Kan medicin mod astma forværre knogleskørhed?

Jeg har fravalgte Alendronat i forbindelse med knogleskørhed p.g.a. bivirkninger – i stedet har jeg valgt fermenteret rødkløverekstrakt.

Jeg har måske astma, min pusteprøve viste, at astmamedicin kan udvide med 10 pct. Jeg skal til yderligere test på lungemedicinsk afd.

Kan jeg risikere at astmamedicin forværrer min knogleskørhed, og hvad kan jeg selv gøre?

Jeg tager Cal-Mag 1:1 med K2 og D3, ekstra D3 og Q10. Jeg har ikke allergi.

På forhånd tak for svar.

Mvh IMS

 


 

Knogleskørhed er en fremadskridende sygdom med udtynding af knoglerne. Dog kan man selv gøre meget for at sænke denne proces. Derfor er det godt, at du på eget initiativ er gået i gang med tilskud. Særligt når du ikke får medicin.

Det vigtigste for at bibeholde en sund knoglemasse er din livsstil. Herunder i høj grad kost og bevægelse. En kost med mange grøntsager og særligt de grønne bladgrøntsager sikrer de bedste byggesten for knoglemassen. Faktisk bør man nok få mere end de anbefalede 600 gram grønt om dagen.

Et samtidigt mådehold med alkohol og kaffe er yderst vigtig.

Den bedste motion for knoglerne er styrketræning. Omvendt kan man sige, at det bedste motion er det, man får gjort. Så, hvis du mere er til en gåtur i skoven og får det gjort, så gør det.

Både for knogleskørhed og astma er rygning en dårlig ting. Derfor vil jeg anbefale rygestop, hvis du ryger.

For at støtte livsstilen, kan man supplere med tilskud, som du jo allerede er godt i gang med. Undersøgelser har vist, at netop fermenteret rødkløverekstrakt fra Herrens Mark kan bedre knogleskørhed. Derudover er det vigtigt at få de nok af de byggesten, som knoglevævet er primært er opbygget af. Herunder calcium, magnesium og bor, samt D- og K2-vitamin.

Det kunne være Bone Support fra Natures Own, som indeholder alle disse.

Ligeledes kan man med fordel tage C-vitamin, da dette indgår i opbygningen af bindevævet. Et andet område, som videnskaben efterhånden har fået øjnene op for, er tarmens betydning for både knoglernes og vores generelle sundhed. En forbedret tarmflora giver bedre knoglestyrke.

Man kan få mælkesyrebakterier lavet specifikt til dette herunder osteocare fra NDS.

I forhold til din mulige astma og medicinens betydning for din knogleskørhed, vil jeg sige, at man skal op i meget høje doser for, at det får betydning. Alle tiltagene vil formentlig også have effekt på din mulige astma.

De bedste hilsner

Maria Pinderup Langbak, læge og heilpraktiker

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*