Kan bakterier mindske risikoen for leukæmi?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Akut lymfatisk leukæmi rammer oftest børn og unge under 20 år. Der er stadig mange ubekendte i forhold til, hvorfor sygdommen opstår. Ny forskning peger dog på, at en bakteriefri barndom kan være en medvirkende faktor.

Vi hører ofte om vigtigheden af god hygiejne. Vi skal huske at vaske hænder. Bruge håndsprit når vi har kørt i bus. Lade vær med at røre ved pengesedler i udlandet. Passe på med at drikke vandet fra hanerne på ferie. Alle rådene har til hensigt at mindske vores omgang med bakterier, der kan gøre os syge – og der er meget fornuftigt i at gøre netop det. Men noget tyder på, at vi heller ikke har godt af at blive alt for bakterieforskrækkede.

Vi møder bakterier dagligt, og der lever flere bakterier i vores krop, end vi har celler. Mange af de bakterier, som bor i vores tarme, er helt afgørende for vores immunsystem, ligesom mange af de bakterier, vi kommer i berøring med i løbet af en dag, ikke vil skade os, fordi kroppens forsvarsmekanisme kan slå dem ned.

Men det kræver, at immunforsvaret er klar til opgaven.

Særligt i de første leveår betyder det, at immunforsvaret faktisk har godt af at møde små trusler, fordi det gør det stærkere, så det kan beskytte os mod mere hårdhændede bakterier senere hen. Får vi ikke den oprustning fra start er vi altså dårligere stillet. Og ny forskning peger på, at det kan være en medvirkende faktor til, at kræftformen lymfatisk leukæmi opstår.

Vi har brug for bakterier

Leukæmi opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. Der findes flere former, men alle har det til fælles, at de forhindrer kroppen i at danne blodceller på normal vis. Akut lymfatisk leukæmi rammer oftest inden 20-års alderen. I Danmark har risikoen været stabil siden 1970’erne, mens dødeligheden er jævnt faldende. Cirka 70 mennesker om året bliver diagnosticeret med lymfatisk leukæmi.

Man kender nogle faktorer, som menes at påvirke risikoen for at udvikle sygdommen. Meget handler om kemi og strålingspåvirkning. Det kan være kontakt med stoffet benzen, gentagne røntgenundersøgelser eller radioaktiv stråling. Men mens disse risikofaktorer på sin vis kan siges at være unaturlige, forstået på den måde, at mennesket ikke er skabt til at stå imod dem, er det anderledes med dette nye forskningsfund.

For mennesker og bakterier har altid sameksisteret. Og ja, gennem tiden har hver side vundet nogle kampe. Nogle gange har bakterier været skyld i mange dødsfald. Andre gange har vi kunnet bekæmpe dem med moderne medicin. Men vi er ikke ukendte overfor hinanden.

Og det skal vi heller ikke være, skal man tro de nye fund. De peger nemlig på, at børn, som fødes med en genmutation, der giver anlæg for sygdommen, og som i det første år er udsat for få bakterier, har øget risiko for også at udvikle den.

Undersøgelsen er lavet ved en gennemgang af mere end 30 års forskning om sygdommen for at finde ud af, om der er måder at forebygge den.

Lad børn være børn

Hovedforfatteren er professor Mel Greaves fra Institute of Cancer Research. Han forklarer til CNN, at hans fund giver en plausibel forklaring på, hvordan lymfatisk leukæmi udvikles. Sygdommen lader nemlig til at have en biologisk årsag, som bliver udløst af en række infektioner hos børn, hvis immunforsvar ikke er ordentligt udviklet.

Når Greaves mener, at det ikke kun handler om barnets biologi og arveanlæg, skyldes det, at kun cirka en procent af børn med anlæg for sygdommen også udvikler den. Dernæst kommer, at forekomsten faktisk er større i udviklede og velstående lande.

Befolkningsstudier har også fundet, at amning og mødet med andre børn i institutioner lader til at have en beskyttende virkning mod sygdommen.

Tesen er, at den manglende omgang med bakterier i det første år gør, at børnene er dårligere stillet, når de uundgåeligt får en infektion senere i livet, og at den så kan udløse sygdommen.

Der er stadig meget, der mangler at blive afklaret for at forstå lymfatisk leukæmi til fulde. Men skal man tro Greaves, er der god grund til ikke at gøre sit hjem til en steril zone, men lade børn være børn med jord mellem fingrene og en masse legekammerater.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*