Kan en vaccine skade mere, end den gavner?

Af: Carsten Vagn-Hansen

Det spørgsmål stiller mange sig selv, mens Sundhedsstyrelsen gør, hvad den kan for at understrege, at fordelene opvejer ulemperne i forbindelse med HPV-vaccinen. Men hvordan ved den det? Hvad ved vi egentlig om livmoderhalskræft, vaccinens effekt, og kan man leve fornuftigt, så sygdommen undgås uden vaccinen?

Det er sundhedspolitisk ukorrekt at stille spørgsmålstegn ved den gavnlige virkning af vaccinationer, der er blevet en vigtig del af indsatsen overfor især børns og unges sundhed. Men der er faktisk flere områder, hvor man burde kaste lidt mere lys over problematikkerne ved nogle vacciner:

Ved nærmere eftersyn af baggrunden for mange smitsomme sygdomme ser det ud til, at langt de fleste af disse sygdomme er begyndt at forsvinde, inden man begyndte at vaccinere. Formentlig på grund af en langt bedre og sundere livsstil. Dertil kommer de enorme indtægter, som vaccineindustrien har samtidig med de betydelige indtægter, som lægerne har fra konsulentvirksomhed og de mange vaccinationer, som anvendes i dag.

Mange sætter ikke spørgsmålstegn ved vacciner og deres baggrund, men her og der afsløres der fup og svindel med vacciner helt op i de institutioner, der skal overvåge vaccinerne og brugen af dem. Vacciner indeholder mange skadelige og giftige stoffer, der skal beskytte vaccinerne, f.eks. kviksølv og aluminium, fremmede æggehvidestoffer, virus, antibiotika, formaldehyd og andre kemiske stoffer. Børnevacciner er i Danmark nu fri for kviksølv (f.eks. thimerosal), men hvad med alle de andre stoffer?

Det er i dag sådan, at det i mange tilfælde er vaccinerne, der er årsag til udbrud af sygdomme. Det gælder f.eks. for mæslingevaccinen og poliovaccinen.

Et andet problem er den manglende opmærksomhed eller uvillighed hos lægerne til at indberette mulige skader fra vaccinerne. Der er en høj grad af manglende indrapportering af bivirkninger, og det kan være endog meget svært at få anerkendt dem. Men der udbetales i det skjulte millioner af dollars i erstatning til vaccineskadede. Ofte henvises der til, at det ikke kan passe, at vacciner kan skade, eller at den sundhedsfremmende virkning er langt større end de få skader.

Der er brug for en grundig forskning i fordele og ulemper, hvor forskerne skal være økonomisk uafhængige, hvilket er meget svært, da de fleste vaccinesagkyndige er lønnet af industrien på den ene eller anden måde.

HPV-vaccinen – på vej til skandale

Det gælder i høj grad også for vaccinen mod de HPV-vira, der anføres som en vigtig årsag til livmoderhalskræft. Den seneste udmelding fra Synkope Centret på Frederiksberg Hospital lyder, at der realistisk set forekommer svære bivirkninger hos en ud af 500 HPV-vaccinerede piger, hvor man tidligere fra Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det kun var en ud af 10.000 piger.

Bivirkningerne, der rammer så mange piger, især de legemligt meget aktive sportspiger, er skader på hjernen og det ubevidste nervesystem med blandt andet udtalt træthed, energiløshed og tendens til besvimelser samt autoimmune sygdomme, der kan optræde år efter vaccinationen.

HPV-vaccinen blev godkendt i USA i juni 2006 af FDA, den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse. Ifølge British Medical Journal er der i allerede i 2007 blevet rapporteret mere end 1600 bivirkninger af vaccinen, heraf 23 procent alvorlige som for eksempel kramper, ansigtsnervelammelse, overreaktioner i immunsystemet og død af blandt andet blodpropper. I den milde ende er der rapporteret om mange smerter og om besvimelser efter vaccinationen. En gruppe ved navn Judicial Watch har afdækket, at der indtil august 2008 har været 9.748 bivirkninger, heraf 21 dødsfald, som ikke inkluderer ti aborter. Der er også konstateret 78 udbrud af kønsvorter efter vaccinationen, som netop skulle beskytte mod dem. Siden er det blevet meget værre.

