“Jeg vil vise mine børn noget større end det bullshit, der er så meget af!”

For halvandet år siden styrtede Michelle Hviids verden i grus. En hjernesvulst og en efterfølgende operation med alvorlige komplikationer sendte den 43-årige iværksætter, forfatter, blogger og radiovært ud i en benhård overlevelseskamp, som hun var fast besluttet på at ville vinde. Ikke mindst for sine to børns skyld.

 

Michelle Hviid er kendt for at være hudløst ærlig om sig selv, helt uden filter, når hun deler de mest private og intime områder af sit liv med offentligheden på især de sociale medier. Hun er på mange måder prototypen på en ny kendis-type, som ikke udspringer fra filmlærreder eller røde løbere, men derimod fra hverdagen i et menneskeliv med glæder, sorg, tab og smerte i en stor pærevælling.

Derfor var det nærmest en selvfølge for hende at dele sin angst og ulykkelighed med hele Danmark, da hun skulle igennem den store hjerneoperation. Den skulle foregå ret hurtigt, efter at Michelle fik diagnosen, selvom svulsten var godartet – for den var så stor, at den kunne lave en masse ravage inde i hendes hoved.

Allerede inden operationen på Rigshospitalet fik Michelle at vide, at hun næsten med 100 pct. sikkerhed ville blive døv på sit ene øre.

 

Men høretabet var langt fra det værste, som Michelle skulle forholde sig til, da svulsten var opereret væk. Operationen medførte nemlig en række uventede komplikationer, som bl.a. medførte, at hun blev delvist lam og ikke længere kunne gå.

Hun skulle så at sige begynde helt forfra med at lære de kropsfunktioner, som de fleste af os tager som en selvfølge. Hun var faktisk så småt begyndt at vænne sig til tanken om at blive delvis døv, da hun gik og ventede på at blive indkaldt til operationen. Indkaldelsen kom før, hun havde regnet med. Sammen med sin datter, Kamille, stod hun i Irma og var ved at købe ind, da hendes mobil ringede, og en sekretær kort og køligt gav hende beskeden om, at nu var det nu.

– Da var det som om, hele mit liv faldt sammen. Det var bare ikke en ordentlig måde at få sådan en besked på, siger Michelle, der bor alene sammen med sine to børn, Kamille og Benjamin, som hun i sagens natur var særligt bekymrede for, da hun blev syg.

Det var dem, hun tænkte på, da hun som et barn lå omtåget i hospitalssengen og var afhængig af andres hjælp. Og dem hun tænkte på, da hun kæmpede for at få sin førlighed tilbage på Vejlefjord Rehabilitering. Et ophold, som hun selv valgte at betale for, da hun ikke kunne få den hjælp, hun ønskede, i det offentlige sundhedsvæsen.

 

Nu her halvandet år efter, og efter at have skrevet endnu en bestseller-bog ‘Råstyrke’, står hun så i sin rummelige københavner-lejlighed og laver kaffe til journalisten. Hvis man ikke vidste det, skulle man ikke tro, at hun for så kort tid siden tvivlede på, om hun nogensinde ville få fast grund under fødderne og sit liv igen. Men det fik hun og står nu stærk, rolig og velovervejet og fortæller om, hvad hendes rutsjetur har gjort af godt for hende. For det er typisk for Michelle at fokusere på det positive – på det, der er fremdrift og muligheder i.

– Derfor ser jeg aldrig tv – det giver en dårlig kemi og dræner mig for energi og fjerner mit fokus fra det væsentlige, siger Michelle, mens hun hælder kaffe op til journalisten, der lige har bemærket, at lampen, der hænger over spisebordet, er én af hendes design-favoritter.

En bemærkning, som ikke rigtig fænger hos Michelle, der i sit gamle liv for år tilbage havde stor hang til luksus og de dyreste mærkevarer, da bankkontoen var særdeles velpolstret. Men da sygdommen ramte hende, var hun også hårdt ramt på sin privatøkonomi, der var skrumpet ind til knap nok at kunne række til de daglige fornødenheder til hende og børnene. I dag ser pengesagerne noget bedre ud, men penge fylder ikke meget i Michelles tanker bortset fra en glæde over, at hendes børn ikke behøver at mangle noget.

