Sind

Joan Ørting: Tag teten piger!

25. september 2009

Vi kender hende fra TV2’s jagt på en den erotiske gnist og hendes frække brevkasse i Ekstra Bladet. Sexologen Joan Ørting er Danmarks bedst kendte samlivsterapeut, og det behøver ikke altid handle om sex – selvom det hjælper.

 Der skulle en hel del telefonsamtaler til, før det omsider lykkedes Naturli at få en interviewaftale med Danmarks hotteste samlivsterapeut. Joan Ørting er nemlig en travl kvinde. En stor del af tiden tilbringer hun på sin og ægtefællens idylliske gamle gård på Langeland, hvor hun skriver sine bøger og sin faste brevkasse om sex og samliv i Ekstra Bladet. Resten af tiden tilbringes på den pittoreske københavnske bydel Christianshavn, hvor hendes sexolog- og parterapeutskole har til huse i en smuk gammel bygning i Wildersgade. For tiden kører hun også en del rundt i landet for at lave nye afsnit af TV2-serien ”Jagten på gnisten”, hvor hun hjælper danske par med grus i samlivet videre i tilværelsen.

Men det er slet ikke på grund af travlheden, at vi taler en del i telefon sammen. Nærmere et uheldigt sammenfald af uheldige omstændigheder. Den ene dag er hun på vej ind til en møde, så er det journalisten, der sidder med bilen fuld af børn, og næste gang har hun ikke sin overtegnede kalender i nærheden af sig og aner ganske enkelt ikke, hvornår hun atter er i København. Og så er der også den samtale, hvor hun er så forpustet, at undertegnede frygter at have forstyrret lige midt i en ægteskabelig hyggestund, men heldigvis viser det sig, at Joan blot er ude at gå en tur i den friske, frostklare og blæsende sydfynske natur.

Da vi så endelig mødes med Joan Ørting, sker det på den lille, hyggelige Café Wilder, få skridt fra ’fi rmadomicilet’ på Christianshavn, og i vores søgen efter opskriften på det perfekte parforhold er det naturligt at indlede med at bede Joan om at defi nere et sundt parforhold.

Sig ønskerne

– Jeg synes, at mit eget parforhold er et eksempel på et sundt forhold, siger hun.

– Carsten og jeg mødte hinanden sent – jeg var 40, han 47 år – og vi havde begge gjort os vores erfaringer. Og vi ved, hvilke behov hinanden har, og hvordan vi opfylder dem. Vi har lært at sige tingene tydeligt. Det er sådan en typisk kvindeting, at vi vil have, at vores forhold er romantisk og spændende, og at det er manden, der skal levere denne romantik og spænding. Men hvad er ’romantisk’ og ’spændende’? Jeg synes, at det er en selvløgn, når kvinder forventer, at manden selv skal komme på, hvad det er, de opfatter som romantisk og spændende. Fortæl ham dog, hvad du godt kunne tænke dig. Fortæl ham, at du bliver glad, hvis han laver lidt lækker mad til dig, giver dig nogle blomster eller gør et eller andet, som du savner, han gør. Man bliver faktisk lige så glad, hvis han opfylder, det man siger, man ønsker sig, som hvis han selv fandt på det. Det er ligesom børn til jul. De bliver så glade, når de får lige præcis det, de har ønsket sig, siger Joan.

– Mænd i 40-50 års alderen har fået lært sig gennem livet, hvad det er, kvinden gerne vil have, og de synes selv, at det er hyggeligt at forkæle deres elskede. De ved, at de gør én glad, og de er mere velegnede til det romantiske end yngre mænd, siger hun og tilføjer, at kvinden med årene også bliver bedre til at tage ansvar for sin egen livsglæde.

– 90 procent af livsglæden kommer fra kvinden selv, men hun tror, at det skal komme fra manden, og det er forkert. Mænd kan ikke være hovedkilden til kvindens glæde, men de kan være chokoladen oven på lagkagen.

Piger, tag ansvar

En grundlæggende forskel på mænd og kvinder, som Joan Ørting oplever giver anledning til gnidninger i samlivet, er, at kvinder generelt har meget større forventninger og vil mere med livet end mænd. Kvinder sætter ord på deres forventninger. Ord som nyt, spændende, romantisk, udviklende, intenst. Og der kommer nye ord på hele tiden. Mænd, derimod, har ikke det samme behov for, at der hele tiden sker noget.

– Mænd ved ikke, at det ofte er nok blot at sætte sig ned og lytte til, hvad kvinden ønsker i ti minutter, så i stedet føler de sig utilstrækkelige, og så sker der ingenting. Meget af årsagen til forskellen mellem kvinder og mænd ligger i opdragelsen, hvor det er naturligt, at pigebørn er mere deltagende i det huslige, mens drengene sidder foran en computer og bliver temmelig inaktive. Men når sådan en dreng så en dag møder en kæreste, sidder han der jo stadig og stener, og det kan hun slet ikke have, for hun vil jo have en aktiv mand, der kan grave have og ordne ting i huset, og være romantisk og spændende. Det, vi oplever, er, at kvinder er aktive, og mænd er passive. Og her er det så, at de lidt ældre mænd har bevæget sig og bedre forstår at gøre de ting, som kvinder kan lide hos en mand, siger Joan Ørting, og kommer så frem til en pointe, der ligger hende meget på sinde.

– Ligesom kvinderne er gode til at tage magten i hjemmet, skal de også lære at tage magten i sengen, siger hun og lyser helt op.

– Jo, for kvinden i dag forventer jo, at det er manden, der tager initiativ, at han udfører den go’e gamle parringsdans. Det er altid manden, der skal gøre sig til, skabe en romantisk stemning og tænde stearinlys. Altid de der stearinlys, siger hun og griner.

