Kan vi gøre noget ved stofskiftesygdom?

Jeg har en datter med stofskiftesygdom. Hun tåler ikke Eltroksin og får et præparat fra udlandet udvundet fra svin. Ingen i danmark kan anerkende det, og hun kontrolleres ikke.

Hun sover 12 til 14 timer i døgnet, er 25 år og laver ingenting. Hun “orker intet”, har OCD og angst.

Hvad gør vi? Det har stået på i fem år – noget må der da kunne gøres!

Venlig hilsen

Den triste mor

 

 


 

Jeg er ked af at høre, at din datter er så hårdt ramt af sygdom.

Uanset, hvilken type medicin, din datter tager, er det vigtigt at få kontrolleret stofskiftetallene. Både for høje og lave niveauer kan være farlige.

Ud fra, hvad du beskriver, er din datters stofskiftesygdom på ingen måde velkontrolleret aktuelt.

Ift. støtte og mere viden har Stofskiftesupport en glimrende hjemmeside. Der er også skrevet gode bøger på dansk om netop lavt stofskifte. Et godt sted at starte er med Inger Forbes bog.

Der er meget, man kan gå i gang med, for på naturlig vis at hjælpe din datter. Jeg vil dog anbefale jer at finde en dygtig behandler med speciale i lavt stofskifte til at guide jer.

Et godt sted at starte er dog at spise antiinflammatorisk kost med masser af grøntsager, at komme ud i naturen og gå en tur hver dag og drikke to liter vand eller urteteer. Det er basis.

God bedring til din datter!

Med venlig hilsen

Maria Pinderup Langbak, læge

5 kommentarer

  • Henning Rolapp siger:

    Jeg har sagt det mange gange. Prøv at bade i havvand og få sol på kroppen. Stoffer fra havvand vil sive ind i kroppen. For mit eget vedkommende får jeg en meget hurtig positiv reaktion. Betragt badning i havvand som et KURBAD.
    Surfere bliver ikke syge, vinterbadere bliver ikke syge, fiskere bliver sjældent syge.

  • Marianne Krogh siger:

    Din datter bør henvende sig til IOM-klinikken i Lynby (tidl. v. Claus Hancke). Der er læger ansat, som kan få foretaget blodprøver i det offentlige system m.h.t. stofskiftet og dermed holde øje med og kontrollere det. Klinikken anbefaler selv brugen af stofskiftemedicinen udvundet fra svin.

  • Connie siger:

    Prøv også at se i bogen om blodtypediæt. Hvis hun er blodtype 0 bør hun undgå alt hvad der indeholder majs, herunder majsstivelse og citronsyre/citrat, de fleste kåltyper og eddike. Desværre er der eddike i det allermeste færdigkøbte rugbrød, men Irma’s fra hedebageren er uden eddike, og i Lidl’s bakeoff kan man også finde rugbrød uden eddike.

  • Kirsten siger:

    På You Tube -søg efter Dr Sherri Tenpenny der fortæller hvor meget jod, skal være Lugols Blend, vi skal have hver dag. og hvordan du kan teste om du har nok jod i kroppen ( 1 dråbe på håndleddet skal kunne ses i ca 12 – 14 timer, hvis den er væk iøbet af 2-3- timer mangler du i den grad jod. Jod og Stofskifte hænger i den grad sammen. Det kan tage op til et år før det er helt perfekt igen , men det kan mærkes lidt hen af vejen, rimeligt hurtig.Er din egen kropstemperatur meget lav,mun var nede på 34,1 gr, og så har du højt stofskifte. Læs Carsten Vagn-Hansens artiklel om stofskiftet og hvis du søger på google er der mange gode sider om emnet. Der er også en. May Day har engang skrevet en artikel af Dr. Sircus om jodbehandling m.v.
    Håber du kan få lidt ud af det her.

  • Kirsten siger:

    Dr. Sircus findes også på You Tube.
    Stofskifte og jod hænger sammen, og mangel på jod kan være en katastrofe.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *