Krop

Kan organer virkelig klokken?

Kender du mon organuret? Det er en teori om, at organerne arbejder på højtryk i intervaller á to timer, døgnet rundt. Hvordan påvirker det os? Og hvad kan vi bruge det til?

Foto: Shutterstock
22. maj 2022

Kender du mon organuret? Det er en teori om, at organerne arbejder på højtryk i intervaller á to timer, døgnet rundt. Hvordan påvirker det os? Og hvad kan vi bruge det til?

Altså, det er jo ikke sådan, at din lever lige trækker lommeuret frem og ser, hvornår det er tid til at gå på arbejde (det kunne ellers se sjovt ud).

Men organerne skiftes rent faktisk til at være i fokus døgnet igennem. Det er en del af den rytme, vores krop har. Selvom alle organer gennemstrømmes af energi hele tiden, hele døgnet, så er der et to-timers interval, hvor der er allermest energiflow til hvert enkeltt organ. Og omvendt en to-timers periode, hvor der er mindst energiflow.

Alle processer i kroppen har deres rytme. Du trækker vejret rytmisk. Det samme gælder puls og hjerteslag for blot at nævne nogle, alle kender til.

Kvinders kønshormoner har også deres rytme, ægløsning og menstruation. Her varer rytmen bare en måneds tid, hvorimod åndedrættet har en langt hurtigere rytme.

Vores jordklode har en rytme. Solen står op og går ned, månen har sin egen cyklus, årstider skifter, ebbe og flod. Der er rytmer overalt.

Heldigvis for automatikken

Der foregår mange processer i kroppen, som er ukendte for de fleste. Nedbrydning og opbygning.

Tænker du fx over, at dine hudceller fornyes hele tiden og således er nye i løbet af 5 ugers tid?

Natten igennem sker der reparationer af nervesystem, muskler, knogler.

Om dagen får du belyst din hud med diverse farver, som optages og påvirker din krop. Alt sammen noget der bare sker ”automatisk” – og heldigvis for det. Ellers kunne vi få nok at lave, hvis vi skulle styre det kontrolpanel af funktioner.

Der sker mange processer, og det er ikke småting, vores system skal deale med. Om det vil det eller ej.

Fra Kina til sommertid

Organuret stammer fra kinesisk medicin, men bruges også i andre filosofier.

Hvert organ er i fokus i intervaller á to timer. Og så kommer den kvikke læser til at tænke: Hvad med sommer/vintertid? Stiller organerne så på deres lommeur, eller skal vi trække en time fra eller lægge til?

Svaret er, at vi tilpasser os. Det reguleres. Ligesom vi, og andre pattedyr, tilpasser os lyset og mørket.

Det er jo ikke sådan, at leveren intet laver, medmindre den har sin tid og er i fokus. Så forvir ikke dig selv med vores konstruerede ide om at dreje på tiden.

Men lad os nu dykke lidt ned, i hvornår på døgnet de forskellige organer har deres højdepunkt, og hvordan det kan komme til udtryk.

Organernes lavpunkt ligger lige modsat. For tyktarmens vedkommende er højdepunktet klokken 05-07 og lavpunktet fra 17-19 og vice versa.

organur

Klokken 05-07: Tyktarm

Tyktarmen er den sidste del af et langt tarmsystem. Her opbevares og formes afføring. Lider du af problemer som forstoppelse, kan det være en hjælp, at du sætter dig på toilettet nogle minutter i dette tidsrum for at træne tarmen i at tømme her, hvor den er stærkest.

Har du en psykisk ubalance i tyktarmen, vil det ofte komme til udtryk som en meget fastlåst personlighed, der absolut ikke frivilligt går med til ændringer. Der mangler flow i livet, og man kan have et mantra, der hedder ”Hvorfor forandre noget, der fungerer?” Ja, hvorfor? Sommetider er det bare i kraft af forandringer, eventyr sker. Måske er det på tide at gøre op med ”plejer”? På den måde løsner du tyktarmens krampagtige ”holden fast”.

07-09: Mave

Når tyktarmen er tømt, er maven klar til at modtage ny næring. Du skal have ny energi til dagen. I dette tidsrum er godt at spise morgenmad.

Til gengæld er mavens lavpunkt klokken 19, så spis helst dit aftensmåltid noget før. Spiser du i mavens lavenergi-tidszone, kan du opleve at få en urolig nattesøvn. Du kan føle dig tung og at blodsukkeret er ustabilt.

