Kan man lære at blive A-menneske?

Jeg har i mange år drømt om, at blive A-menneske og alle de fordele, det giver (roligere morgener, bedre start på dagen, tid til en sund og nærende morgenmad, leve efter organuret m.m.)

Trods gode intentioner og forskellige tiltag som f.eks. at gå ordentlig tid i seng, lydfiler inden sengetid, der taler til underbevidstheden om, at blive A-menneske, forskellige vækkeure med blid opvågning – ja, så er det HVER morgen en kamp. Jeg føler nærmest, at jeg skal vågne af en narkose!

Jeg læste engang, at B-mennesker faktisk er “A-mennesker”, men at de blot har fået forstyrret kroppens naturlige og sunde døgnrytme. Har du nogen idéer til at kunne blive A-menneske? Hvad kan man gøre? Kan det være nogle organer, der er i ubalance?

Hilsen

Den morgentrætte

 


 

Egentlig tror jeg godt, at du kunne blive A-menneske. Måske er du det allerede, men du er bare meget træt om morgenen og kan slet ikke komme ud af fjerene.

I min verden med kinesisk medicin er det et tegn på, at milten danner for meget fugt. At man er tung og træt og næsten ikke kan komme i gang. Jeg ser det meget ofte hos teenagere, der får alt for mange hurtige kulhydrater. De bliver sløve og dvaske.

Nu er det en længere sag at få milten tilbage i form igen, men det allerførste, du kan gøre, er at luge ud i alle hvede-, mælke- og sukkerholdige emner.

Milten svækkes af kolde og rå madvarer, så hellere en wok-ret end en salat. Spis ikke for sent, ikke senere end kl. 18. Få masser af tilberedt grønt og protein af høj kvalitet, sørg for at få tilstrækkeligt med omega 3 og probiotika. Få lys og luft og motion i dagens løb, hver dag. Ikke nødvendigvis hård motion, gåture og yoga på stuegulvet er fint. Find en regelmæssighed med det.

Fortsæt som du gør nu med at gå i seng tidligt, ikke meget senere end kl. 22. Drik ikke koffein efter frokost, Clipper har en skøn te, de kalder ”Sleep easy”, som du kan drikke et krus af inden sengetid. Sluk for alle skærme og læs i stedet en dejlig bog eller magasin. Hold øje med tiden, for du skulle helst nå at få søvn inden midnat.

Ifølge indretnings kunsten feng shui skal dit soveværelse være rent og ryddeligt. Der skal ikke være skyggen af noget arbejdsrelateret, så skrivebord, papir, fagbøger mv. skal ud. Bjerge af vasketøj, der minder dig om diverse hængepartier, er også rod og bør ikke være i soveværelset.

Stå op på samme tid hver dag, også på fridage, indtil din døgnrytme er i orden.

Mange venlige hilsner

Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

1 kommentar

  • Marianne Rudolfsen siger:

    Præcis!
    Jeg var A menneske som barn, men har siden ungdomsårene været B menneske, med meget stort B, havde mere end svært ved at vågne om morgenen, uanset sengetid. dvs ca 40 år.
    For ca 5 år siden ændrede jeg min kost. Fra den ene dag til den næste undgik jeg alle mælke- og kornprodukter (rug, byg, hvede, havre). Der gik ca 2 uger, så vågnede jeg en morgen lidt før vækkeuret skulle ringe, satte mig op i sengen og strakte mig… Og tænkte ” what..hvad skete der lige her”? Og siden har jeg været A menneske. Jeg er begyndt at spise mælkeprodukter igen, især ost, fordi jeg savnede det meget. Men sket ikke i samme mængder som før..

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *