Kan du træne med kronisk sygdom?

Af: Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Foto: Shutterstock

Smerter i kroppen … er det ok at træne, selvom man har smerter? Er det noget med, at ”med ondt skal ondt fordrives?” Eller gør det bare det hele endnu værre – hvis man f.eks. har gigt eller hjerteproblemer?

Kan man træne hvis man har haft et hjerteonde? Eller er disponeret for dette? Eller vil hård motion kunne udløse et hjerteanfald?

Spørgsmålene er mange og særdeles relevante.

Gigt er efterhånden lidt en rodekasse af ”smerter i bevægeapparatet”.

Og der findes flere forskellige typer af gigt, dog er slidgigt den hyppigste og den form, jeg ser oftest i klinikken.

I denne artikel sætter vi spot på mulighederne for at træne, hvis du lider af kroniske sygdomme som gigt og hjertekarsygdom. Du kan selv arbejde videre hjemme i stuen.

Slidgigt kræver en indsats

Egentlig er der ingen sammenhæng mellem graden af smerter og graden af slidgigt.

Man kan sagtens have smerter, uden at der er særligt meget slid at se på et røntgenbillede. Omvendt kan folk have udtalt slidte led og alligevel ikke føle (ret meget) smerte.

Slidgigt betyder, at et led har fået slidt de glatte, bruskbeklædte ledflader ned, så det (mere eller mindre) er knogle, der skurrer mod knogle.

Men hvorfor får vi det? Vi arbejder jo ikke så hårdt fysisk, som vi gjorde i gamle dage, og alligevel kender vi nok alle en eller flere med denne diagnose?

Klart, at hårdt arbejde slider kroppen. Men ofte er hårdt fysisk arbejde noget mere varieret end stillesiddende jobs, og inaktiviteten er også skadelig for vores led.

Før i tiden havde vi længere arbejdsuger, ikke så mange hjælpemidler/robotter til at udføre både hverdagens og jobbets pligter. I dag skiftes der så mange led ud, så man ikke regner en ny hofte eller et nyt knæ for en stor operation overhovedet.

Selvom vi i har et – job og et liv i det hel taget – med mere stillesiddende arbejde, så betyder det ikke, at belastningerne er pist forsvundet. For at sidde ned dagen lang slider også på knogler og led.

Stillesiddende liv og forkerte arbejdsstillinger slider nemlig også.

Gigt og dårligt flow

Hvis vi tager hofteleddet som eksempel, så er dette led ”låst fast” mange timer hver dag for de fleste af os. Vi sidder ned på vores arbejde, kører bil til og fra, lader maskiner om at vaske op, støvsuge, slå græsset, vaske tøjet. Vi sætter os så for at spise og smider os derefter på sofaen resten af vores vågne timer.

Nuvel, det er sat lidt på spidsen. Men det er for at beskrive, at det ikke giver meget variation til leddet med den dagsform. Flowet er derfor meget nedsat. Musklerne omkring hofteleddet har det med at blive stramme, og på den måde er kimen lagt til at leddet bliver slidt. Fordi stramme muskler med dårligt flow vil presse ledfladerne ind mod hinanden og dermed slide unødigt meget på leddet.

Øvelser med gigt

Så leddene skal have mere plads og bedre blodgennemstrømning.

Det får du ved stræk, bevægelse og motion. Strækøvelser og yoga er virkelig godt til at skabe plads i leddene. Motion, løb, gåture, svømmeture, stavgang, men også yoga og gymnastik vil være godt, fordi det øger cirkulationen helt generelt.

Øvelse 1

Stræk hele kroppen.

Gør det mange gange hver eneste dag. Alle led og muskler har godt af de hele kropsstræk/morgenstræk.

Får du lyst til at gabe, så er det bare om at give efter og gabe godt og grundigt.

Øvelse 2

Læg dig fladt på maven på gulvet. Bøj det ene knæ og grib fat om foden. Kan du ikke nå, så tag et tørklæde rundt om anklen og brug dette som ”forlænger”. Lysken skal være i gulvet. Strækket mærkes i låret, hoften/lysken, anklen. Der, hvor dine muskler er kortest, møder du den første modstand.

Prøv med begge ben på skift. Går det lettere med det ene ben end med det andet?

Øvelse 3

Denne øvelse gør en masse godt for hele din rygsøjle, fra kraniet til halebenet, muskler, led, sener, discus.