09-11: Milt/bugspytkirtel

Milten som organ kræver en lille forklaring, for man kan faktisk leve uden. Milten er beskrevet i de gamle skrifter som havende samme funktioner som bugspytkirtlen. Derfor deler disse to ofte navn, og jeg nøjes her med at kalde dem milten under et.

Mave og milt er meget tætte samarbejdspartnere, når det gælder om at modtage og omsætte maden.

Milten hænger sammen med at koncentrere sig, og derfor vil mange opleve, at deres meste effektive arbejdstimer eller timer til at studere ligger her om formiddagen.

Er din milt i ubalance, vil du opleve, at du falder i sukkerfælden, eller det kan ske om aftenen fra 19 til 21.

Er din milt svag, kan du med fordel udelade mælkeprodukter, hurtige kulhydrater, søde sager (frugt er ok, men vælg ikke de meget søde).

En svag milt kan betyde, at du er en overbekymret type og har tendens til at overtænke eller tænke i ring. Dette kan også nedbringes ved at spise miltvenligt.

11-13: Hjerte

Vores mest aktive organ. Hjertet er i gang i hele vores liv. Hjertet pumper blod ud i hele kroppen og fyldes igen.

Hjertets følelse er glæde. Og som med alt andet kan man risikere, både at der mangler glæde i ens liv, men også at glæden kan kamme over (tænk bare på at forelskelse kan sammenlignes med midlertidig sindssyge). Hjertet styrkes ved at grine og søge oplevelser/bekendtskaber, som giver en glæde.

Hjertets lavpunkt er klokken 23-01, og går du til ro i dette tidsrum, kan det være lettere at falde i søvn.

Jeg har ladet mig fortælle, at der på landets hjerteafdelinger sker flest hjertestop i perioden 23-01.

13-15: Tyndtarm

Forbindelsen mellem mave og tyktarm. Det er her, føden nedbrydes og næringsoptagelsen foregår.

Ubalancer i tyndtarmen kan give fordøjelsesbesvær. Både fysisk og mentalt. Du skal kunne fordøje dagens oplevelser eller reflektere over ting og hændelser. Det kan være, du oplever at have oppustet mave, ondt i maven, og uklare tanker. Så kan det fortælle om, at dette organ mangler energi.

Lavt selvværd og usikkerhed kan også handle om dårlig energi i tyndtarm.

Når tyndtarmen har sit lavpunkt klokken 01-03, kan du opleve at ligge vågen og spekulere, forsøge at få tankerne på plads eller have tankemylder.

organer

15-17: Urinblære

Gennem urinen udskiller vi også affaldsstoffer. Urinblære og nyre er forbundet til hinanden.

Så her sidst på eftermiddagen vil det være godt at få afsluttet dagen, og få ”udskilt” dagens oplevelser.

Blæren kan være hyperaktiv, og så vil du rende på toilettet ofte og kun tisse mindre portioner. Det er en vane, som er værd at arbejde med, for alle de hyppige ture til toilettet gør egentlig bare blæren endnu mere hyper.

Skal man ind og regulere specifikt på tisseriet, foregår det via nyren, men det er virkelig godt at aflære blæren at skulle tømmes i tide og utide. Ikke sådan at forstå, at en såkaldt selskabsblære er at foretrække, slet ikke, men for meget og for lidt er to onder.

Måske render du meget i tidsrummet 15-17 eller vågner altid, fordi du skal tisse mellem klokken 03 og 05?

17-19: Nyre

Nyre og binyre ses over en kam her. Har du meget stress i livet, vil dine binyrer have produceret ekstra meget kortisol, og du vil efter al sandsynlighed føle dig noget flad specielt i tidsrummet 17-19. Det er måske også her, du trænger ekstra meget til en powernap.

Stress eller ej så vil du nok føle dig brugt af at sidde, stå, arbejde dagen igennem. Måske har du smerter i ryg og især lænden, som er nyrens ansvarsområde. Dans og bevægelse, hvor du har fokus på lænden, vil gavne både ryg og nyre.

Psykisk har nyrerne indflydelse på vores viljestyrke, men også på frygt og angst.

Ved at nære nyren vil man kunne styrke viljen og få frygt og angst til at være på et mere balanceret niveau.

At give akupressur på nyrepunkter vil desuden hjælpe på overdrevet hyppig, natlig tissetrang, så man kommer til at sove i længere stræk.

19-21: Pericardiet

Er jo egentlig området rundt om hjertet, hjertets indgange og dermed kroppens kredsløb.

