Kan man drikke Vita Biosa med højt blodtryk?

Betyder det noget at indtage Vita Biosa, når man har forhøjet blodtryk, men bliver behandlet for det (amplodipin 5mg)?

Med venlig hilsen

AH 

 


 

Tusind tak for dit spørgsmål.

Jeg forstår dit spørgsmål på to måder. Dels om du kan opnå positive effekter på et forhøjet blodtryk ved at indtage Vita Biosa, og dels om du må tage Vita Biosa sammen med din medicin?

Først og fremmest er Vita Biosa en flydende drik fyldt med bl.a. mælkesyrebakterier og urter, som alle har det til fælles, at de støtter en sund fordøjelseskanal.

I min optik er sundheden af vores fordøjelseskanal helt afgørende for et godt helbred. Jo bedre miljøet er i tarmene, jo mindre arbejde får ligeledes vores lever – alias vores afgiftningscentral.

Dette kan have betydning for at opretholde et normalt blodtryk. Derfor kan det være gavnligt at fokusere på at få en bedre fordøjelse, hvis man har blodtryksproblematikker. Dog er det ikke en decideret behandling målrettet et forhøjet blodtryk.

Vita Biosa kan man sagtens tage sammen med din blodtryksmedicin. Det har ingen direkte påvirkning af omsætningen af amlodipin.

Med venlig hilsen

Maria Pinderup Langbak, læge

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*