Nyheder

Jogging gør glad – bagefter

9. august 2006

Man har længe vist, at forskellige former for motion har en positiv indflydelse på vores humør. Nu tror forskere, at de ved hvorfor.

Forskere har nemlig (gen-)fundet molekylet fenyletylamin. Stoffet har været kendt længe som et naturligt forekommende amfetamin. Et stof, der fx får skylden for, at vi svæver på små lyserøde skyer når vi er forelskede. Desuden ved man, at folk, der lider af depressioner, har lavere indhold af fenyletylamin end andre. Det nye er, at en undersøgelse har vist, at kroppen har mange flere fenyletylaminer, efter man har jogget en tur. Under motion og fysisk aktivitet forøgedes kroppens indhold af fenyletylamin med gennemsnitligt 77 % efter forsøgspersonerne, der alle var mænd, havde ydet 70 % af maksimal kapacitet i 30 minutter. Niveauet af fenyletylamin forøgedes mest i de mænd, der fandt det hårdest at komme igennem de 30 minutters træning. Kilde: Mozon

Læs mere om motion og psyke her.

Forrige artikelNegative kommentarer skader piger

Næste artikelHurra for TV2