Øger vaccinen risiko for kræft?

En undersøgelse tyder endda på, at Gardasil-vaccinen kan øge risikoen for forstadier til kræft med hele 44,6 pct. hos nogle kvinder, så den kan vise sig at være endnu farligere for kvinders sundhed end helt at lade være med at gøre noget. Vaccinen er ikke blevet undersøgt for den mulighed for, at den kan medføre skader på cellernes DNA og dermed virke kræftfremkaldende. Man ved heller ikke, om den kan medføre ufrugtbarhed. Det vil tiden vise. Der har været tilfælde, hvor vaccinen har ødelagt æggestokkene og medført tidlig overgangsalder hos unge kvinder.

Hvor lang tid, den virker, ved man heller ikke. Gennemsnitsalderen for fremkomst af livmoderhalskræft er mellem 50 og 55 år, og selvom Gardasil kan nedsætte risikoen for forstadier til kræft (som i mange tilfælde vil forsvinde igen), ved man ikke, om vaccinen virkelig kan forebygge kræft, da gennemprøvningen har været så kort. Som det er nu, skal piger vaccineres to-tre gange, men det kan godt være, at den skal gentages gennem årene. Herved udsættes pigerne også for giftvirkninger fra konserveringsmidler i vaccinerne.

En undersøgelse har også vist, at de andre HPV-vira, der ikke vaccineres imod (vaccinen indeholder kun fire ud af ca. 100 HPV-typer), bliver mere skadelige end før. Uvaccinerede piger har lavere hyppighed af de typer af HPV-virus, der ikke er med i vaccinen.

Kvinder dør tidligere nu

Markedsføringen har været massiv og baseret på at skabe en overdreven frygt for kræft, som er en skræmmediagnose. Man har i øvrigt i flere år vidst, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem HPV-virus og livmoderhalskræft. Infektioner med HPV er selvbegrænsende og udgør ingen fare for sunde kvinder.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse har allerede i en pressemeddelelse i 2003 meldt ud, at de fleste infektioner med HPV er kortvarige og ikke har sammenhæng med livmoderhalskræft. De fleste kvinder, som bliver smittet med HPV, er i stand til selv at bekæmpe og udslette virus, der ikke får nogen langvarige konsekvenser for sundheden. Lægetidsskriftet The Lancet har oplyst, at det er sjældent, at en positiv test for HPV er udtryk for en sygdom, der, hvis den ikke bliver opdaget, fortsætter og bliver til kræft i livmoderhalsen. Så man anbefaler, at der ikke testes for HPV hos kvinder under 35 år.

Dødeligheden af livmoderhalskræft er faldet drastisk, efter man begyndte at tage prøver fra livmoderhalsen hos kvinder over 30, hvorved man fanger de kvinder, der er på vej mod kræft. Sundhedsministeren har sagt til Folketinget, at 50 pct. af de ramte kvinder dør før 45 års alderen. Det er direkte forkert. Det er kun 11,5 pct.

Efter HPV-vaccinens indførelse er der til gengæld sket en stor stigning i dødsfald på grund af livmoderhalskræft hos kvinder under 30 år – de vaccinerede piger. Og mens antallet af dødsfald som følge af livmoderhalskræft i mange år var støt faldende, steg det pludselig igen i 2012 og er nu stigende ifølge dødsårsagsregisteret.

Store lande som f.eks. Japan, Indien og Spanien anbefaler ikke længere vaccinen.

Hvad kan der gøres?

Over hele Verden er der dannet grupper af forældre til HPV-vaccineskadede børn, f.eks. på Facebook. I Danmark har blandt andet Karsten Viborg, der er far til en vaccineramt datter, gjort en meget stor indsats. Med den øgede offentlige opmærksomhed via pressen kommer der flere og flere. Det har ført til, at man fra officielt hold har forsøgt at gøre det til psykiske overreaktioner med behov for psykologisk behandling af psykosomatiske symptomer. Efter en massiv kampagne er der oprettet fem HPV-centre i regionerne, hvor der nu er op til et års ventetid.

