Nyheder

Kan bilvask være bæredygtigt?

Foto: Adobe Stock
10. juni 2021

Med sommeren kommer flere insekter. En del af dem lader livet på forruden eller siden af bilen, og så kan der være brug for en vask. Ekspert i bilpleje peger på, at det bedste for bilen er manuel bilvask derhjemme – og det behøver ikke være en miljøskadelig omgang.

Sommervejret er endelig kommet, og det er skønt! Lune aftener på terrassen eller i haven, og fornemmelsen af solen, der slikker kroppen, og sætter gang i produktionen af D-vitamin. Der er da ikke meget at klage over! Det skulle måske lige være udfordringen med at holde bilen ren om sommeren. For det varme vejr betyder betyder flere insekter i luften, der kan sætte sig på forruden og måske flere ture til havet, der også kan grise på bilen. 

Men hvordan går man så egentlig til den opgave på en måde, der både er god ved bilen og miljøet? Den umiddelbare tanke kan være, at vaskehaller er det optimale, blandt andet fordi de har dræn til at opfange sæbevandet. Men faktisk peger en ekspert i bilpleje ved Biltema på, at man får det bedste resultat på mange parametre, ved at klare bilvask derhjemme. Det kræver bare de rigtige midler.

Miljøvenlig sæbe og klud

Når det kan være den miljøskånsomme løsning at vaske bilen hjemme på villavejen, skyldes det overvejende to ting. For det første bliver bilen renere ved manuel bilvask, og skal derfor ikke vaskes så ofte. For det andet kan man vælge en miljørigtig bionedbrydelig sæbe, som ikke er miljøbelastende. 

Den miljørigtige bilshampoo skal bruges i to faser for at opnå det bedste resultat. Første skridt er et skumbad, der blødgører resterne af snavs. Det skal ske efter at bilen er blevet spulet godt med haveslangen. 

Efter skylning og skumbad skal bilen skylles igen og herefter vaskes i etaper, hvis man skiftevis vasker med en klud med sæbevand, en våd klud, og slutteligt tørrer af for at undgå skjolder. Den proces skal gentages over hele bilen, og til sidst kan man give den en omgang voks, hvis man vil have det smukkeste og længst holdbare rene resultat.

Man kan bruge forskellige klude til bilvask, men vil man være skånsom mod miljøet, kan man med fordel gå efter klude uden mikroplast. De kan efterhånden fås i mange dagligvarebutikker. 

Tjek lokalplanen

Det er fuldt ud lovligt at vaske sin bil på villavejen. Der kan dog være kommunale regler eller særlige områder, hvor det ikke er tilladt, for at beskytte vandmiljøet. Så vil der typisk være indrettet vaskepladser til formålet. Man kan finde info om reglerne på kommunens lokalplan.

Bilvask er en naturlig del af det at være bilejer, og ser man en nabo stå i indkørslen og skrubbe, behøver man altså ikke nødvendigvis være bekymret for miljøet af den grund. Det kan gøres skånsomt, og er også mere skånsomt for bilen, end de hårde børster i vaskehallen. 

Forrige artikelKvinder fremstår koldere på onlinemøder

Næste artikelNye krav til fluorstoffer i drikkevand

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.