– Jeg synes, at kvinden skal tage teten. Hun skal lade være med at forlange, at det er manden, der finder på og skaber stemningen, og i stedet fortælle ham, hvad hun synes kunne være dejligt, at han gjorde. Sig det det rent i ud; ’i aften har jeg lyst til, at vi har sex’. Og fortæl ham, hvad han skal gøre, og hvad du selv har tænkt at gøre for at skabe den rette stemning. ’Jeg synes, du skal lave noget lækkert mad og købe en god flaske vin. Så tager jeg et dejligt langt bad og gør mig lækker for dig’. Hvis hun siger det allerede om morgenen, så har hun givet grønt lys, og så vil manden blive mere romantisk, aktiv og have lyst til at give mere. Det ligger til kvinden at være romantisk, og hvis hun tager teten og forfører manden ind i sit romantiske univers, vil han synes, det er dejligt, og så vil han også blive romantisk, siger Joan Ørting og fortæller, hvorfor det er godt for parforholdet:

– Hvis kvinden forventer, at manden tager initiativet, og han ikke gør det, gør det forkert eller ikke mindst på det forkerte tidspunkt, så opstår der en stilstand i forholdet. Manden kan meget bedre vente på sex, mens kvinden bliver frustreret, når hun har lyst og ligger der og synes ikke, at der sker nok. Men som jeg var inde på tidligere, så har vi et ansvar for vores egen livsglæde, og 90 procent kommer fra os selv. Så derfor kvinder, ta’ teten i parforholdet og lad være med at være bange for at sige, hvad I har lyst til!

Bedre til at kæmpe

Joan Ørting er 48 år gammel og barn af 60’erne. Hendes forældres generation blev tidligt gift og levede sammen hele livet på godt og ondt. Siden kom så en periode i 70’erne, hvor man ikke giftede sig. Man levede i frie forhold, og ægteskabet var småborgerligt og besidderisk. I 80’erne hand lede det igen om at gifte sig og vise verden sin kærlighed, og at man havde styr på det hele. Tendensen med at gifte sig fortsatte i 90’erne, hvor der til gengæld ikke skulle meget til, før man opløste ægteskabet igen. Ægteskab og skilsmisse, nyt ægteskab og ny skilsmisse var helt almindeligt. I dag oplever Joan Ørting derimod, at flere ægtepar giver forholdet en chance og kæmper for at genfinde gnisten.

– I dag er folk virkelig blevet bedre til at passe på det, de har sammen. Vi lever i den personlige udviklings tid, og vi ved, at der er en mulighed for at udvikle os i et fastlåst forhold. Vi er blevet bedre til at kommunikere det, vi vil og ikke vil have i forholdet. Jeg oplever, at flere giver sig selv en ’kærestedag’ og får børnene passet, tager på en romantisk weekend og er blevet bedre til at tilgive. Elsker man nok, er man også bedre til at tilgive fejltagelser, siger Joan, som ikke personligt vil lade et sidespring ødelægge sit parforhold.

Hvad kan så ødelægge et parforhold? – Børn, svarer Joan. – Børn er frugten af et kærlighedsforhold, og målet med det. Når unge mennesker møder hinanden, er kærligheden og begæret voldsomt. Kvinder er rigtig villige, indtil de får børn. Bagefter er der ikke mere. Det er, som om målet er nået. Når man er modne mennesker, som Carsten og jeg var, da vi mødte hinanden, er børn jo ikke længere et tema. I stedet har vi frit kunnet udvikle et positivt samvær med nogle andre fælles værdier og skabe en god dagligdag sammen.

– I vores tilfælde er kærligheden til historier en fælles værdi. Vi elsker historier. Jeg har en fortid ved teatret, og Carsten er kunstner og historiefortæller. Der går dårligt en aften, uden at vi sidder og ser en film sammen og taler om, hvordan den gode historie i filmen bør udvikle sig, siger Joan Ørting og understreger, at nøglen til et sundt parforhold ikke kun handler om sex.

Det vidste du måske om Joan Ørting

  • Hun er oprindelig teaterinstruktør, men uddannede sig til sexolog på en skole i Holland og har siden haft stor succes med en række bøger. Bl.a. ”Ta’ mig!” og ”Har du lyst?”, den sidste skrevet sammen med veninden Lilja Scherfig.
  • Hun er redaktør af brevkassen ”Varm weekend” i Ekstra Bladet og har sammen med sin medredaktør Karen Seneca skrevet bogen ”Varm weekend – sex hele året”.
  • Vært på programmet ”Jagten på gnisten” på TV2 og før det på ”Sexskolen” og ”Den eneste ene” på TV3.
  • Joan Ørting ejer og driver i dag en sexologskole i København med 120 elever og et kursus inden for parterapi.
  • Hun er gift med kunstneren og historiefortælleren Carsten Islington, og parret bor det meste af tiden på en gård på Langeland. De har dog også en lejlighed på Chris tianshavn i forbindelse med Joans sexolog-skole.


Det vidste du nok ikke

  • Joan spiser fem vitaminpiller om dagen, og hun er meget bevidst, om hvilke præparater hun benytter i hverdagen.
  • Hun bruger Dr. Hauschka rosencreme til ansigtet, en øjencreme af samme mærke og bader i Urtekram Cream Wash.
  • Når hun skal ud at holde foredrag eller er træt, kan hun godt finde på at spise rosenrod, en gammel vikingerod, der giver ekstra energi.
  • Hun har et svagt punkt for slik.

Forrige artikelDyrefoder og kosttilskud til vores bedste venner

Næste artikelMedicinen hedder musik