Kan scanning hjælpe på iskias-smerter?

Jeg har haft iskias/perinæus-smerter i fire mdr. Kunne på et tidspunkt kun gå 20-30 m ad gangen, og græd nogle gange af smerter.

Jeg blev så sendt til MR-scanning, og allerede på vej ud af hospitalet var jeg smertefri og har været det i tre uger. Det var så markant, at jeg næsten fik dårlig samvittighed over at få lavet scanningen.

Jeg er selv sygeplejerske og ret realistisk, men dette kommer bag på mig.

Har siden mødt to andre, som har oplevet det samme.

Jeg tænker i baner som vibrationer og frekvens i cellerne, som er blevet ændret pga. den stærke magnet i scanneren.

Nu vil jeg høre jer, om I har hørt om dette før?

Mvh Linda

 


 

Tak for din mail med den spændende og positive oplevelse.

Når jeg hører dine tanker omkring det, du mærkede, kommer jeg til at tænke på dengang, jeg prøvede klangmassage. Der var det også så tydeligt at mærke, at de vibrationer, som klangskålen sendte gennem min krop, løsnede og på en måde banede sig vej gennem vævet.

Alexander Lowen har brugt rystelser til at løse både fysiske og psykiske spændinger hos folk. Han gjorde det på en ikke særlig rar måde, ved at udtrætte musklerne, så de til sidste rystede endda ret kraftigt og stod så der i et godt stykke tid.

Bagefter var der er en stor afslappethed at mærke, varmen buldrede gennem kroppen, og man var afslappet på en anderledes måde.

Så jeg er helt sikker på der ligger noget i rystelser og vibrationer, som kan bruges til meget mere, end vi måske lige tror.

Med venlig hilsen

Catrine Sofia Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*