Kalorieregnskabet giver ikke noget vægttab

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Shutterstock

Lommeregneren – og fitnesscentret – er i aktion i disse uger, mens vi har fokus på at slippe af med julens ekstra kg. Men den mest effektive vægtkontrol er at droppe hurtige kulhydrater, mener forskere. Et ubalanceret blodsukkerniveau er den virkelige skurk bag fedmeepidemien i den vestlige verden. Og vi kan alle arbejde med blodsukkerbalancen – f.eks. med tilskud af krom.

Alt for ofte forsøger vi at forstå kroppen som en motor: Vi indtager føde for at skabe energi. I forlængelse af denne forståelse er det logisk, at overvægt skabes ved, at vi indtager mere føde, end vi forbruger energi.

Det er tanken bag de kalorieregnskaber, som skal tvinge vores januarvægt nedad – og efterfølgende støtte en stabil vægt.

Desværre er menneskekroppen mere indviklet end en dieselmotor. Den har mange andre opgaver end blot at drive en cylinder. Det er i grunden også logisk.

Måske er det derfor, en gruppe internationalt anerkendte ernæringseksperter med Harvard-forskeren David S. Ludwig i front er gået sammen om at skrive en artikel, hvor de anbefaler at benytte en anden målestok for udviklingen af fedme. I stedet for kalorieregnskabet, som er baseret på forholdet mellem fødeindtag og energiforbrug, giver det mere mening at kigge på regnskabet mellem kulhydrat og insulin.

Det kræver vist en nærmere forklaring af artiklen, som blev bragt i American Journal of Clinical Nutrition.

Ubalance i blodsukkeret

Forskerne tager udgangspunkt i, at vi står midt i en fedmeepidemi, som i USA påvirker tæt på 40 procent af befolkningen – og i Europa næsten lige så mange. Den epidemiske udvikling fortsætter ufortrødent på trods af årtiers anbefalinger om at spise mindre og motionere mere.

Det handler nemlig i høj grad om, HVAD man spiser – ikke kun hvor meget. Til websitet Nutrients.org forklarer David S. Ludwig, hvordan forskergruppen har påvist, at den epidemiske stigning af fedme har en anden årsag, end man normalt taler om. Og at fedme øges af ubalance i blodsukkeret.

Skurken er indtaget af raffinerede kulhydrater og sukker, som får vores insulinproduktion til at stige, mens der skrues ned for produktion af glukagon. Glukagon er et hormon, der normalt frigiver sukker til blodet, hvor det bliver til brændstof. Påvirkningen af kroppens insulin og glukagon betyder, at kroppen i stedet lagrer fedt i cellerne, samtidig med at der skrues op for appetitten.

En ond cirkel er påbegyndt.

Impuls til fedtlagring

Når du spiser forkert, skubber du altså til blodsukkerbalancen, og det er i virkeligheden det, der giver impuls til at overspise, samtidig med at du savner energi.

Derfor opfordrer forskergruppen også til, at man benytter kulhydrat-insulin regnskabet til behandling af fedme i stedet for kalorieregnskabet.

Forskerne fremdrager en række studier, som viser, at lavkalorie-kostplan ikke nødvendigvis fører til vægttab. Det skyldes, at kroppens reaktion er mere indviklet, end energiregnskabet kan påvise.

Desuden viser forskning også, at patienten ofte tager de tabte kg på igen – og det skyldes sandsynligvis, at lavenergikostplanen ikke har afgørende påvirkning på blodsukkerbalancen, som driver overspisning.

Svingende blodsukker giver netop impuls til at spise sukker og andre hurtige kulhydrater, der stimulerer fedtlagring.

Mere krom – mindre insulin

Så når vi skræller en ekstra gulerod eller snører løbeskoene, er det kun en del af opskriften på et blivende vægttab. Lige så vigtigt er det at stimulere et stabilt blodsukker.

Her spiller et mineral som krom en meget vigtig rolle. Krom bidrager til vedligeholdelsen af et normalt blodsukkerniveau, og næringsstoffet kan derfor få en vigtig funktion i en periode, hvor man arbejder på at omlægge kostvaner og indtage færre sukkerstoffer og dårlige kulhydrater.

Krom arbejder sammen med insulin om at optage og nedbryde disse fødevarer, så de kan omsættes til energi. Deraf kommer den blodsukkerstabiliserende virkning. Insulin er jo et vigtigt hormon, som kroppen selv producerer og har brug for. Men hvis kroppen stimuleres til overproduktion af insulin, brolægger det vejen til en diagnose med type 2-diabetes.

Med et tilstrækkeligt niveau af krom støtter du nedbrydning af disse kulhydrater og undgår store udsving i dit blodsukker.

Ti gange bedre optagelse

Krom optager du gennem kosten i en lang række fødevarer, som hver for sig kun indeholder mindre mængder. Det er oftest ikke noget problem, fordi kroppen også kun har brug for små mængder.

Men det er meget uheldigt at være i underskud af krom, og de raffinerede kulhydrater gør et stort indhug i kroppens lager af det vigtige næringsstof.

Derfor fås mineralet naturligvis også som tilskud, og her kan du med fordel gå efter tilskud, som benytter det dansk udviklede krom-gær Chromo-Precise. Denne type krom, der f.eks. benyttes i tabletterne Bio-Chrom, har dokumentation for en ti gange bedre optagelse i kroppen end tidligere syntetiske kromvarianter.

Kroppen har tendens til at udskille en meget stor andel af den krom, man indtager med kosten, så derfor er der god grund til at vælge et produkt som Bio-Chrom med dokumenteret høj optagelighed.

Der er foretaget flere forskningsprojekter for at afdække forebyggelseseffekten af krom, og meget tyder på, at et tilskud kan gøre en klar forskel. Der foreligger ikke nogen anbefaling af mængde, men hvis man vil være sikker på en virkning er det nok en god ide ikke at vælge for lav dosis. 200 mikrogram dagligt kunne være et sted at starte.

Ikke kun forebyggelse

Kromtilskud er en vigtig blodsukkerregulator, og det gælder ikke kun forebyggende. Mennesker med type 2-diabetes har også brug for et stabilt blodsukker og kan derfor med fordel dække sig ind med Bio-Chrom som supplement til en sund kost og regelmæssig motion.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*