K-vitamindebatten er ny i relation til Covid-19, og er opstået på baggrund af et hollandsk samt et endnu ikke publiceret dansk studie. Der blev fundet betydeligt lavere K-vitaminniveauer blandt alvorligt syge Covid-19 patienter. Det var særligt fremtrædende blandt ældre risikopatienter. Forskerne konkluderede, at de alvorlige Covid-19 forløb bl.a. skyldtes ændringer i lungevævets elastiske fibre, der kunne tilskrives et lavt niveau af K-vitamin.
Risikopatienter er mennesker med høj alder, overvægt, hjertekarsygdomme, højt blodtryk, diabetes, kræft, inflammatoriske lidelser og KOL. Denne gruppe risikerer, hvis de rammes af Covid-19, at udvikle et svært, alvorligt og langvarigt sygdomsforløb med øget risiko for at dø.
K-vitaminet hører ligesom A, D og E vitaminerne til gruppen af fedtopløselige vitaminer. K-vitamin blev opdaget for godt 75 år siden af den nobelprisvindende danske biokemiker Henrik Dam. Han døbte stoffet K-vitamin, fordi det havde med blodets størkning – koagulationsevne – at gøre. Efterfølgende forskning har vist, at K-vitaminet forekommer naturligt i to varianter, nemlig K1- og K2- vitamin.
Du danner selv K-vitamin, hvis du har en sund tarmbiota, men det kræver også en sund levevis. Grøntsager og urter vil være fortrinlige kilder til K1-vitamin, mens K2-vitaminet dannes primært ud fra animalske produkter. Her er gammeldags kærnet smør, gode, økologiske oste og æg effektive kilder. Alternativet kan være indtagelse af K2-vitamin i form af kosttilskud.
I det hollandske observationsstudie blev der anvendt specialanalyser, og resultatet var, at K2-vitaminværdierne i blodet var signifikant lavere blandt Covid-19 patienterne end blandt de raske. Forskerne fandt desuden et betydeligt lavere niveau af K-vitamin blandt de alvorligt syge patienter. Det sås især hos ældre risikopatienter. Man konkluderede, at en af årsagerne var vaskulære ændringer i lungevævets elasticitet, hvilket kunne tilskrives lave niveauer af K-vitamin.
I det danske studie undersøgtes 138 indlagte patienter med Covid-19, hvis K-vitaminniveauer blev sammenlignet med 140 kontrolpersoner med en normal helbredsundersøgelse og sund livsstil. Resultaterne viste også her, at de omregnede niveauer af K-vitamin viste lavere niveauer blandt de svært syge Covid-19 patienter.
En svaghed ved undersøgelsen er, at man ikke samtidig målte D-vitamin hos de indlagte patienter med covid-19, idet undersøgelser har vist, at alvorligt syge Covid-19 patienter mangler D-vitamin, og behandling med D-vitamin kan have en positiv afgørende effekt på forløbet af Covid-19.
Sammenfattende må man derfor konkludere, at alle Covid-19 patienter, der indlægges akut, med fordel kan få taget blodprøver til bestemmelse af D-vitamin og K-vitamin (K1 og K2), fordi lave værdier kan have stor betydning for sygdomsforløbet. Da K-vitaminanalyserne tager lang tid, kunne man også vælge straks at iværksætte behandling med både K2- og D-vitamin ved indlæggelse. Der er endnu ingen beviser for, at K2-vitamin kan forebygge Covid-19.