Kan vi få en konstruktiv vaccinedebat?

Vores vaccinedebat er ikke ny. Den har nok faktisk kørt siden starten af 1800-tallet, hvor koppevaccinen for første gang blev brugt i Danmark. Men selvom emnet er en gammel kending, lader retorikken ikke til at blive mildere. Tværtimod vil nogen faktisk mene.

Er du for vacciner? Imod dem? Skeptisk? Måske stoler du på nogle vacciner, men ikke andre? Måske stoler du ikke på dem, der fremstiller eller forsker i dem? Holdningerne til de små kanyler med versioner af vira i er mange, og følelserne ser ud til at få frit spil, når snakken falder på dem.

Det er i hvert fald det indtryk, man hurtigt får, når man læser kommentarsporene til diverse artikler, der enten beskriver vaccinernes fordele og succeser eller dem, der forholder sig mere kritisk til vacciner og måden, de bliver brugt på.

Den mest mindeværdige vaccinedebat i nyere tid er nok, hvorvidt HPV-vaccinen har bivirkninger. Her har vi en gruppe af vaccinerede piger, som oplever voldsomme smerter og nedsat livskvalitet, og som er sikre på, at det har med vaccinen at gøre. Nogle læger, som eksempelvis Jesper Mehlsen bakker dem op i, at vaccinen har spillet en rolle i deres sygdom, selvom den måske ikke er den eneste faktor.

Andre fagfolk sætter spørgsmålstegn og siger, at emnet simpelthen ikke er undersøgt godt nok. At der mangler data for at konkludere noget. Nogle mener ikke, at der er en sammenhæng. Og hvad man som almindeligt menneske tænke, når eksperterne har så svært ved at blive enige?

Her bliver ønsket om en mere konstruktiv snak om vacciner centralt.

I USA har de faktisk lavet en del forskning på, hvorfor befolkningens holdning til vacciner er så fasttømrede.

I et studie gav man f.eks. vaccineskeptikere af MRF-vaccinen nyt informationsmateriale, der tilbageviste hypotesen om, at vaccinen gav autisme. Det burde vel egentlig rykke ved skeptikernes tilbøjelighed. Og det gjorde det også. Længere væk fra vaccinen. Og så bliver det lige pludselig svært, når information, der bør flytte folk tættere på, faktisk får dem til at bakke væk.

Men måske hænger det sammen med, at amerikansk forskning også viser, at holdningen til vacciner ser ud til at handle om mere end bare evidens. Det er også udtryk for en holdning til og et syn på verden.

I et andet forsøg, fik man en journalist til at undersøge, hvad befolkningens holdning gør ved forskere. Nu bliver det rigtig spændende.

For i en artikel på New York Times beskriver journalisten, hvordan forskere afholder sig fra eller bliver anbefalet af kolleger at droppe at undersøge eller udgive kritiske fund omkring vacciner, simpelthen fordi de er bange for, hvordan befolkningen vil tage imod resultaterne.

Bange for at de kritiske fund kan blive overdrevet og misbrugt i kampagner mod vacciner.

Forskning misbruges i vaccinedebat

Et eksempel på det, kommer fra forskeren Lone Simonsen, som var ansat ved det nationale allergi- og infektionssygdomsinstitut.

Hun fortæller til New York Times, at hun og hendes kolleger i 2005 fandt ud af, at en influenzavaccine forhindrede færre dødsfald hos mennesker over 65, end man havde forventet.

Hun blev anbefalet at holde det resultat for sig selv, men valgte at udgive det. I sidste ende hjalp hendes arbejde til at skabe en endnu bedre vaccine, men studiet inspirerede også til en artikel med overskriften: ”Forskning advarer om, at influenzavaccine slår ældre borgere ihjel”. Det var ikke helt sådan, det var.

Amerikanske forskere frygter altså for, hvad det kan lede til, hvis de offentliggør uhensigtsmæssige sammenhænge eller bivirkninger ved vacciner. Og det kan potentielt ende med at blive farligt.

Herhjemme er fronterne også trukket op. Når en overlæge ved Psykiatrisk Center København, som også har sin egen speciallæge-praksis, går ud og siger, at forældre, der ikke lader deres døtre vaccinere mod HPV, er dumme, og at de bør vaccineres mod dumhed, så er det ikke let at få gang i den konstruktive vaccinedebat.

Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor ved Aarhus Universitet og netop nu i gang med et projekt, hvor han kigger på omtalen af HPV-vaccinen i medierne og på udvalgte Facebook-grupper.

– Vaccineskepsis har rødder tilbage til de første vacciner, så der er en lang historie med skepsis og læger, der synes, at den skepsis er åndssvag. Det nye er, at patienter og borgere forventer at blive talt til på en anden måde. Den der formynderiske retorik med at sige, at de er dumme, dur ikke.

Han mener, at myndighederne i dag er nødt til at føre en fornuftig samtale med folk, når det kommer til emner som vacciner. Hvis de går ud og stempler modstandere eller tvivlere, ser han, at det er med til at skabe den polarisering, man ønsker at undgå. Det er altså måske til dels vores forventning om at blive taget seriøst og ikke bare klappe hælene sammen, der har givet ny energi til debatten.

Og Hvidtfelt Nielsen mener egentlig også, at myndighederne har forstået det budskab.

– Jeg tror, de har fundet ud af, at dialog virker meget bedre. Men i sagen om HPV burde de have håndteret kritikken anderledes. Og de har jo egentlig også selv været ude at sige, at de var for hurtige til at afvise og stemple, og at det har forstærket den skepsis, som allerede var der.

