Kan maveinfektion være skyld i Lichen-hudsygdomme?

Jeg har for flere år siden fået konstateret en autoimmun sygdom, Lichen planus, og har været i behandling på klinik for kvindesygdomme. Jeg har prøvet og fået alverdens behandling med cremer, men intet har virket. De har nu afvist mig og siger, at de ikke kan gøre mere.

Jeg har fundet frem til, at mine symptomer startede, da jeg kom hjem fra en ferie, hvor jeg fik en slem maveinfektion. Siden da har jeg haft en skrøbelig mave og denne autoimmune sygdom Lichen sclerosus, som senere har udviklet sig til Lichen planus (hud- og slimhindesygdomme, red).

Mit spørgsmål er, om det hænger sammen, og om jeg måske skulle tænke over at ændre min kost, og i så fald på hvilken måde. Er der andet, jeg skulle have undersøgt hos lægen, evt. glutenallergi eller andet? Jeg håber, du kan hjælpe mig.

Inger

 


 

Lichen-sygdommene er autoimmune. Det vil sige, at dit immunsystem på aggressiv måde angriber dine egne væv, og det kan ofte starte efter en infektion.

En forkert kost, dårlig fordøjelse, overvækst af skadelige svampe og bakterier i tarmkanalen, utæt tarm og inflammation er årsager til autoimmuniteten. Det er derfor en rigtig god idé at sætte fokus på det, du spiser og på din mave og tarme. Cremer en kun symptombehandling.

Det er årsagerne, der skal findes og behandles. Glutenallergi er også autoimmunt betinget, men der kan være mange andre årsager.

Det er en længere rejse, så jeg kan anbefale dig at konsultere en ortomolekylær læge eller en ernæringsterapeut. Du kan læse mere om de forskellige sygdomme og årsager på min hjemmeside www.radiodoktoren.dk.

Der er ingen hurtige løsninger, og din egen indsats er meget vigtig. Kosten er vigtig, men kun en del af indsatsen.

Mange venlige hilsner

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*