Kan jeg opleve svimmelhed af B-vitaminer?

Jeg har i lang tid taget ekstra B-vitaminer (alle 8) og magnesium.

Jeg vil gerne spørge, om det kan give bivirkninger, da jeg lider af udpræget svimmelhed.

Tak!

Grethe

 


 

Det er højst usandsynligt, at dine B-vitaminer og din magnesium kan medføre svimmelhed.

B-vitaminer er vigtige for alle kroppens enzymer, der er med til at sikre alle omsætninger i din krop, og det er fint, at du bevarer balancen mellem dem ved at tage dem alle. Overgrænsen for indtag af magnesium er 2000 milligram, og den normale dosis er 600 milligram dagligt, så kun få tager mere.

Begge dele er gode for hjernen og modvirker derfor svimmelhed, der er et symptom, hvor årsagen skal afklares. Det at blive svimmel udløses fra lillehjernen, der modtager signaler fra det indre øre, synet og fra trykpunkter i fødderne og på hænderne, hvis man bruger stok.

Du kan læse mere om svimmelhed på www.radiodoktoren.dk, og jeg kan anbefale dig at konsultere en øre-næse-halslæge, og eventuelt senere en neurolog.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*