Kål mod kræft

Mens man generelt har måttet neddæmpe forventningerne til frugt og grønts virkning i forhold til at forebygge kræft, ser det ud til, at korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål og rosenkål er undtagelsen. Undersøgelser har vist, at folk der spiser mange korsblomstrede grøntsager har mindre risiko for at udvikle en række kræftsygdomme.

Af alle frugter og grøntsager er de korsblomstrede grøntsager dem, som har den største kræfthæmmende virkning. Særligt for de korsblomstrede grøntsager er, at de indeholder en høj koncentration af glukosinolater, som har en beskyttende effekt i forhold til kræft, og som man ikke kan få gennem andre fødevarer. Glukosinolaterne forebygger ikke direkte, men de frigiver stoffer, der gør, når grøntsagerne bliver spist. -Flere undersøgelser har vist, at personer, der spiser meget broccoli og kål, mindsker deres risiko for at udvikle kræft i lunge, tarm, bryst og prostata. Og det tyder på, at selv relativt små mængder har en effekt. Der er altså god grund til at have broccoli og andre korsblomstrede grøntsager på tallerkenen mindst en gang om ugen, siger Barbara Ann Halkier, lektor og dr. scient. på Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Kongen over alle grøntsager Vil man mindske sin risiko for at få kræft gennem kosten, er især broccolien svær at komme uden om. Et af de stoffer, der bliver frigivet, når man spiser broccoli er sulforaphan, som øger kroppens evne til at skille sig af med kræftfremkaldende stoffer. Sulforaphan har i forsøg med kræftceller fra mennesker, men uden for menneskekroppen, fået kræftceller til at dø, og i 1997 viste forsøg med rotter, at broccoliekstrakt kunne få brystkræftsvulster til både at vokse langsommere og falde i antal. -Selvom det var rotteforsøg, og altså ikke et forsøg med mennesker, var det så overbevisende, at det virkelig fik det til at rykke i folk, fortæller Barbara Ann Halkier, som har forsket i korsblomstrede grøntsager i 15 år. Fødevarer beriget med det der virker Af samme grund kom der teposer med broccoliekstrakt på markedet i USA. I Danmark har vi ikke broccoli som kosttilskud, men Barbara Ann Halkier kunne godt forestille sig, at der var basis for noget lignende herhjemme. I England er man lige nu på trapperne med en superbroccoli, som ved hjælp af klassisk forædling er kommet til at indeholde ekstra meget af det sunde. Også på Det Biovidenskabelige Fakultet interesserer man sig for de såkaldte funktionelle fødevarer og arbejder i øjeblikket på at lave en superrucola (salat) ved hjælp af genmodifikation. -Vi har identificeret generne, så ud over at lave en superrucola er det også et realistisk mål at kunne berige andre fødevarer, siger Barbara Ann Halkier. På den måde kan man i fremtiden få glæde af de virksomme stoffer, også selv om man ikke er den store fan af hverken broccoli, rucola og radiser, som er de tre grøntsager man primært får netop sulforaphan fra. Kilde: www.cancer.dk