Opskrifter

Kåldolmere med grønt fyld

Kåldolmere er en lidt glemt ret, som fortjener en renæssance.

Foto: Sara Galbiati
20. september 2023

Kåldolmere med grønt fyld smager helt fantastisk godt og tilfører masser af grønt, sunde fibre, smag og næring. Du kan sagtens lave, så du har til to dage. Opskriften er glutenfri, mælkefri og vegetarisk.

Til 4 personer

Det skal du bruge:

  • 1 savojkål eller spidskål
  • Fyld
    • 8-10 af de inderste blade fra kålen
    • 50-100 g puy linser (før kogning)
    • 3 gulerødder
    • ½ squash
    • 2 rødløg
    • 1 chili
    • Ekstra jomfruolivenolie
  • Fars
    • 8-10 soltørrede tomater
    • 4 fed hvidløg
    • 2 dl valnødder
    • 2 tsk. miso
    • Ekstra jomfruolivenolie
    • 1 bdt. frisk persille
    • Frisk eller tørret oregano
    • Uraffineret salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Trin 1

Fjern 8 hele og pæne blade fra kålen, og skyl dem. De skal bruges til at pakke kåldolmerne ind i, så du kan dampe eller koge dem kortvarigt, så de bliver bløde. Skyl og kog puy linserne i cirka 15 minutter. Stil dem til afkøling. Rengør gulerødder, squash og rødløg, og riv dem groft. Hak chilien, og svits den kort i ekstra jomfruolivenolie på panden.

Trin 2

Tilsæt herefter de øvrige revne grønsager, og svits kortvarigt. Blend alle ingredienserne til farsen, men vent med olien. Bland farsen med linserne og de revne grønsager på panden, og svits kortvarigt. Dup kålbladene tørre, og læg bladene ud på en tallerken eller på køkkenbordet, og læg fyldet på midten.

Trin 3

Rul kåldolmerne sammen om fyldet, bind et stykke madsnor omkring, og steg dem ved middel varme i jomfrukokosolie på panden i cirka 6 minutter på hver side. Server kåldolmerne med en god salat, nye kartofler, pesto og andet grønt tilbehør.

Forrige artikelBlomkålsbearnaise

Næste artikelBoost dit immunforsvar til efteråret

Anette Harbech Olesen

Mad- og sundhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2013.