Kan K-vitamin forhindre blodfortynding?

Det anbefales blandt andet at tage K2-vitamin ved stråleskadet tarm. Gælder det også efter operation med ny hjerteklap og bypass med blodfortyndende medicin, nu kun Hjertemagnyl?

HBB

 

 


Det er en myte, at man ved brug af blodfortyndende medicin skal undgå K2-vitamin og grøntsager. Begge dele er livsvigtige for vores krop, og dosis af den blodfortyndende medicin eller blodfortyndende kosttilskud skal indrettes på mængden af medicinen. Sygehuset i Gentofte, der er danmarksmester i at modvirke forstyrrelser i koagulationen, anbefaler, at man ved f.eks. brug af det blodfortyndende stof Marevan blot skal have mindre end 250 mikrogram K2-vitamin dagligt, inklusive fra grøntsager, og dosis skal være efter det.

K-vitamin er en kraftig antioxidant, som er vigtigt for hjertet og hjernen, er nødvendigt for optagelsen af kalk og for, at kalken havner i knoglerne og ikke i pulsårerne og andre bløde væv. Behovet for kvinder er mindst 90 mikrogram dagligt, og for mænd 135 mikrogram, men sunde tarmbakterier danner også K-vitamin, ligesom vi får det fra grønne bladgrønsager.

K-vitamin blev oprindeligt kaldt for X-faktoren, men en dansker, Henrik Dam, fandt i 1934 ud af, at det var K-vitamin. Får man acetylsalicylsyre, f.eks. Hjertemagnyl, kan risikoen for blødninger i maven, tarmen og hjernen være større end risikoen for blodpropper. Det gælder især for ældre.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*