Kan man trygt tømme kapsler med kosttilskud?

Tak for et dejligt blad og en god webside. Jeg håber, at I kan hjælpe mig med et dilemma.

Det er mange tabletter og kapsler, jeg indtager om dagen. Hvilke kapsler kan man trygt åbne og smide indholdet i f.eks. en smoothie?

Til jeres orientering, skriver jeg lige, hvilke kapsler jeg tager. Er det sikkert at åbne kapslerne med:

Ashwaganda

L-glutamine

DGL (enzymer fra Pure Encapsulations f.eks.)

Hybenpulver

Gurkemeje

Bromelain

Total Cleanse (for lever, Solaray fx)

Cat’s claw

Jeg har det heller ikke særlig godt med at skulle sluge så mange kapsler, det kan vel ikke være sundt for leveren?

Håber, at I kan hjælpe mig.

Det er ikke altid så nemt at finde de ovenstående i pulver eller flydende form.

Tak fra pilleslugeren

 


 

Tak for mailen og for ros. Vi er meget glade for, at du kan bruge bladet og hjemmesiden!

Jeg ser ikke noget problem i, at du åbner kapslerne og drysser indholdet i mad f.eks. en smoothie. Det kan man fint gøre med mange forskellige produkter, hvis det bliver for meget med alle kapslerne (dog med forbehold for, at smagen kan blive lidt speciel! 🙂

Der kan være nogle produkter, hvor det er bedst at lade indholdet blive i kapslerne f.eks. mælkesyrebakterier, fordi kapslen ikke kun er en beholder, men også en beskyttelse mod mavesyre og galde. Produkter med stærke urter som chili og oreganoolie, vil jeg også lade blive i kapslerne.

Kapsler er lavet af enten cellulose (plantefibre) eller af gelatine (udvundet af knogler, hud og sener typisk fra kalv – det samme som husblas) og belaster ikke leveren.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*