Der løber øget energi til vores kønsorganer i dette tidsrum, og intimitet er derfor gavnligt både for de par, der har det svært med det seksuelle – og dem der ikke har. Ønsker du at blive gravid, og har du ægløsning, er dette tidspunkt ideelt.

hjerte

21-23: SanJiao – også kaldet tre-varmer

Er ikke et organ, men en funktion som har med regulering af varme at gøre.

De tre varmere er beskrevet som ”de tre hulrum” SanJiao betyder ”tre vaser” Der er tale om brystet, maven og bækkenet.

Alle tre områder skal have reguleret varmen, for at du har det godt.

I hjertet, varmen til/fra dem du omgås eller elsker.

I maven, varmen der skal fordøje din mad.

I bækkenet, dine forplantningsorganer.

Kroppens kønshormoner hører også til her.

23-01: Galdeblære

Måske kender du mest til galdeblæren, fordi du har hørt om galdesten. Man kan leve uden galdeblære. Den fordøjer fedt, så derfor kommer galdestensanfald ofte efter indtag af fed mad.

Men i kinesisk medicin vil galdeblære også hjælpe med at tage beslutninger.

Galdeblæren fungerer bedst, hvis den er afdæmpet, ellers kan man komme til at tage forhastede beslutninger. Ubalancer i galdeblæren kan give symptomer som hovedpine, migræne (især i siderne af hovedet) og svimmelhed. Mentalt som ubeslutsomhed, rastløshed eller manglende evne til at sove eller falde til ro. Det kan derfor være godt at gå i seng inden klokken 23.00, så galdeblæren kan nå at finde ro og du kan glide ind i en god og rolig søvn. Udtrykket, “jeg skal lige sove på det”, passer ret godt til galdeblærens funktion.

01-03: Lever

Leverens store opgave er at sørge for det frie flow i kroppen. Når leveren kan gøre sit job fint og ubesværet, vil der være god harmoni i hele kroppen.

De frustrationer, vi oplever, den vrede, de irritationer, de kameler vi sluger, og ikke mindst den stress, vi har, vil øge risikoen for, at leverens energi staser op. Og står den stasen på længe nok, kan det ende med, at ”proppen går af” og vi får overfuset et andet menneske, måske endda helt uberettiget.

Vi kan få hovedpine, ondt i mellemgulvet eller have følelses af spænding i halsen, hæshed eller andre stemmeproblemer, og alt sammen kan skyldes leverens stagnation.

Leveren hjælper os med at lægge en strategi for de planer, galdeblæren havde i gang.

Så når de to er i god balance, kan vi både lægge planer OG udføre dem.

Vi kan hjælpe leveren med at opretholde det frie flow ved at gå en tur, dyrke den motion vi elsker. Du kender nok til, at en løbetur kan rense tankerne og gøre dem klare og få dem sat på rette plads.

03-05: Lunger

Kroppens store ventilator er i fokus klokken 03-05. Lider du af hoste, astma eller allergier, er det ofte i dette tidsrum, hosten går amok. Lungerne forsøger at slippe af med ophobet slim eller anden forurening nu, hvor energien er stærkest. Sorg er knyttet til lungerne, og du oplever måske, at åndedrættet bliver besværet i perioden efter dyb, ubearbejdet sorg?

Lungerne ses som kroppens mest udsatte organ, fordi det er det eneste organ, der har kontakt til omverdenen. Forstået sådan, at vi inhalerer giftstoffer, forurening, støv, allergener osv. direkte ned i vores lunger.

Læs også: Hvad siger dine organer?

Hvad kan vi bruge organuret til?

Det vil være en genvej til at lære dig selv bedre at kende på.

Du bør kigge på, hvornår på dagen du evt. oplever træthed, ubehag eller andre udsving.

Har du hovedpine, hoste, vågner du på et bestemt tidspunkt eller kan du ikke sove, hvis klokken er noget bestemt? Hvis man f.eks. vågner mellem klokken 03 og 05, så er det lungerne, man skal have ekstra fokus på at styrke. Og så kan åndedrætsøvelser, at synge, at lave armsving være gode øvelser i din dagligdag.

Er det opvågning mellem klokken 01 og 03, handler det snarere om noget, der er relateret til leveren. Det kan være, du har en hverdag med stress, vrede eller at du får for lidt motion.

Prøv at blive din egen detektiv og bliv klogere på de ting, din krop fortæller dig.

Forrige artikelKrop og sind – holistisk sundhed

Næste artikelNår kroppen trænger til at blive lyttet til

Catrine Marcussen

Akupunktør og bevægelsespædagog
Skribent på Naturli siden 2008.