Opskrifter

Jordbærmarmelade med mynte

28. juli 2014

Gem lidt af sommerens sødme og friskhed på glas – det kan også lade sig gøre uden almindeligt hvidt sukker!

1 glas

Du skal bruge:

300 g. frosne jordbær

30 g. kokosblomstsukker

1 drys vaniljepulver

15 mynteblade

2-3 spsk. vand

Sådan gør du:

Kom jordbær, kokosblomstsukker, 2 spsk. vand og vaniljepulver i en gryde og lad det koge sagte i 5-10 minutter.

Skyl myntebladene og hak dem helt fint. Kom myntebladene i gryden og lad dem koge med de sidste par minutter.

Blend marmeladen med en stavblender og juster med mere vand, hvis marmeladen er for tyk. Vær opmærksom på, at marmeladen bliver tykkere, når den afkøles. Fyld marmeladen på et rengjort og skoldet glas. Sæt låg på med det samme, så der dannes vakuum og holdbarheden forlænges.

Marmeladen kan holde sig en uges tid i køleskabet, men kan også fryses ned.

Forrige artikelLeg med farverne!

Næste artikelSpis sulten væk