Nyheder

Kan tro lindre kræftpatientens krise?

7. august 2009

Flere hundrede danske lungekræftpatienter indgår i omfattende forskning om alvorligt syges forhold til tro og spiritualitet. – Især for stærkt troende kan en kræftdiagnose opleves ekstra uretfærdig, siger ph.d.-studerende Heidi Frølund Pedersen, der står bag undersøgelsen

Lungekræft er den tredje hyppigste kræftsygdom herhjemme. Således får knapt 4.000 danskere hvert år besked af lægen om, at de lider af den livstruende sygdom. Det får nu forskerne til at interessere sig for, hvordan denne store patientgruppe mentalt håndterer deres sygdomsforløb. Hensigten er at fokusere på de kræftramtes forhold til religion og spiritualitet.

-Der er tale om et stort set uudforsket område, for vi ved ikke meget om danskernes eksistentielle og trosmæssige overvejelser i forbindelse med alvorlig sygdom, siger ph.d.-studerende Heidi Frølund Pedersen fra Psykoonlogisk Forskningsenhed i Århus, der i samarbejde med Professor Bobby Zachariae og ph.d-studerende Christina G. Pedersen, står bag undersøgelsen.

Planen er at udspørge op imod 1500 nydiagnosticerede danske lungekræftpatienter og sammenholde resultatet med en tilsvarende undersøgelse af raske danskeres tro og spiritualitet.

Troende brystkræftpatienter

Helt på bar bund er forskerne dog ikke.

For nylig viste de foreløbige data fra en undersøgelse blandt godt 3300 danske brystkræftramte nemlig, at disse patienter er mere troende end danskerne generelt. Hele 83 pct. af kvinderne svarede i undersøgelsen, at de troede eller ”i nogen grad” troede på gud eller på en anden åndelig kraft, hvor det blandt danskerne generelt er omkring 60 pct., som tror på gud. Også bag denne undersøgelse står Psykoonkologisk Forskningsenhed ved Århus Sygehus og Århus Universitet.

Betydning for livskvalitet

-Udenlandske undersøgelser peger på, at tro og spiritualitet har en vis form for betydning for mange kræftpatienters livskvalitet og mestring af den alvorlige krise, en kræftsygdom medfører, men det er uklart, hvordan billedet tegner sig i Danmark, siger ph.d.-studerende Heidi Frølund Pedersen, der med sin psykologbaggrund satser på at indsamle så stor viden om lungekræftpatienters håndtering af deres sygdom, at det kan komme fremtidige patienter til gode.

-Jo mere viden, vi får på området, desto bedre kan sundhedspersonalet uddannes til at yde den optimale psykosociale støtte, patienterne har brug for, hvad enten det gælder religiøse eller spirituelle behov, siger Heidi Frølund Pedersen.

Personlighedstræk

Ifølge Heidi Frølund Pedersen er det ikke usædvanligt, at en stærkt troende person kan opleve det at få en kræftdiagnose som en dyb skuffelse.

-Ja, for nogen synes det endda uretfærdigt. De har været klippefaste i troen på, at der findes en gud, som beskytter dem fra farer som en kræftsygdom. Og når de så oplever at blive alvorligt syge, kan der opstå en eksistentiel krise, som gør det endnu sværere at mestre situationen og opnå en form for livskvalitet under sygdomsforløbet.

-For andre kan tro og spiritualitet blive en ny måde at håndtere sygdommen på, fordi en kræftdiagnose af mange opleves så voldsom, at der må ekstraordinære kræfter til at mestre krisen, siger Heidi Frølund Pedersen, der også peger på, at forskellige personlighedstræk muligvis kan forudsige, hvem der formår at bruge troen som ressource, og for hvem det i stedet bliver en byrde.

Ph.d.-projektet, der støttes af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) og Kræftens Bekæmpelse, forventes afsluttet i 2012.

Kilde: cancer.dk

(oprettet 12. august 2009)

Forrige artikelDisse børn mobbes mest

Næste artikelMænd lever sundere