Og han er ikke den eneste, der mistænker, at forholdet til de store drenge i klassen er med til at fodre befolkningens skepsis. Thomas Vorup-Jensen er professor ved Institut for Biomedicin, Forskning og uddannelse på Aarhus Universitet, og selvom han ikke ser en voldsom polarisering i debatten, tror han, at økonomiske tilskud til forskning fra medicinalfirmaer skaber skepsis hos folk. Men han forklarer, at det er et vilkår.

– Mange af de interesser, som fremstilles som suspekte, er den eneste mulighed, vi har, for at få lavet medicin. Men jeg synes, at det er forskningsfrihedens største udfordring, at der ikke er flere midler til fri forskning, siger han.

Det er en politisk beslutning, hvor mange penge, der gives til forskning fra staten, og det beløb er dalet stødt, ligesom støtten til universiteterne falder med to procent om året, og det er bekymrende.

– Jeg spekulerer da over, hvordan de besparelser er startet, og det kan da godt være, at det give nogle problemer. Eksempelvis i forhold til at få lavet en troværdig analyse af vaccineproblematikken, siger Vorup-Jensen, der desuden er for vacciner.

Vacciner er både lette og svære at forklare

Hvis han udover det økonomiske perspektiv skal pege på, hvorfor tonen i debatten er, som den er, fremhæver han den grad af kompleksitet, der er involveret i at formidle budskabet om vacciner.

– Man kan sige, at vacciner tilsyneladende er nemme at forstå. Du sprøjter noget ind i kroppen, som gør noget ved immunsystemet, og så virker det. Men det er klart, at mennesker vil begynde at tænke, hvad i alverden det er, der foregår i kroppen. Og de mekanismer er meget komplicerede. Vi har heller ikke fuldt forstået dem, og derfor er det svært at give en klar forklaring, siger han.

Men måske kan bare det – at være åben omkring eventuelle usikkerheder – være med til at åbne døren på klem mellem fortalere og modstandere.

– Jeg tror, at vi skal tale åbent om vacciner med almindelige mennesker og også dele nuancerne – hvad vi ved, og hvad vi ikke ved endnu – og det tror jeg godt, de kan forstå, siger vaccineforsker fra SDU Christine Stabell Benn.

Hun oplever, at polariseringen er blevet mere voldsom over årene, og hun tror også, at det har at gøre med måden hvorpå, myndighederne er gået til kritikken.

Stabell Benn oplever nemlig, at myndighedernes frygter for et fald i opbakningen til vacciner, som man så det i England – efter at Wakefield publicerede et muligt link mellem autisme og MRF-vaccinen. Det har fået myndighederne og mange læger til at tro, at de skal melde tingene meget firkantet ud: Vacciner er gode, vacciner er sikre. Og det har dannet grundlag for en debatkultur, der er svær at færdes i som forsker.

– Det er smadder svært at sige noget. Selv hvis man gør det klart, at man ikke er imod vacciner, men siger, at der kan være noget, vi skal undersøge nærmere, eller antyder, at noget kan være bedre. Så møder man voldsom modstand fra alle, der er for vacciner og tweeter under hashtagget #vaccineswork, siger hun.

Der er altså åbenbart ting, det heller ikke er populært at sige i den danske vaccinedebat, men for Stabell Benn er det åbenlyst, at ingen kan garantere en hundrede procent sikker vaccine, og at det skal det være okay at snakke om.

– Det er klart, at vacciner, ligesom alle andre lægemidler, selvfølgelig kan have uventede bivirkninger. Man kan jo også bare se på det faktum, at der er blevet udbetalt erstatning for vaccineskader. Så det er jo ikke fordi, der ikke sidder fagpersoner og vurderer, at vacciner i sjældne tilfælde kan have negative bivirkninger. Og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på og forske i, så vi kan gøre vacciner endnu bedre.

Forskningen fra USA viser, at holdningerne til vacciner ser ud til at stikke dybere end sundhed. Om den konklusion kan overføres direkte til en dansk kontekst er ikke sikkert. Men debatten herhjemme udløser også tydeligt store følelser og perfide stikpiller.

New York Times’ artikel om forskernes oplevelse indikerer, at der er en vekselvirkning mellem befolkningens holdning og forskernes åbenhed, og det kan i sidste ende koste liv. Vorup-Jensen mærker ikke frygten for at tale åbent, men på den anden side er Stabell Benn meget påpasselig med sit ordvalg, når hun udtaler sig om vacciner.

Risikoen er, at den hårde retorik afskrækker læger og forskere fra at stikke hovedet frem. F.eks. er lægers bekymring om HPV-vaccinens bivirkninger dalet.

– Man kan se, at der i perioden 2013-2016 var en del skeptiske stemmer. De stemmer findes i mindre grad i dag, siger Hvidtfelt Nielsen.

Kan det være en reaktion på debatten?

– Ja, det kan det sagtens være.

Med alle de usikkerheder, er det svært at sige, om vi kan få en konstruktiv vaccinedebat, men for Vorup-Jensen er der ingen tvivl om, hvad forskerne skal gøre i fremtiden.

– Jeg synes, det er karakteristisk for det, vi kalder videnskab at stille de kritiske spørgsmål. Det skal forskerne blive ved med, og de skal blive ved med at forske i vaccinerne, ligesom lægerne skal blive ved med at rapportere mulige bivirkninger. Det er jo hele kernen i tilliden, siger han.