Kan dine tarmbakterier give skizofreni?

Der bliver i disse år forsket intenst i tarmbakterier, og hvordan de hænger sammen med sundhed og sygdomme. Nu peger et nyt studie, der har været 10 år undervejs, på, at der er et samspil mellem svære mentale lidelser og tarmfloraen.

De fleste ved efterhånden godt, at vores tarmsystem er hjemsted for en bred vifte af bakterier. Faktisk er der flere bakterier i vores tarm, end der er celler i vores krop. Men præcis hvad det betyder for vores sundhed og risikoen for at udvikle sygdomme, er stadig kun ved at blive kortlagt.

Tidligere studier har indikeret en sammenhæng mellem bakteriestammer og depression, og derfor bliver der også forsket i, om man kan bruge bakterierne som behandling mod den udbredte sygdom. Nu indikerer en ny undersøgelse, at forbindelsen mellem tarm og hjerne er meget mere omfattende. Undersøgelsen påviser nemlig en klar sammenhæng mellem de forskellige bakteriestammer i tarmen og forekomsten af skizofreni.

Forskerne har kortlagt mikrobiomet hos 132 mennesker med skizofreni og sammenholdt det med to kontrolgrupper. En gruppe bestående af 132 raske mennesker, og en anden med 132 personer med metabolisk syndrom. De to kontrolgrupper er til for at undersøge, om tarmfloraen hos mennesker med skizofreni adskiller sig fra raske, netop fordi de lider af metabolisk syndrom, som er udbredt blandt mennesker med skizofreni.

Rod i signalerne

Men de to kontrolgrupper tager altså højde for den problemstilling, som muligvis skyldes medicin, men også kan hænge sammen med anderledes kostmønstre hos mennesker med skizofreni. Uanset årsagen så forskerne tydeligt, at der var klare forskelle mellem grupperne med skizofreni, metabolisk syndrom og de raske.

Mere specifikt så man et fravær af sundhedsfremmende bakterier hos fokusgruppen, ligesom man registrerede mindre mangfoldighed i mikrobiomet.

Det er på nuværende tidspunkt ikke til at sige med sikkerhed, om det er hjernen, der påvirker tarmfloraen eller omvendt, men det viser en klar kommunikation mellem de to, forklarer forskningsleder på det nye studie, professor Oluf Borbye Pedersen, som forsker i sundhedsfremmende tarmbakterier på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Han forklarer til Videnskab.dk, at hypotesen er, at bakterierne påvirker de signaler, der bliver sendt fra tarm til hjerne, og at ubalancen i tarmen på den måde bidrager til mentale forstyrrelser.

De signaler, Borbye her taler om, er de såkaldte neurotransmittere som dopamin og serotonin, som altså bliver dannet af bakterier i tarmen.

Grønt, grønt, kimchi og grønt

Vil man have en sund, stærk og mangfoldig tarmflora, som giver et stærkt immunforsvar, og som mere og mere tyder på, også styrker det mentale helbred, så er det bedste, man kan gøre, at spise en sund og varieret kost. For ligesom vi mennesker er, hvad vi spiser, så gælder samme princip for tarmbakterierne. De er også, hvad vi spiser.

Og fodrer vi dem med kulhydrat og sukker, så skaber vi altså gode betingelser for særlige bakteriestammer, mens vi ikke fodrer andre. Det giver både et fravær af variation og af de gode bakterier. Vil man i stedet glæde de små hjælpere, så skal man give dem godt med grønt.

Man kan også med fordel spise fermenterede produkter som kimchi og yoghurt eller tage et tilskud mælkesyrebakterier – det kan være særligt relevant efter en penicillinkur, som er hård ved tarmfloraen. Men igen skal man huske, at det ikke er nok at tage et tilskud eller lidt yoghurt til morgenmad, hvis de gode bakterier skal flytte ind permanent. De skal fodres løbende.