Kan jeg gøre noget ekstra mod irritabel tyktarm?

Jeg har irritabel tyktarm med tynd-hård vekslende afføring. Jeg har også lichen sclerosus atrophicus. Det kunne tyde på ubalance i min krop.

Jeg tager følgende: Hvidløgspille, Longovital classic, B-kompleks, Bio-selen+Zink, Q10, Spirulina, Ingefærpiller, Cal-Mag citrat, EyeQ, Magnesia samt Amlodipin og Pantoprazol.

Jeg får ofte tynd afføring, når jeg skal nå en bus.

Jeg vågner ofte ved 3-tiden om natten, fordi min mave gør ondt, og jeg får så ikke sovet mere.

Penicillin er meget hård ved min mave.

Jeg er 69 år og håber, at jeg kan få noget hjælp hos dig.

Sanne

 

 


 

Både lichen sclerosus og irritabel tyktarm har baggrund i en over- og fejlreaktion i dit immunsystem, også kaldet autoimmun sygdom. Årsagen til disse autoimmune reaktioner er ofte noget i kosten, du ikke kan tåle, en dårlig sammensætning af dine tarmbakterier, utæt tarm og inflammation. Du kan læse meget mere om disse ting på min hjemmeside www.radiodoktoren.dk.

Naturli har i tidens løb skrevet mange artikler om dem, og du kan finde dem på www.naturli.dk.

Det er gode kosttilskud, du tager, men du får sikkert for lidt D3-vitamin, hvor du skal op på omkring 100 mikrogram D3-vitamin dagligt for at få nok.

D3-vitamin er snarere et hormon end et vitamin og modvirker blandt andet for højt blodtryk samt er vigtigt for dit immunsystem. Pantoprazol er et lægemiddel mod mavesyren, som er vigtig for din fordøjelse og optagelse af mineraler, så du bør læse om betydningen af at have for lidt mavesyre samt om bivirkninger ved lægemidler, der stopper dannelsen af mavesyre.

Da det er forskelligt, hvad den enkelte tåler af fødevarer, vil jeg råde dig til at konsultere en ernæringsterapeut eller diætist, der vil kunne hjælpe dig.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

1 kommentar

  • Ulla Kromann siger:

    Probiotika eks. Udo’s Choise eller Pure Biotic kan også hjælpe en træls tarm

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *