Danske børn bliver mindre aktive, og antallet af overvægtige og fede blandt de yngste vokser. Motion er en vigtig del af et barns liv, men desværre peger meget på, at børns motionsvaner generelt bliver dårligere. Nye undersøgelser peger henimod, at også indlæringen rammes af for lidt motion.
I den vestlige verden har vi i mange år beskåret antallet af idrætstimer i skolen til fordel for flere timer med traditionelle boglige fag. En prioritering, som nu ser ud til at kunne give en form for bagslag.
Motion er kendt for sine mange positive effekter på vores fysiske tilstand. Det sker ved, at motion forbedrer konditionen og muskelstyrken som følge af en række fysiologiske tilpasninger i kredsløbet, muskulaturen og nervesystemet. De fleste, som har dyrket motion, har også oplevet nogle af de mentale effekter, motion kan have. Du føler f.eks. velvære og et øget energiniveau efter motion.
I Danmark er trenden desværre, at børn bliver stadigt mindre aktive. Gennem de sidste 50 år er det fysiske aktivitetsniveau blevet reduceret kraftigt pga. biler, tv, computere, video, fjernstyring etc. Selvom rigtig mange børn dyrker sport i deres fritid, får de samlet set rørt sig mindre end tidligere. Antallet af børn, der cykler til skole, er faldet markant. I stedet bliver flere og flere kørt i bil både til skole, kammerater og fritidsaktiviteter. I dag bliver børn kørt mere end dobbelt så mange ture i bil som for 10 år siden. Jo yngre børnene er, des mere bliver de kørt.
Tv, video og computerspil er samtidigt nogle af de mest populære fritidsaktiviteter blandt børn og den faktor, der har størst betydning for den stigende inaktivitet. Skærmsyslerne viser sig samtidig at være forbundet med et højt indtag af fede og sukkerholdige fødevarer. Kun 50 pct. af de 11-15-årige er fysisk aktive i en time om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Ud over dårligere fysisk form er en anden af konsekvenserne af den inaktive livsstil, at flere børn bliver overvægtige eller fede. Hvert femte barn i Danmark vejer for meget, og der er gennem de sidste 30 år sket en tredobling i antallet af overvægtige eller fede børn. Danske børn ser altså ud til at motionere for lidt, men hvordan påvirker motion indlæringen i skolen?
Overraskende få undersøgelser har set nærmere på, om det fysiske aktivitetsniveau har betydning for indlæringen hos børn og unge.
MOTION GAVNER BØRN
|
I en amerikansk undersøgelse gennemgik man alle eksisterende undersøgelser af sammenhængen mellem det fysiske aktivitetsniveau og indlæringsevnen hos børn og unge mellem 4 og 18 år. I undersøgelsen så man på, hvordan fysisk aktivitet påvirker forskellige indlæringsområder (bl.a. opfattelsesevne, intelligenskvotient, hukommelse, matematiske evner og verbale evner). Med undtagelse af hukommelsen så man bedre resultater i alle indlæringsområder hos fysisk aktive børn sammenholdt med mindre aktive børn og unge. Man så bedre resultater hos fysisk aktive børn i alle aldersklasser, men fandt de største forbedringer hos børn mellem 4 og 7 år og hos børn mellem 11 og 13 år. Forskerne mener, at der er ret gode beviser for, at der eksisterer en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæringsevnen, men påpeger dog, at der er behov for flere veltilrettelagte undersøgelser af denne sammenhæng for at forstå den til bunds.
En anden amerikansk undersøgelse slår fast, at en forøgelse i antallet af undervisningstimer, som bruges på helbredsfremmende aktiviteter såsom idrætstimer, ikke betyder at børnene præsterer dårligere i de boglige fag, så dette argument kan altså ikke bruges mod at indføre flere idrætstimer i skolen.
I en dansk undersøgelse, den såkaldte ”Ballerup-Tårnby undersøgelse”, lod man i folkeskolens første tre år antallet af idrætstimer fordoble i Ballerup Kommune, men ikke i Tårnby Kommune. Selvom der blev fundet positive forbedringer, konkluderede forskerne dog, at det er betydeligt mere komplekst end bare at indføre flere idrætstimer for at få løst problemer med overvægt og dårlig indlæring blandt børnene. Der kræves formentligt også indsatser på f.eks. kostområdet og i tidsrummet uden for skoletiden, hvis der skal opnås bedre resultater.
Et barns motivation for at motionere kommer normalt fra forældrene og til dels kammerater. Det er derfor væsentligt, at man som forældre er klar over, at det ikke er barnets eget ansvar at sørge for at få nok motion. Børn kan ikke se sammenhængen mellem det at være fysisk inaktiv og udviklingen af vægtproblemer, dårligt helbred på sigt og ringere indlæringsevne. Det er derfor vigtigt, at man som forælder bakker op om barnets fysiske aktiviteter og selv fremstår som et godt eksempel. Da forældrene jo også har glæde af motionen, er der her en mulighed for at lave et familieprojekt, som alle kan have glæde af. Man kan måske følges ad på cykel noget af vejen, jogge en tur om aftenen eller gå med de mindste til børnehaven fra morgenstunden.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder, at børn skal bevæge sig mindst 60 minutter hver dag ved moderat intensitet. Derudover skal børn totre gange om ugen lave aktiviteter, der fremmer og vedligeholder kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed f.eks. ved aktiviteter med høj intensitet af 2030 minutters varighed. Motion er en vigtig komponent i forsøget på at give et barn en god og sund opvækst med sunde vaner i bagagen til voksenlivet. Motion har dokumenterede effekter på mange planer for et barn og påvirker således både barnets sundhed, psyke, motorik og indlæringsevne. Som forældre bør man derfor tidligt gøre motion til en naturlig og værdsat del af et barns opvækst.
LINKS |
REFERENCELISTE Hillman et. al. Nat Rev Neurosci. 2008 Jan;9(1):58-65. Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin: Børn og unge – fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Sundhedsstyrelsen 2005 |
Forrige artikelFair Trade og god karma til dit forbrug
Næste artikelYoghurt-softice – på den hurtige måde