Nyheder

Kan du mærke energien forsvinde, når mørket kommer?

Foto: Adobe Stock
24. september 2018

I sommermånederne, hvor solen allerede skinner, når vækkeuret ringer, og stadig står højt på himlen, når klokken ringer til fyraften, er energiniveauet generelt højere. Anderledes svært kan det være at finde energien, holde humøret højt og øjnene åbne i de mørke sæsoner.

Der er mange grunde til, at vores krop føles mere sløv i vintermånederne. Årsagerne vender vi tilbage til. For hvad, der er mindst lige så vigtigt for vores hverdag, er, hvordan man kan booste kroppens energiniveau og føle sig mere frisk på selv den korteste og mest søvndyssende af dage.

Husk at drikke vand. Det lyder simpelt, og det er det også, men faktum er, at mange glemmer at drikke vand om vinteren. Nok, fordi det virker mere indbydende at varme sig på en god kop te eller kaffe, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. Men sort te og kaffe er vanddrivende og gør behovet for vand om end endnu større end normalt.

Energien i naturen

Er væske i sig selv ikke nok til at holde søvnen fra øjenkrogen, kan det være en idé at skele til naturen.

Her findes blandt andet den kinesiske slyngplante schisandra, som har mange gode egenskaber. Planten hjælper os til at være mere tilpasningsdygtige, stå stærkere overfor udfordringer og øge fysisk udholdenhed. Den bidrager også til at mindske træthed og udmattelse og er brugt som led i behandling af en lang række sygdomme fra stress til leversygdomme.

En anden af naturens energi-boostere er rosenrod. Roden øger produktionen af adenosintrifosfat, som er vigtig for cellernes energidannelse, samtidig med at den sænker stresshormonet kortisol.

Det er også vigtigt at opretholde et godt immunsystem – især om vinteren, hvor forkølelse, influenzaer og diverse betændelsestilstande har gyldne dage. For at styrke immunsystemet er det vigtigt med mælkesyrebakterier, men også planten astragalus kan hjælpe med at holde sygdomme for døren.

I USA og Kina bliver astragalus brugt i forbindelse med behandling af blandt andet hiv og kræft. Det bliver også brugt mod kronisk træthed, og studier har vist, at planten fremmer immunsystemet og forkorter længden af almindelige forkølelser.

De paradoksale adaptogener

Schisandra, rosenrod og astragalus kan eksempelvis fås i OmniVital kapsler, som også indeholder russisk rod. Aller urterne er adaptogener, som betyder, at de har en normaliserende og stabiliserende effekt på kroppens funktioner, men at de ikke griber ind, hvis kroppen fungerer, som den skal.

Derfor kan adaptogener hæmme og stimulere de samme funktioner i kroppen, alt efter hvad der er det aktuelle behov. Når kroppen kommer i balance og administrerer sine ressourcer bedre, vil det give en øget følelse af overskud og velvære.

Det, i sammenhold med hver af urternes egenskaber, kan altså være en kærkommen cocktail for at holde energiniveauet og den mentale sindstilstand oppe hele vinteren igennem.

Og så tilbage til, hvorfor vi mennesker føler os mere trætte og drænede, når mørket trænger sig på…

Vi bliver snydt af mørket

Mennesket opstod på den afrikanske savanne, hvor antallet af timer med lys og mørke er splittet midt over. Sådan er lysfordelingen ikke på den nordlige halvkugle. Her er der en overvægt af lyssky timer om vinteren, og det påvirker vores døgnrytme.

Mørket snyder nemlig hjernen til at tro, at vi skal sove, og den begynder at udskille søvnhormonet melatonin, der får os til at gabe og se dyner, selv når der er flere timer til sengetid.

Mørket påvirker også hjernens produktion af serotonin, der har indflydelse på følelsen af overskud og energi. Dertil kommer, at vi får mindre D-vitamin om vinteren, generelt er mindre ude i den friske luft og spiser mere tung og fed mad, som også sløver.

Forrige artikelChokoladedip til frugt

Næste artikelSved – lidt, meget eller mere?