Ortomolekylære læger, som f.eks. Dr. Claus Hancke, der i samarbejde med Dr. Yanagisawa fra Japan har udarbejdet en protokol for behandlingen af HPV-skadede, og Dr. Stig Gerdes anbefaler typisk C-vitamin og antioxidanten glutathion direkte i blodet, magnesium og B-vitaminer. Desuden kosttilskud af vitaminer og mineraler, samt fedtsyrerne EPA, DHA og GLA, probiotika, curcumin, alfa-liponsyre, Q10, selen mm. (Orthomolecular News Service, May 7, 2015).

Desuden en basisk kost uden fisk, sukker, hvede eller mælk. Ingen kemikalier eller aluminium, f.eks. fra bordsalt. Flere grønsager, nødder og bær. Sundt fedt i form af olivenolie, kokosolie og økologisk smør. Ingen alkohol eller tobak. Grundlaget er at sikre, at kroppen og hjernen får alt det, den har brug for i tilstrækkelige mængder (det ortomolekylære princip), og at undgå yderligere belastning med skadelige metaller og kemiske stoffer.

Forebyggelse af livmoderhalskræft

Det er ikke virusset, men en svækkelse af modstandskraften – immunforsvaret – der er baggrunden for langvarige infektioner og inflammation, der kan medføre kræft. Andre væsentlige risikofaktorer er tobaksrygning eller mangel på grønt hver dag, og for lidt af vigtige vitaminer og mineraler, blandt andet D3-vitamin, som de fleste danskere har alt for lidt af i blodet, især om vinteren.

Alt for mange piger ryger stadig, og tobaksrøg er noget af det værste til at medføre inflammation. En risiko ved vaccination mod HPV vil også være, at de unge så fejlagtigt mener, at de er beskyttet mod kønssygdomme generelt og derfor dyrker usikker sex, eller tror, at de er sikret mod livmoderhalskræft og derfor springer screeninger over.

Der er derfor god grund til at overveje grundigt, om man vil lade sine unge vaccinere. Det er bedre at lære dem at spise en sund kost og at lade være med at ryge. De bør have motion hver dag, vaske sig og bruge kondom. De fleste bliver på et eller andet tidspunkt smittet med HPV-virus, men de bliver raske ved at have et godt immunforsvar. Hygiejnen, andre kønssygdomme og en kost med for lidt grønsager og frugt, fattigdom og manglende lægehjælp er medvirkende til smitte med HPV.

Et metal som aluminium , der blandt andet findes i HPV-vaccinen, er selv i små mængder medvirkende til inflammatoriske neurologiske og autoimmune sygdomme. Det går med immunsystemets celler først ind i blodet, lymfeknuder og milten, og kan trænge ind i hjernen, hvor det ophobes og er giftigt for hjernecellerne. Det hæmmer optagelsen af dopamin og serotonin, der er vigtige signalstoffer i hjernen.

Den giftige virkning af aluminium er medvirkende til blandt andet sclerose og Alzheimers demenssygdom. I dyreforsøg er det også påvist, at aluminium giver problemer med at lære noget og at huske det. Det er helt ødelæggende for unge, der for at få et godt liv skal have en uddannelse og være gode til det, de gør.

Der er derfor god grund til snarere at tage fat på livsstilen hos pigerne. Op mod 40 pct. af de unge i teenagealderen får hverken frugt eller en kost med alle de nødvendige næringsstoffer i tilstrækkelig mængde, hvilket betyder, at det miljø, som virusset kommer ind i, er med til, at det trives og kan medføre sygdom og kræft. Der er også god grund til, at politikerne vågner op og ikke overlader til Sundhedsstyrelsen at være opmærksom på vacciners ødelæggende virkning.