Kræftsygeplejerske vejleder patienter i alternativ medicin

Af: Trille Skøtt-Jensen

Foto: Hyldager Fotografi

På Vejle Sygehus imødekommer man nu et længe ventet ønske fra cancerpatienter ved at åbne op for accepten af den alternative verden. Som de første i Danmark har de uddannet en sygeplejerske i komplementær medicin.

1,3 millioner danskere benytter sig af alternativ behandling. Både forebyggende men også ved alvorlig sygdom som cancer. Men i mødet med vores sundhedsvæsen, falder den alternative behandling væk. De to verdener har svært ved at mødes. Det bliver der nu gjort noget ved på Vejle Sygehus. Her har de uddannet den første sygeplejerske i komplementær medicin.

Læs også: Forsøgsordning med medicinsk cannabis: Vi er halvvejs, men hvad har vi lært

Det er onkologisk sygeplejerske Jeanett Kertevig, der nu fremover skal guide og vejlede både patienter og kolleger i mødet mellem det alternative og det etablerede sundhedssystem. Hun mærker tydeligt, at behovet er der, og hun mærker presset mellem det etablerede og den alternative verden.

-Jeg har godt mærket, at der er nogle, der vil have, at jeg skal vælge side – er jeg for den alternative verden, eller er jeg indenfor systemet. Men jeg skal ikke vælge side, for jeg skal tage det bedste fra to verdener. Jeg har kun positive ting fra begge verdener, og jeg synes ikke, vi kan lukke øjnene for hverken den ene eller den anden. Det er noget, man kan kombinere, og det kan der komme rigtig meget godt ud af, hvis man gør det på den rigtige måde, fortæller Jeanett Kertevig.

Respekten skal være gensidig

Det har skabt glæde hos mange, at ønsket om respekt for patienternes behov for alternativ medicin bliver taget seriøst. Men skal siderne mødes, så skal der være respekt fra begge sider, mener sygeplejersken.

-Den alternative verden er jo også meget imod os. Mange kalder det den grønne og den hvide verden. Det er en ærgerlig tone, for det jo patienterne, der bliver klemt. De står i en krisesituation, hvor de har brug for redskaber til at komme videre. Både med helbredelse for øje men også for bedre livskvalitet og håb i hverdagen. Der bliver de klemt i, at vi ikke kan tale pænt om hinanden. Vi skal være meget bedre til at bygge bro mellem de to verdener, siger hun.

Uddannelsen i komplementær sygepleje er foregået på et amerikansk studie, hvor hun både har tilbragt i alt 3 uger på universitet i Tucson, og hun har også modtaget undervisning online. På holdet var der også en læge fra Israel, og resten af deltagerne var læger fra USA og Canada.

Læs også:  Læge bygger bro mellem alternativ og konventionel medicin

Har ændret sit syn

Hun er ikke blevet uddannet behandler, men er uddannet vejleder indenfor alternativ behandling. I forløbet har hun selv prøvet en del behandlinger, og hun har især lært, at man i den alternative verden ser, at helbredelse starter indefra.

-I den medicinske verden er vi meget mere kassetænkende. Du har den og den diagnose, og så skal du have den og den behandling. I den alternative verden kigger man mere på, hvem du er som person og hvad meningen er for dig i din hverdag. Man skal ind og mærke efter inde i sig selv. Vi kan jo faktisk ikke undvære hverken det ene eller det andet, fortæller hun.

I dag er hun en anden, end da hun startede uddannelsen. Og når man spørger, om hun har ændret syn på alternativ behandling, kommer svaret hurtigt og klart.

-Ja, det har jeg

Kemoterapi og Marietidsel

Jeanett Kertevig arbejder med cancerpatienter hver dag. Både i det lille lokale hun har fået stillet til rådighed til samtaler med patienterne. Hun giver også kemoterapi og plejer patienterne på afdelingen. Det trives hun godt med.

-Vi ved jo, at når vi skal bekæmpe kræft og bremse kræftudvikling, så er det kemoterapi og stråler eller en kombination heraf, som kan gøre det. Alternativ medicin alene kan ikke kurere kræft, når den er kommet. Men man kan hente så meget andet godt i den alternative verden i forhold til at komme igennem et hårdt kræftforløb. Vi kan ikke tage kræftdiagnosen væk, og det alternative skal på ingen måde erstatte for eksempel kemoterapien, men de to skal integreres i hinanden, siger sygeplejersken.

Efter hun er blevet uddannet i komplementær medicin, er hun blandt andet begyndt at råde nogle patienter, der er i behandling med kemoterapi, til at tage Marietidsel.

-I Tyskland, der er det et helt standardpræparat, når man skal i behandling, ligesom vi her giver d-vitamin og kalk, når man starter, så giver de også Marietidsel, fordi den hjælper med at afgifte leveren og kan være med til at skåne dine nyrer, som skal udrense kemoterapien. Men ikke alle kan tåle det, for det kan blandt andet påvirke andre medikamenter som kolesterol- og blodtryksmedicin. Så det er ikke den ”nye vitaminpille” indenfor kemoterapi, men kan være en mulighed for nogle, fortæller sygeplejersken.