Stå på alle 4, krum ryggen alt hvad du kan. Tag en dyb indånding, krum din ryg og kig ind på maven.

Slip nu, pust ud og svaj ryggen og kig opad. Skift mellem de to bevægelser, lad dem glide over i hinanden.

Gentag flere gange, så ryggen bliver ”æltet”

Øvelse 4

I denne øvelse får du strakt godt og grundigt omkring hofteleddene. Sæt evt. det bageste knæ på en pude, hvis det gør ondt uden. Læn fremefter så strækket mærkes i lysken. Tag nogle dybe vejrtrækninger og se for dig, at det skabes god plads inde i hofteleddet.

Visse bevægelser vil gøre lidt ondt, det må du nok acceptere. Læg blidt ud og tag en bid ad gangen. Husk at mærke godt efter, hvor din egen grænse er lige i dag. Den kan være anderledes i morgen.

Hjertet er en muskel

Ingen er vist i tvivl om, hvor i kroppen hjertet befinder sig.

Vi har alle mærket hjertet slå og sikkert også indimellem tænkt, om det kan holde til det hårde arbejde, når du rigtig giver den gas.

Hvis du har haft et hjerteanfald, kan du nemt blive bange for at overbelaste det. Der kan opstå angst og utryghed, og du er måske fristet til at være tilbageholdende med at bede hjertet om at arbejde hårdt. Med god grund. Og dog skal du træne dit hjerte og kredsløb.

Hjertet er en muskel, og muskler skal bruges – men ikke misbruges. Muskler bliver stærkere ved at blive brugt, men er du hjertesyg, vil det være for meget med hård og belastende træning. Dog skal du ikke holde dig helt tilbage med at blive forpustet og lade hjertet banke. Selvfølgelig skal du ikke gå amok, men ingen hjerter bliver bedre af at sidde i sofaen og være på skåneprogram dagen lang.

Har du det svært med åndedrættet, vil de viste øvelser også gavne vejrtrækningen.

Jeg ser jævnligt folk med hjerteproblemer i min klinik, da akupunktur godt kan regulere og være gavnligt til hjertelidelser. Mange har ret spændt muskulatur i brystkassen og øvre ryg.

Øvelserne herunder løsner spændinger i området, øger flowet og åbner godt op for åndedrættet. De kan alle reguleres, så du kan gøre det blidt og roligt, hvis du er nybegynder, eller sætte farten i vejret, hvis du vil.

Øvelse 5

Lad armene svinge op, den ene arm foran og den anden arm bagved dig. Drej ryggen med og sørg for at tommeltotten er opad, så skulderen også får et lille stræk. Lad dem svinge skiftevis og rytmisk. Når du svinger armene, så prøv at overdrive åndedrættets lyd.

Her åbner du op for åndedrættet, løsner muskler i brystet på en rar og dynamisk måde. Husk at fjedre med i knæene.

Øvelse 6

Sving sidelæns

Stå med stor afstand mellem dine fødder og lad nu armene svinge sidelæns.

Brug dine ben og knæ aktivt, skub vægten fra fod til fod ved at trykke i gulvet. Når du slipper armene ned foran, slipper du åndedrættet også. Pust ud og sæt gerne lyd på.

Øvelse 7

Her får du et dybt stræk af brystmusklerne og samtidig roteret dine ryghvirvler uden belastning på.

Et dejligt morgen/aftenstræk.

Læg dig på siden med bøjede hofter og knæ. Læg nu det øverste knæ i gulvet, foran det andet.

Stræk øverste arm ud og lad den tegne en stor cirkel så tæt på gulvet som du kan, mens knæene er i gulvet.

Når du kan mærke et godt og tiltrængt stræk foran på brystet, armhulen, overarmen, holder du stille her. Drej nakken, så du kigger efter armen. Tag nogle dybe åndedrag og se, om armen/hånden kan komme et lille nyk længere ned mod gulvet for hver vejrtrækning. Det er ikke et must, at din hånd når gulvet. Det er et must, at du får strakt stramme muskler.

Dans, dans, dans

Så er det tid til at slå dig løs. Det er godt for hver en celle i kroppen.

Sæt et skønt dansenummer på, skru op og dans, ligesom du vil. Ingen ser dig, og du kan give den gas på lige netop DIN måde. Ofte ved kroppen udmærket, hvad der er godt, så bare sluk tankerne og lad kroppen føre.

Så vil jeg bare takke for dansen og sige god fornøjelse med øvelser på stuegulvet.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*