 

For hende handler det nu om at skære helt ind til benet og holde fast i de ægte værdier. At være til stede i livet – leve det og få smagt rigtigt på det og være rummelig over for andre og altid forsøge at se tingene fra andres perspektiv. Og sige nej til tomme kalorier som mærkevarer og luksusforbrug og ikke mindst mennesker, der er dårlige for hende.

– Jeg vil ikke rumme alle de ligegyldigheder, der omgiver os. Jeg vil vise mine børn noget større, siger Michelle, der i stedet for at høre politikerne sidde på tv og kværne om flygtningestrømmen, der vælter ind over vores grænse, tager sine børn i hånden og går ned til det nærmeste flygtningecenter med legetøj og tøj og spørger, om de kan hjælpe med noget. Michelle mener, at rummeligheden i dagens Danmark er skrumpet betydeligt.

– Jeg tror da nok, at Inger Støjberg og jeg godt kunne blive enige om mange ting, hvis vi sad og talte sammen. Men vejen til det, vi gerne vil nå, er meget, meget forskellig, Der er alt for meget facade, spin og bullshit mellem os mennesker. Vi er sjældent autentiske over for hinanden.

Michelle kommer i tanker om et møde dagen før.

– Jeg stod i en kiosk på Frederiksberg. Ejeren sagde, at han havde set mig i tv og bad om min hjælp til at finde en god psykolog til ham og hans kone. Deres søn på fire år havde lige fået en sjælden diagnose, som man normalt dør af, når man er mellem 4 og 12 år. Han græd og tog om mig, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at hjælpe ham. Det har gjort et dybt indtryk på mig, at han bad om min hjælp og delte sin tragedie med mig, fortæller Michelle, der for øjeblikket rejser landet rundt for at holde foredrag om, hvordan man finder ind til sin råstyrke og lever er autentisk liv.

 

De fleste steder er foredragene udsolgt lang tid i forvejen.

– Det er berigende at være i så direkte kontakt med danskerne. Jeg ved godt, at jeg deler vandene, og at nogle synes, jeg er for meget. Derfor er det ekstra dejligt, når de allermest skeptiske efter et foredrag siger, at jeg har givet dem noget.

Michelle ved en del om, hvad det vil sige at give og tage mellem os mennesker. Da hun var allermest syg, blev hun forladt af sin kæreste, som faktisk var den, der fandt ud af, at der var noget galt. Han er læge og brugte derfor sit faglige falkeblik. Han kunne se, at der var forskel på pupillerne i Michelles øjne og fik hende overtalt til at blive undersøgt nærmere.

– Jeg kunne ret hurtigt mærke, at han ikke kunne rumme mig og den situation, jeg var i. Derfor bad jeg ham om at gå. Men jeg skylder ham meget. Han reddede nok mit liv – og i dag er vi venner. Michelle var i et stykke tid usikker på, om hun nogensinde igen kunne fungere sammen med en mand. Det ved hun nu, at hun fint kan. Hun er kæreste med Niels, der kan rumme alt, hvad der er Michelle.

– Også når jeg pludselig bliver overrumplet af alt det, der er sket og ligger og græder i hans arme. Niels, det fine menneske, han ser hele mig og vil have det hele, siger Michelle, der kalder sig et privilegeret menneske, fordi hun har bevaret sit mod og lyst til at tage imod livet med alt, hvad det indebærer.

 

__________

Kort om Michelle:

• Født i 1972 i Australien. Opvokset i Nordsjælland og bor i dag i København. Hun er autodidakt iværksætter og har bl.a. gjort sig bemærket med Running-dinner.dk, Uberbanko.dk og ”Michelles Mission” på DR1.
• Hun har udgivet bestsellerne, ”Skru op for livet” og ”Råstyrke.”
• Holder ca. 100 foredrag om året og er desuden blogger og radiovært på Radio 24syv med programmet ”Hviids varmestue.”

__________

Michelle fik en sjælden hjernesvulst

Et acustisk neurinom kostede Michelle Hviid hørelsen på det ene øre og gav hende flere motoriske udfordringer.

Svulsten er en bindevævsknude på den hjerne-nerve, der har med hørelsen og balancen at gøre. Er ret sjælden, da den rammer ca. 100 om året.

Kilde: netdoktor.dk