Jerntilskud til baby, der primært får modermælk?

Af: Anette Straadt, sundhedsplejerske

Jeg søger vejledning omkring jerntilskud til min søn på 9 måneder. Han har siden altid ikke ville mades, hvilket er helt ok for os, så vi følger BLW-metoden, hvor han sidder med maden selv og får det, vi spiser. Han er dog stadigvæk meget småtspisende og lever derfor 99 pct. af modermælk,som han drikker døgnet rundt hver 2-3 time. Af den grund tænker jeg på at give ham jerntilskud.

Jeg har købt Hübner Iron VITAL F, men da der står fra 4 år bagpå, tør jeg ikke give det til ham. Har du erfaring med dette produkt, og i så fald hvilken dosis kan jeg give ham?

Tak for din tid til at svare!

De bedste hilsner 

A

 


 

BLW (baby-led-waening) er en rigtig fin metode. Det er samtidigt klogt at være opmærksom på, om din søn er dækket godt ind med næringsstoffer. Jern er netop noget af det, der er svært at få nok af uden kød. Jern er bl.a. vigtigt for hjernen og for immunforsvaret. Men heldigvis er der jo gode muligheder for at give det som tilskud.

Jeg kender godt Iron F Vital. Det er et rigtigt fint urteprodukt med letoptageligt jern. De har skrevet en dosering fra 4 år på pakken, men der er bestemt ikke noget i vejen for at give det til babyer. I modsætning til andre flydende urte-jern-eleksirer, så indeholder Iron F Vital ingen honning, og må derfor også gerne gives til børn under 1 år. Jeg vil som udgangspunkt anbefale en dosis på 2½ ml to gange dagligt.

Når din søn drikker så meget modermælk, så er det også rigtig vigtigt, at du tanker dig selv godt op med sund kost med en masse sunde fedtstoffer samt et tilskud af en god letoptagelig vitaminpille, evt. ekstra D-vitamin og en god kvalitets-fiskeolie, hvis du ikke spiser mindst 350 gram fisk om ugen (husk at være obs på tungmetaller).

Jeg vil også anbefale dig at tage mælkesyrebakterier (probiotika), da de gode bakterier går via ammemælken over i din søn og styrker hans krop og immunforsvar.

Hvis du gerne vil have din søn til at spise mere fast føde, så er vejen frem at skære ned på ammemælken, så han mærker mere sult. Ammemælk er fantastisk, men det er også vigtigt at styrke hans mundmotorik og smagsløg og fordøjelse med forskellige fødevarer.

Undersøgelser viser, at hvis man spiser en masse forskellige fødevarer, så nedsætter man risikoen for kræsenhed samt allergi. Samtidig skal man selvfølgelig huske at holde rigtigt godt øje med, om der kommer nogle reaktioner fra kroppen, når man prøver nye madvarer.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*