Hun taler med patienter om alt fra krystaller, cannabis og til kosttilskud.

-Jeg ved ikke lige, hvor jeg er i forhold til krystal og sådan noget, men kommer der en patient og siger, at de sover med dem her under puden, og det giver noget ro, så synes jeg det er en fantastisk ting, Så længe det ikke er noget, der kan skade og ikke har interaktioner med behandlingen, så har jeg ikke noget dårligt at sige om det.

Læs også: Kan jeg bruge naturlige midler mod min alkoholtrang?

Konkret viden om kosttilskud

Jeanett Kertevig oplever, at hendes vejledning og tid til at tale om alternativ behandling gør en en stor forskel for patienterne.

-Når man bliver ramt af kræft, vil mange jo så gerne selv kunne gøre noget. De spørger os, hvad kan vi selv gøre. Der er vi hurtige til at sige: Du skal bare gøre det, du holder af. Sørg for at spise godt, du må ikke tabe i vægt og sørg for at motionere det, du kan. Men det er ikke nok. Patienterne har brug for noget mere konkret. Nogen har brug for at vide, hvad de må tage af kosttilskud, fortæller hun.

Jeanett Kertevig må ikke selv hverken ordinere naturmedicin eller anbefale behandlinger. Men hun må gerne komme med anbefalinger om kosttilskud.

-Desværre kan jeg ikke give dem noget med, for det kunne jeg godt tænke mig. Jeg ville gerne have sådan nogle små prøveportioner på naturmedicin, jeg kunne udlevere. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi her på stedet havde en bred vifte af forskellige tilbud omkring behandling – for eksempel en akupunktør, massør, instruktør i meditation og mindfulness. Fordi det med at gå ud og finde en behandler, når man er syg, det er et projekt i sig selv, Og så er der mange, der giver op på forhånd, fortæller hun.

Pandoras æske

Hendes kolleger har, efterhånden, taget pænt imod, at hun altså nu bringer den alternative verden ind på sygehuset.

-Der er da nogle læger, der trækker på smilebåndet. Men på den anden side, så synes jeg, at jeg kan mærke, de nu har en tryghed i at spørge ind til, om patienterne bruger alternativ behandling, for de kan jo henvise til mig. Jeg forstår nemlig godt, at det kan være lidt svært at spørge ind, for alternativt er jo mange ting. Det kan være alt fra krystaller til vitaminer. Og hvad får man så at vide, det kan jo være som at åbne Pandoras æske, siger sygeplejersken.

For selvom man på Vejle Sygehus gerne vil være åben overfor den alternative verden, så er det for mange en ukendt verden. Og når lægerne spørger ind til det, så skal de være forberedt på, at det kan tage noget tid at tale om.

-Og der kommer vi måske til at sidde med et lukket kropssprog, fordi vi tænker, at vi ikke har tid til at bruge 20 minutter på at snakke om det. Derfor er der mange patienter, der ikke har fået os fortalt, hvordan de bruger alternativ behandling. Jeg er sikker på, at vi ikke får alt at vide. Men det skulle gerne blive bedre, siger hun.

Læs også: 8 tips til en kræftfri grill-aften

Ikke nogen nem bro

Hun tror ikke på, at det hverken bliver nemt eller hurtigt at bygge bro mellem de to verdener.

-Tænk på, hvor lang tid patienterne har ønsket det her og se så, hvor vi er i dag. Men jeg tror, at når vi har noget evidens om det her, så kommer det til at sprede sig, siger hun.

Evidensen er i sin vorden allerede nu. Sygeplejerske Mette Stig er ved at udarbejde en ph.d., der undersøger effekten af, at patienterne i afdelingen kan få en samtale omkring komplementær alternativ behandling.

-Det her er vejen frem. Ikke kun for kræftbehandling men for hjertepatienter, diabetes, knogleskørhed, rygsmerter, migræne. Altså det her med at tage vare på sig selv og helbrede sygdom, inden det kommer. Jeg tror på, det kommer, slår Jeanett Kertevig fast.

 


Tiden hjælper

Synet på alternativ behandling forandrer sig over tid. Akupunktur vinder ind flere steder i sundhedsvæsenet, blandt andet som smertestillende under fødsler. Kiropraktik, som tidligere blev betragtet som alternativ behandling, kan man i dag få tilskud til fra sygesikringen.

 


8 ud af 10 danskere vil gerne tale om alternativ behandling med deres læge, hvis de bliver syge. Det viser en undersøgelse fra Trygfonden og Mandag Morgen fra 2016.

 

Komplementær medicin eller alternativ behandling

Alternativ behandling bliver i sundhedsvæsenet mest betegnet som komplementær medicin, fordi behandlingen er et komplement til den konventionelle behandling.

Sundhedsstyrelsen definerer alternativ behandling som:

Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner

Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagelig bruges udenfor sundhedsvæsenet.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*