Kan du optage dine vigtige næringsstoffer?

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Shutterstock

Kosttilskud kan støtte dit ønske om et stærkt helbred med god livskvalitet. Men er du opmærksom på, om din krop tager imod de vigtige næringsstoffer, du giver den?

Hvis du laver et telefonopkald, er det lidt ærgerligt, når der er optaget. Hvis du søger ind på en uddannelse, er det positivt at blive optaget.

Mere enkelt er det, når du spiser kosttilskud for at give din krop en ekstra dosis af de næringsstoffer, som styrker dit helbred. Disse tilskud skal optages i kroppen, før de gør nogen gavn.

For det handler ikke bare om at tage en hel håndfuld tabletter eller at udsøge sig det tilskud, som kan deklarere det højeste indhold af et givet vitamin eller mineral.

Afgørende er i stedet, at du giver din krop de bedste betingelser for at tage imod næringsstofferne. For at optage dem.

Tilskud i rette form på rette tid

Du er nok allerede bekendt med nogle gode råd om de piller og tabletter, du er stødt på gennem livet. Nogle skal tages med et måltid, andre skal tages på fastende hjerte.

Mineraler er gode at tage om aftenen, fordi de ofte får din krop til at slappe af. Mere energigivende tilskud er bedre at tage om morgenen.

Tager du flere typer af mineraler om aftenen, skal du også være opmærksom på, at de kan ”være i vejen for hinanden”, hvis du tager dem alle samlet.

Hvis kroppen indstiller sig på at optage det ene, kan du risikere, at et andet tilskud går lige igennem systemet. Derfor kan det være en god ide f.eks. at tage det ene tilskud til aftensmaden og det andet lige før sengetid. Så giver du kroppen de optimale muligheder for at optage den vigtige næring.

Læs også: Knoglesunde kosttilskud

Mangel trods sund levevis

Optagelighed er især relevant for de stoffer, som kroppen ikke selv kan producere. Det betyder typisk, at vi er afhængige af at få stoffet gennem vores kost.

Hvis vi spiser ensidigt, er det nødvendigt med kosttilskud for at dække behovet. Det gælder fx også vegetarer og veganere, som kan komme i underskud af B12-vitamin (som primært findes i animalske produkter), selvom deres vegetabilske kost i øvrigt indeholder rige mængder af sunde næringsstoffer. Det gælder ligeledes ved nogle sygdomme, hvor kroppen optager diverse stoffer dårligere.

Med alderen svækkes vores naturlige evne desuden til at optage nogle næringsstoffer. Derfor anbefales ældre officielt at tage tilskud af D-vitamin og kalk.

Læs også: Er D-vitamintilskud til børn egentlig så væsentlige?

Alder sænker optagelsen

Alderen er også en betydningsfuld faktor, når det handler om det vigtige næringsstof, co-enzymet Q10, der spiller en vigtig rolle for, at energiomsætningen i vores celler fungerer optimalt.

Q10 er hverken et vitamin eller et mineral. Det betegnes som et co-enzym, og i en stor del af vores liv kan kroppen selv producere den mængde, vi har brug for. Desværre falder evnen til at producere Q10 med alderen, og forskningen har i de seneste årtier afdækket, at det kan være årsag til dårlig livskvalitet med lavt energioverskud og svagt hjerte.

Q10 kan købes både som kosttilskud og som lægemiddel, og det hjælper mange ældre med reduktion af træthed. Men ofte har tilskuddet skuffende effekt, og årsagen ser ud til at hænge sammen med den ovenfor omtalte optagelighed.

Q10 er nemlig et stof, hvor råvaren har ringe ”biotilgængelighed” – det vil sige, at kroppen kan have svært ved at optage det, selvom indholdet i tilskud er det naturlige Q10-molekyle, som svarer til det, kroppen selv producerer.

Hvis det vigtige co-enzym ikke får hjælp, passerer det igennem fordøjelseskanalen uden at trænge ind i blodet og videre til cellerne.

Krystallisering hindrer optagelse

Udfordringen ved Q10 er, at råvaren har tendens til at klumpe sig sammen i store krystaller, der ikke kan trænge ind i tarmvæggen. For at give effekt skal tilskuddet tilberedes på en måde, som hindrer denne krystallisering.

Et italiensk forskerhold kiggede på problemet og offentliggjorde i 2020 en oversigtsartikel, hvor de redegjorde for problemerne med Q10s optagelighed. Konklusionen pegede på nødvendigheden af at undgå krystallisering, og den pegede dermed endnu en gang på tilskuddet Bio-Quinon Q10, der er udviklet og produceres af danske Pharma Nord.

Pharma Nord har udviklet en Q10-formula, der modvirker krystallisering. Derfor benyttes Bio-Quinon Q10 i de største studier på feltet – mere end 100 studier har dokumenteret stoffets biotilgængelighed – og det er vel at mærke studier, som peger på den positive effekt af at tage tilskud med Q10. Pharma Nord benytter samme Q10-formula i alle sine Q10-tilskud.

Tilskuddet blev bl.a. brugt til det svenske studie KiSel-10, hvor en stor gruppe ældre modtog tilskud med Pharma Nords organiske selen- og Q10-præparater i fem år. Modtagerne rapporterede om markant højere energiniveau og livskvalitet end kontrolgruppen, der i samme periode fik placebo.

Andre studier har dokumenteret, at tilskud af Q10 styrker hjertemuskulaturen og skaber en markant reduceret dødelighed (mere end 50 %) hos patienter med hjertesvigt.

Men for at få den optimale effekt, har det altså stor betydning, at kroppen kan optage co-enzymet, når der gives Q10 som tilskud.

Læs også: Vores hjerter banker for Q10

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*