Kan jeg styrke min søns immunforsvar?

Jeg har netop læst jeres blad no 7. Her skriver I en del om styrkelse af immunforsvaret, og hvilke produkter der kan hjælpe til dette. Sagen er den, at min søn på 3 år lider af MBL-mangel (MBL er et protein, som immunforsvaret bruger som den første ”detektiv”, der opdager, at der er trængt mikroorganismer (f.eks. virus eller bakterier) ind i kroppen, red.), og derfor modtager stort set alle de virus og bakterier, han kommer i nærheden af.

Det bliver til utrolig mange sygeperioder. Jeg har (inden jeg læste jeres blad) netop købt en flaske Bio-Strath på opfordring fra en Matas-medarbejder. I skriver desværre ikke om dette produkt i jeres blad, og jeg er nu i tvivl om dette er det bedste for min søn. (Eller om det overhovedet virker?).

Hvad er det bedste til en med et svækket immunsystem? I skriver noget om mælkesyrebakterier, er det mon den vej jeg skal lede?

Måske er det vigtigt, at jeg lige nævner, at han også lider af svær jordnøddeallergi, og han går i anafylaktisk chok, hvis han får de mindste spor af jordnød, han lider også af ægallergi, støvallergi, birk allergi, atopisk eksem, feberkramper og astmatisk bronkitis. Han har også mellemørebetændelse meget ofte (har dræn i begge ører), hvis I kender noget, eller nogle der kan hjælpe os med de mange udfordringer i hverdagen, kunne det være fantastisk!

Mange hilsner fra

Caroline

 


 

Tak for mailen. Jeg vedhæfter for en sikkerheds skyld mine artikler om svækket immunforsvar samt om allergi og om mellemørebetændelse. Hold først og fremmest op med at give ham mælk.

Jeg vil også anbefale SensiStop, som han skal dryppes i munden med.

Bio-Strath er et velkendt schweizisk produkt, som er styrkende for immunforsvaret. Mælkesyrebakterierne er meget vigtige for både fordøjelsen, tarmsundheden og immunforsvaret. Jeg kan anbefale BioGaia – Semperdråber. Baggrunden for allergi mm. er ofte en utæt tarm på grund af en forkert kost. Se vedhæftede. Overvej at forsøge med blodtypekost.

Find ud af, hvad din søns blodtype er og køb bogen, der svarer til hans blodtype.

Jeg kan også anbefale glykoernæring (“det sunde sukker”). Undgå almindeligt sukker og hvedemel.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*