Kan kost bringe kønshormoner i balance?

Hej!

Jeg er en kvinde på 43 år, som har pco og er nu i gang med at ændre livsstil i forhold til kost (Lene Hanssons principper). Jeg skal tabe mig, da jeg har fået 3 diskusprolaps og derfor skal ned i vægt (vejer i dag 104 kg).

Mit spørgsmål går på, om man via kost kan skabe balance mellem mandlige og kvindelige kønshormoner?

Jeg får til dagligt 2000 mg methformin pga pco – kan man undvære denne medicin i forhold til sygdommen?

Jeg har fået at vide at insulinpræparater holder på fedtet, hvilket også er min erfaring. I begyndelsen tabte jeg mig 10 kg, men vægten arbejder sig op ad nu og jeg har svært ved at tabe mig.
Jeg har taget methformin i 3 år.
Indsender ønsker at være anonym

Tak for mailen.
Jeg vil allerførst råde dig til at læse min artikel om PCOS på www.dsgnet.dk.
Du kan ikke via kosten, men via vægttab bedre din hormonbalance og modvirke din PCOS. Men du kan jo kun tabe dig via en sund og god kost. Først og fremmest med kun meget lidt stivelse og sukker.
Metform er ikke et insulinpræparat, og metformin er normalt udmærket ved PCOS. Jeg kan anbefale dig Dr. Hertz Slankebog (Niels Hertz og Beagle Iuel-Brockdorff: DR. HERTZ SLANKEBOG, Politikens Forlag)
Få dit stofskifte undersøgt. Det kan være for lavt.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*