Kan vi stege og bage fedtsyrer fra fisk væk?

Jeg har et spørgsmål, jeg håber, du kan svare på. Gennem længere tid har man snakket om de sunde omega-3 fedtsyrer, som fås i forskellige varianter gennem blandt andet fede fisk, frø og nødder. Jeg forsøger ihærdigt at efterleve kostrådene og har en hørfrøolie stående i køleskabet, da jeg har hørt, det er en meget ustabil olie, som ikke så godt tåler varme og lys.

Og her kommer spørgsmålet så: hvis disse olier er så ustabile, hvordan kan det så være sundt at putte hørfrø i brød og for den sags skyld stege eller bage de fede fisk? Går fedtsyrernes sunde egenskaber så ikke tabt?

Mv Iben



Tak for mailen. Omega-3 fedtsyrer er ganske rigtigt meget sarte og tåler hverken lys, varme eller ilt. De skal derfor opbevares i mørke flaske, godt tillukket og på køl.

Hørfrø i brød virker afførende som frø, og olien har i den henseende ingen betydning. Maler du hørfrø, virker de bedre, men olien bliver meget hurtigt forharsket, så man skal male frøene lige før, de skal bruges i f.eks. salater.

Hvis man skal stege noget, skal man ikke bruge omega-3 fedtsyrer, da de under stegningen hurtigt bliver oxideret (forharskede). Nutridan olie kan du dog godt bruge til bagning af fisk, da den er forsynet med naturlige antioxidanter (ikke Nutridan Strong). De gode omega-3 fedtsyrer i fisk klarer bagning, men ikke stegning.

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*