Jeg er en kvinde på 53 år, som inden for de sidste halvandet år er begyndt at overdrevne svedeture, især når jeg f.eks. laver yoga og anden legemlig aktivitet.
Det generer mig meget, og i perioder har jeg hedeture og nattesved, men ikke voldsomt. Jeg sover ofte dårligt og vågner om natten.
Jeg spiser Bidro for kvinder og andre kosttilskud som multivitamin og magnesium med D-vitamin. Jeg ryger 5-7 hjemmerullede cigaretter dagligt, men vil gerne holde op. Det kniber dog med disciplinen.
Jeg spiser sundt og går til yoga samt på daglige vandreture.
Mit stofskifte er tjekket hos lægen og er okay.
Mig
Du er klart i overgangsalderen, hvor det er normalt at have problemer med hormonbalancen, som du kan få tjekket hos din læge eller en gynækolog. Jeg kan også anbefale dig at læse bogen ”Naturlig Hormonterapi” af Anette og Jens-Ole Paulin.
Det er fornuftigt at tage kosttilskud inklusive naturlige planteøstrogener som f.eks. Bidro for Kvinder eller Rødkløver-ekstrakt, der udover hedeture og svedeture også modvirker knogleskørhed sammen med din kropsbrug.
Det vil også gavne dig meget at holde op med at ryge, da det forværrer alle dine symptomer og gør dig ældre før tiden.
Rent psykisk kan du holde dine svedeture nede ved at vedkende dig dem. Vær ærlig og sig ”nu sveder jeg”, så går de hurtigere over.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.