Kærlighed – vores super-vitamin!

Af: Birgitte Aagaard, Coach

Foto: Scanpix/Iris

På enhver hitliste, playliste og pladesamling handler langt de fleste numre om den skønne og svære kærlighed. Den blinde forelskelse, den altopslugende passion og det dræbende brud – emnerne mister aldrig deres aktualitet, for vi er decideret ’afhængige’ af kærlighed, ømhed og fællesskab.

Som mennesker beror vores liv helt fra fødslen på andres omsorg. Mennesket er blandt de levende væsner, som forsørger deres afkom længst, før de kan klare sig nogenlunde på egen hånd. Vist kun matchet af elefanterne.

Yngelplejen handler først og fremmest om overlevelse, videreføring af arten og oplæring i livets mestring, kommunikative og praktiske færdigheder.

Tilknytningen til forældrene og familien styrkes af fysisk nærhed og deltagelse i fællesskabet – og generelt gælder det, at jo stærkere tilknytningen er, desto stærkere bliver individet. Derfor er det ikke naturligt for mennesket at være alene – hele systemet vil kæmpe mod det. Vi vil søge kontakt, berøring, sex – fordi vi instinktivt ved, at det er lig med overlevelse.

Ensomhed og netværk

Tilsvarende vil en udstødelse af gruppen – ensomhed og manglende kontakt og omsorg – have konsekvenser for vores helbred og velvære.

Som voksne, hvor vi generelt kan klare os selv rent fysisk, vil vi stadig være afhængige af at være en del af et fællesskab – en gruppe af venner, et parforhold eller den familie, vi måske stifter. Her sikrer vi vores videre udvikling og succes.

Med et godt ”netværk”, som vi kalder det i dag, bliver vi støttet og hjulpet – og får et lettere og ofte længere liv. En isolerende ensomhed må naturligvis ikke forveksles med den selvvalgte ’alenehed’, hvor vi søger koncentration eller ro – f.eks. fra larmende kolleger eller en krævende familie. Her handler det ofte om at tanke op til de udfordringer, som fællesskabet også kan rumme.

”Rør ved mig…

… så jeg føler, at jeg lever” – lyder en af min ungdoms store ballader fra bandet Lecia og Lucienne.

Når vi taler om ømhed, taler vi også om følelser og selvopfattelse. Den rene overlevelse – mad, varme og søvn – er afgørende, men så snart de grundlæggende behov er dækket, stræber vi efter bekræftelse og tryghed i form af kærlighed og ømhed.

Vores selvværd vokser, når vi føler os elskede – det er den ældste sandhed i enhver psykologisk grundbog.

”Jeg behøver din ømhed, kom giv mig varme i dine arme,” fortsætter sangen. Den trygge havn – din elskedes favn – sørger for, at du får overskud og mod til både at udvikle dig og række ud efter livets øvrige muligheder. Ensomheden kan således være selvforstærkende – det er alt andet lige sværere at række ud efter andre, når man føler sig usikker og uden rygstød.

Hudsulten hærger

Vigtigheden af berøring er ingen nyhed. I zoologiske haver har man længe vidst, at forladte dyreunger agerer nervøst og virker svagelige, selvom ungen bliver fodret og har en rede at sove i. Først når de bliver adopteret af en reservemor – også en, der ikke nødvendigvis er af samme art – begynder de at trives. Et hunfår, der adopterer en elefantunge, eller en hund, der adopterer en hjortekalv – eksemplerne er mange.

I forbindelse med ældreplejen har man i de seneste år anvendt begrebet ‘hudsult’ – hvor kram og holden i hånd gør en stor forskel for f.eks. demente beboere. De bliver gladere og mere rolige. Det giver så god mening, og spørgsmålet er, hvordan vi kan integrere mere ømhed i vores måske lidt kølige kultur her i Norden.

Ikke alle er i (velfungerende) parforhold eller har et nært forhold til familie og venner, så der er vigtig trivsel at hente, hvis alle med jævne mellemrum oplever den menneskelige bekræftelse i at blive ’lukket inden for i varmen’.

Oxytocin – det skønne fix

Videnskaben har især fokus på hormonet oxytocin – kærligheds- og krammehormonet – som udløses ved fysisk nærhed og ømhed af længere varighed. Den intense berøring fremmer direkte følelsen af tillid – både til dig selv og den anden.

Der er endda lavet forsøg med oxytocin-sprays – for at undersøge, om de positive effekter kan opnås på anden vis.

Generelt viser en høj forekomst af oxytocin hos mænd f.eks. en sammenhæng med øget sexlyst, seksuel udholdenhed, men også stærkere faderfølelse og tilknytning til partneren.

Hos kvinder udløses oxytocin eksempelvis i store doser i forbindelse med fødsel og amning, så båndet mellem mor og barn er stærkt fra starten. Hvor er naturen smart! Så bare se at komme i gang: kram din mand/kone, dit barn – og så i øvrigt alle andre.

Nærvær overalt

Med hvad så, hvis man ikke har adgang til store og lange kram i tide og utide? Får du ikke et jævnligt oxytocin-fix, skal du ikke fortvivle. Fordi fællesskab i enhver form har effekt – endda også den, du oplever på internettet i lange fortrolige samtaler.

Når du deltager i en holdsport, mødes jævnligt med andre om en fælles interesse eller f.eks. tager ud og danser skosålerne tynde – så oplever du også, hvordan det kærlige samvær bekræfter dig som person og din værdi som medmenneske.

Også når du arbejder sammen med andre for en sag og glædes over de fælles resultater, mærker du tydeligt suset.

”Love is in the air”, sang John Paul Young – og ja, den findes overalt – ”in the whisper of the trees… in the thunder of the sea”. Tag dit gode tøj på, smil og åbn døren – så er du i gang.

2 kommentarer

  • Bent Nissen siger:

    Sker det samme , hvis man klapper en hund eller en kat ?

    • Malene Tonnung siger:

      Højst sandsynligt, noget i den stil. I hvert fald har man lavet undersøgelser, der viser, at kæledyr sænker vores blodtryk og virker positivt på vores mentale tilstand, når vi sidder og kæler med dem. Red.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *