Kampen om danskernes plastik

I slutningen af september kunne TV2 afslører, at plastik fra danskernes skraldespande bliver dumpet i Malaysia. Det fund har for alvor sat fut under plastikdebatten, hvor Dansk Affaldsforening og Plastindustrien kæmper om retten til at håndtere plastaffaldet.

Fejden mellem Dansk Affaldsforeningen, som er en politisk interesseorganisation bestående af kommunale affaldsenheder, og Plastindustrien, som repræsenterer virksomheder, der arbejder med at fremstille og genanvende plastik, er ikke ny.

De to har i flere år skiftedes til at lange ud efter hinanden. Fra Affaldsforeningens side er en af hovedpointerne, at det er umuligt at genanvende alt det plastik, som kommunerne egentlig gerne vil, fordi plastikken, der kommer fra industrien, ikke er designet til genanvendelse. Industrien mener derimod, at de ville kunne sikre langt bedre håndtering af danskernes plastaffald fra husholdningen end de kommunale enheder, men fordi opgaven ligger hos kommunerne, tør virksomhederne ikke investere i de nødvendige sorterings- og genanvendelsesanlæg.

Hvorvidt om anvisningsretten, som betyder, at det er kommunerne, det har opgaven med at håndtere husholdningsaffaldet, skal i udbud og dermed give industrien mulighed for at byde ind, er en politisk beslutning, som lige nu ligger på køl. Christina Busk, som er miljøpolitisk chef i Plastindustrien forklarer, at der ligger en ny politisk ramme klar, men fordi der ikke er indgået en aftale om, om den skal tages i brug eller systemerne skal fungere som hidtil, er begge parter usikre på fremtiden.

– Vi diskuterer på nogle uklare præmisser, og så ender det med mudderkastning, siger hun.

Mere gennemsigtighed plastaffaldet

Der er i de senere år kommet stadig mere fokus på vigtigheden i at genanvende plastik. Derfor har mange kommuner også bedt borgerne om at sortere deres affald, for at gøre det nemmere at genbruge til ny emballage. Men det er desværre ikke alt plastik, som ellers bliver sorteret korrekt, der hverken kan eller bliver genbrugt.

Det er der særligt to grunde til. Plastikken skal være af en genanvendelig god kvalitet, og så skal den ende på anlæg, der kan og vil håndtere den proces. Desværre har TV2 kunnet afsløre, at en del dansk plastik ender i Østen, hvor det bliver dumpet og afbrændt til skade for de mennesker, der bor i områderne.

– Jeg ved, at Vestforbrændingen for eksempel har fundet ud af, at en del af det plastik, de sender til genanvendelse udenfor Danmark, ikke bliver det – og det er på trods af, at de havde papirer på det, så jeg tror, der skal mere gennemsigtighed til, for at sikre en høj genanvendelsesprocent, siger Christina Busk.

Den gennemsigtighed mener hun, kan komme, hvis politikkerne afskaffer anvisningsretten, og dermed giver det private mulighed for at stå for håndteringen af plastik fra husholdningerne.

Tilbageholdende med investeringer

Det er i dag private aktører, som står for affald fra erhverv, og når Christina Busk ser et potentiale i at udvide den ordning til også at omfatte husholdningsaffald, handler det om virksomhedernes villighed til at investere i løsninger på dansk jord.

Der findes nemlig virksomheder, som kunne stå for både sorterings- og genanvendelsesanlæg, indenfor landets grænser. De vil ifølge Busk kunne sikre mere ordnede forhold for håndteringen af plastaffaldet. Når virksomhederne er tilbageholdende med at kaste penge efter disse anlæg, skyldes det, at de skal have en konstant tilførsel af plastik for at holde dem kørende og dermed tjene penge. Det er de ikke sikret under de nuværende politiske rammer.

Plastik er problemet

Anderledes ser Niels Toftegaard fra Affaldsforeningen på problematikken. Han ser nemlig ikke, at det er et affaldshåndteringsproblem, når en del plastik ikke bliver genanvendt. Han ser det derimod som et plastikproblem.

Med det mener han, at den plastik, der er fundet i eksempelvis Malaysia, faktisk er blevet sorteret, og at det som affald derfor er blevet håndteret korrekt, men at det er umuligt at genbruge plastikken, fordi det ikke er produceret og designet til genanvendelse.

– Plastikken er designet uden hensyntagen til, om det kan bruges igen, og så kan det ikke bruges igen, uanset om man sorterer på den ene eller anden måde, siger han.

Han understreger også, at det faktisk i mange andre europæiske lande netop er det private, der står for at håndtere affaldet, og at plastik derfra også er endt på lossepladser i Malaysia og Indonesien, så han tvivler på, at den danske plastindustri skulle kunne klare det bedre, end deres europæiske modparter og det kommunale system.

Toftegaard forklarer også, at kommunerne følger de mål, der er opstillet for genanvendelsesprocenter, som betyder, at halvdelen af plastikemballagen skal sorteres til genanvendelse i 2025, og at kommunerne altid sender affaldet videre til end-of-waste-certificerede virksomheder, men – som Christina Busk også kunne fortælle – er det ikke sikkert, at de udenlandske private aktører, lever op til deres løfter.

Usikkerhed om fremtiden

Det har endnu ikke været muligt at få en reaktion fra Miljø- og Fødevareministeriet på, om det er regeringens ambition at afskaffe anvisningsretten på affald, eller hvordan de vil sikre, at dansk plastik rent faktisk bliver genanvendt og ikke bliver brændt af i Indonesien eller Malaysia.

Men uanset hvilken model og aktør, der skal stå for sortering og genanvendelse i fremtiden, må målet være at sikre, at affaldet bliver håndteret korrekt, og at det er umagen værd, når danskerne bruger tid på at sortere deres plastik fra.

Det er også sikkert, at det kræver plastik af en ordentlig kvalitet, hvis det skal lade sig gøre at bruge gammel emballage til ny indpakning. Busk mener, at der er store ambitioner om designet af fremtidens plastik fra industrien, og at de også vil kunne sikre gode slutprodukter fra plastik, der allerede har været brugt en eller flere gange. Toftegaard er mere skeptisk angående det privates villighed til at skabe ordentlige produkter, og han tvivler på, at håndteringen af plastik vil blive bedre ved at ændre de politiske rammer.

Så indtil videre bliver de to ved med at kaste skyts mod hinanden, og dansk plastik kan potentielt blive ved med at havne på dårlige forbrændingsanlæg i Østen.