I takt med at gennemsnitslevealderen stiger, kan det næsten virke plausibelt, at vi har formået at snyde døden. Men sådan hænger det ikke sammen. Det viser ny forskning, som peger på, at den største grund til, at vi i gennemsnit lever længere, er en lavere børnedødelighed. Der er dog lidt sandhed i spørgsmålet, hvis man skeler til forskning i udvalgte kosttilskud.
Det lyder som handlingen til en sci-fi film. Et dystopisk samfund i fremtiden, hvor ingen dør naturligt, og der derfor er kamp om plads, mad og penge. Men spørgsmålet kan også umiddelbart virke, som om det har basis i virkeligheden. For faktum er, at vi lever markant længere end tidligere. En nyfødt i år 1900 kunne se frem til i gennemsnit kun at leve fem årtier, mens det i dag er steget til otte.
[relateredehistorier]
Så har vi snydt døden? Nej, siger ny forskning. Hypotesen var her at undersøge, hvorvidt vi simpelthen ældes anderledes i dag end tidligere. Om vores biologi har ændret sig. Og svaret er, at det har den ikke. Biologien er, som den hele tiden har været, og på et tidspunkt siger det biologiske ur stop. Forskerne peger i stedet på, at den gennemsnitlige levealder stiger, fordi flere børn og unge overlever de tidlige leveår.
Det er der mange grunde til. Moderne medicin er en af grundstenene. For selvom vi altså ikke biologisk har formået at snyde døden, så går manden med leen altså oftere forgæves efter opdagelsen af penicillin samt andre typer medicin og kirurgiske indgreb, der kan holde liv i os, selv når det ser ret sort ud.
Så medicin er et afgørende element for, at det er lykkedes mennesker at leve længere. Men der er også andre parametre, der er værd at have for øje – særligt grundet den udvikling, som tallene viser. For biologien er stadig, som biologien nu engang er. Og den er indrettet så smart, at vi i princippet er født for at føre arten videre og så give plads til de kommende generationer.
Derfor er kroppen også indrettet således, at produktionen af Q10 falder, jo ældre vi bliver. Q10 er et coenzym, som er helt afgørende for dannelsen af energi i cellerne. Derfor er det evolutionært smart, at produktionen falder over tid. Mindre smart er det, hvis man har set frem til et dejligt otium med oplevelser, eventyr, livsglæde og kvalitet.
Studier som KiSel-10 studiet indikerer nemlig, at enzymet har betydning for udviklingen af blandt andet hjertekarsygdomme og den overordnede dødelighed. I studiet fik deltagere enten tilskud med Bio-Quinone Aktive Q10 eller placebo. Tilskudsgruppen oplevede både mindre sygdom og død. Ud over tilskud med Q10 modtog deltagerne også selen.
Det er nemlig værd at notere sig, at der er et indbyrdes forhold mellem selen og Q10, som har betydning for optagelsen af enzymet i kroppen. Man kan få selen gennem kosten, men fordi selen er et mineral, som afgrøder optager gennem jorden, og jorden på vores breddegrader har et lavt indhold af selen, kan det være en god ide at kombinere de to, hvis man vil have den bedste effekt.
Q10 kan fås som kosttilskud, og det er ikke en garant for hverken en sygdomsfri alderdom eller evigt liv at tage en daglig dosis. Biologi er biologi, og den dikterer, at vi skal herfra en dag. Men i takt med at levealderen er steget, har forventningen til alderdommen også udviklet sig. Det er de færreste, som er klar til at læne sig tilbage og acceptere, at livet skal slutte, når pensionsalderen nærmer sig. Og der er ingen indikationer på, at det vil være sådan i fremtiden. Tværtimod.
Fremtidsforskere spår, at alderdommen vil fortsætte med at udvikle sig på den måde, at forventningerne til den vil blive ved med at rykke sig. Det vil ikke ske på en samlet måde, men harmonere med det liv, som man ellers har levet forud. Fælles er dog, at det skal være en tid med muligheder og oplevelser på den ene eller anden måde.
Anne-Marie Dahl er netop forsker i emnet ved Futuria, og hun kan ikke se noget pege på, at forventningerne til den fede alderdom vil vende.
– Vi kan jo se det på oplevelsesøkonomien, at de ældre også bruger flere penge på oplevelser, og der er den her ide om, at det skal være nice at være gammel. Det tror jeg på, vil fortsætte, siger hun.
Hun påpeger også, at individualiseringen i samfundet sandsynligvis vil betyde, at de ældre i fremtiden vil tage deres liv mere i egne hænder. Vi har ikke snydt døden, men vil man begynde at tage sin skæbne lidt i egen hånd, er kost, motion og kosttilskud en måde at gøre det og øge sandsynligheden for, at man kan få den alderdom, man drømmer om.
Forrige artikelForbud mod sprøjtemidler kan være på vej
Næste artikelFordøjelse skal være en fornøjelse