At være parfumeallergiker er absolut ikke morsomt. Ligesom ved andre allergiformer kan være et stort irritationselement i hverdagen. Nogle er i høj grad generet af parfumeallergi, uanset om det er fra syntetiske, naturidentiske eller ægte æteriske parfumeolier. Nogle bliver generet i luftvejene, mens de fleste oplever det som kontaktallergi på huden. Nogle tåler ikke en enkelt ingrediens, mens andre er ramt bredt. Og så er der en stor del, der tror, at de har parfumeallergi, fordi de har reageret på vaske- eller skyllemidler med parfume, men hvor det lige så vel kunne være kemien i det, de reagerede på.
De fleste oplever at få eksem på et tidspunkt i deres liv. Men eksem kan stamme fra mange ting: Genetisk, mangel på kisel (hænder især), mangel på andre vitaminer, fedtsyrer og næringsstoffer generelt. Men man kan også påføre sig en creme, tørre sig med en vådserviet eller vaske sig med en sæbe og risikere at få symptomer som rød, kløende hud måske med små knopper eller væskefyldte små blærer.
Mange er så heldige, at hvis de identificerer, hvad det var, der udløste det og så afholder sig fra at bruge det, så forsvinder eksem, kløe og rødmen af sig selv. I andre tilfælde kan det ske, at man måske ikke ved, hvad der er udløseren og derfor fortsætter. Da kan symptomerne siden vende tilbage hver gang, man er i kontakt med det stof, man ikke kan tåle.
Men debatten omkring dufte opleves nogle gange unuanceret og mangelfuld. Der er delte meninger om det, og især bliver alle duftkilder ofte skåret over én kam.
For det første så elsker de fleste af os dufte: Duften af en blomst, duften af nymalet kaffe, duften af en baby – og går vi ind i et køkken, der dufter af nybagte kanelsnegle, kan vi ved duften alene på et splitsekund være sendt tilbage til vores farmors køkken.
Den olfaktoriske sans (lugtesansen) går direkte fra næsen og ind til det limbiske system – hvor også følelser bor – videre til amygdala, vores krybdyrshjerne og hukommelse.
Vi påvirkes altså følelsesmæssigt af dufte, hvilket har gjort aromaterapi populært – især i England og Australien.
Ved hjælp af aromaterapi kan man påvirke kroppen og bruge duftene til at balancere det følelsesmæssige. Hvis du ikke har prøvet det, kan du teste dig selv ved at dufte til frisk rosmarin, en rose eller lavendler og lægge mærke til, hvordan det påvirker dig. Ingenting eller måske velbehag, afsky, opkvikkende eller beroligende?
Der er syntetiske, de naturidentiske og de ægte æteriske dufte.
De syntetiske findes flere steder, end vi tror, og også mange steder, hvor en del af os vil synes, det er unødvendigt. Tandpasta, babylegetøj, babybleer, vådservietter, hygiejnebind. I masser af cremer, parfumer, rengøringsmidler, sæber og deodoranter. Syntetiske parfumer og dufte er duftkompositioner, du ikke ville finde i naturen og derfor fremmede for kroppen.
Naturidentiske er dufte, der findes i naturen, men er enten meget svære eller meget dyre at fremstille som æteriske, og derfor laver man dem naturidentisk. F.eks. jasmin, ægte rose, neroli m.fl. Men kroppen kan stadig genkende dem som naturlige. Man bruger dem til at lave sine egne parfumer, men de vil f.eks. ikke fungere godt til aromaterpi, hvor der er brug for de ægte æteriske olier.
Æteriske olier er dem, du oftest mødes af i helsekostens duftunivers. Det samlede indhold af æteriske olier i en plante er på ca. 1-2 pct., men i f.eks. rose eller jasmin er det helt nede på 0,05 pct., hvilket gør det utrolig dyrt at udvinde til koncentreret æterisk olie.
Ofte er det en bestemt del af planten, der indeholder den æteriske olie – f.eks. ved gran er det nålene, og ved citron er det skallen – og ellers blade, harpiks, rødder og frø.
Hvis du er allergisk, er du allergisk og skal forholde dig til det og undgå det, du ikke tåler. Men ligesom ikke alle skal undlade at spise peanuts, fordi nogle er allergiske, gælder det samme de æteriske olier. Man kan finde mange såkaldt uparfumerede produkter, der er fyldt med syntetiske ingredienser, som er unaturlige og ikke genkendelige for kroppen.
Et nyt studie offentliggjort på New Scientist omkring huden og aromaterapi viser, at selve hudens overflade også har duftreceptorer, og at særlige æteriske olier kan påvirke hudens tilstand og sundhed. Der er mere end 350 typer receptorer i næsen, der hver især opfatter forskellige dufte. Ca. 150 af de samme receptorer findes også i hjertevæv, lever og mave, men de er sværere at studere.
Æteriske oliers anvendelse har været brugt i århundreder til healing, terapi og i religiøse ritualer. Nogle mener endda meget længere endnu, tilbage til de gamle egyptere.
Æteriske oliers helende effekt på huden blev opdaget ved en tilfældighed, da den franske kemiker René-Maurice Gattefossé i 1910 brændte sin hånd og arm og som i refleks dyppede den ned i nærmeste væske, som var ren lavendelolie. Han opdagede til sin forbløffelse – ud over lindring – også en hurtig heling af huden. Derfra øgedes hans nysgerrighed på at undersøge mere om æteriske olie.
Der er mange skønne måder at bruge æteriske olier på. De kan bruges i duftlamper eller i dampbade, sauna og som rumsprays. Mange har lavendel ved sengen, som er afslappende og god til natten. Nogle giver deres hovedpude et sprøjt med lavendel eller med blandede beroligende olier. Mange bruger rosmarin i duftlampen, hvis de skal være friske i hovedet, f.eks. til eksamenslæsning eller deadlines.
Så dufte kan bruges både direkte på huden og på omgivelserne, men også som konservering i creme eller sæbe, for det er også det de æteriske olier kan i planterne. Huden kan have direkte gavn af de æteriske olier, men for mange hudplejemærker som Jurlique, Dr.Hauschka, Weleda, Urtegården, det finske mærke Supermood og mange flere er det også en del af helhedsoplevelsen.
Der findes i dag mange mærker, der vælger at have en serie med og en uden dufte til parfumerallergikere. Enten har de dobbelt som f.eks. Zinobel Organic Boost, så man kan vælge med eller uden. Green People, John Masters Organics, Trilogy, Dr.Hauschkas Med-serie og endnu flere fås både økologisk med og uden dufte.
Fordelen ved at bruge de æteriske olier frem for de syntetiske ingredienser er, at de æteriske olier forbinder sig med luften, er flygtige og hverken når at ophobe sig i kroppen, eller når den skylles af kroppen – ej heller i naturen. Det er en af grundene til, at mange, der ikke tåler syntetiske dufte, godt kan bruge ægte æteriske olier.
Bøger:
Links:
Anette Kristine Poulsens indspark
Ved alle æteriske olier gælder, at det må ikke kommes direkte på huden eller indtages uden at være blandet op i noget, der ikke er vand. Æteriske olier i deres koncentrat er stærke og skal derfor blandes op.
Lægernes parfume-allergitest – fragrancetest – er en blanding af 17 bestemte stoffer. I 85 pct. af allergitilfældene er det nemlig et eller flere af de 17 stoffer, der er synderen. Det er både syntetiske og naturligt forekommende stoffer. Reagerer man på testen, er det helt sikkert, at man er allergisk overfor et eller flere af de 17 stoffer.
Derfor kan man evt. godt tåle alle mulige andre duftstoffer. Reagerer man ikke, kan det alligevel godt være, at man er mellem de 15 pct., der er allergiske overfor helt andre duftstoffer end de 17, der i lægernes test. Det mest sikre er derfor selv at udføre en allergitest med præcis det stof, man mistænker.
Stoffet skal først fortyndes eller opløses i vand eller olie i 2 pct. opløsning. Påfør stoffet på underarmen, i et område på størrelse med en 5-krone. Allergitesten udføres igen efter 24 timer. Efter nogle timer vil man kunne se, om der er en allergisk reaktion (rødme, kløe, hævelse).