Krop

Karen-Margrethe blev ramt af glaslegemesammenfald

4. juni 2020

Da Karen-Margrethe Damgaard som 72-årig oplevede at få glaslegemesammenfald i øjet, tyede hun til et naturprodukt – som hun så ofte før har gjort.

Fredag den 21. december 2018 skulle 72-årige Karen-Margrethe Damgaard fra Vejle lige et smut på biblioteket, inden julefreden kunne sænke sig.

Pludselig ser hun et lysglimt. Hun bliver meget forskrækket – hvad er det? En ”sort slange” begynder at bevæge sig hen over hendes øje, samtidig kommer der streger, prikker og skygger, det hele forstyrrer synet.

”Det var rigtig væmmeligt. Jeg blev meget forskrækket og skyndte mig at køre hjem. Det gjorde ikke ondt, men jeg anede ikke, hvad det var,” fortæller Karen-Margrethe.

Da hun var hjemme igen, ringede hun til lægen, velvidende det var kort før julelukketid. Lægen havde lukket. Optikeren kunne heller ikke hjælpe.

Læs også: Kræftsygeplejerske vejleder i alternativ medicin

Karen-Margrethe lod sig ikke slå ud. En ide kom op, og det var hendes sidste chance for at blive set af en læge inden jul.

”Min mand var i november blevet opereret for grå stær, så vi havde et telefonnummer til øjenambulatoriet. Jeg ringede og talte med en sekretær,” fortæller Karen-Margrethe.

Sekretæren lovede, at hun ville få en læge til at ringe. Han ringede kort efter. Karen-Margrethe forklarede igen, hvordan der pludselig var kommet lysglimt, så en slange og sorte prikker, og hvordan det hele var et rodet syn.

bad hende komme med det samme.

”Gudskelov, jeg var så glad for, at det kunne lade sig gøre inden jul,” husker Karen-Margrethe tilbage

Blev grundig undersøgt

Inde på ambulatoriet tog lægen sig god tid til at undersøge Karen-Margrethes syn. Han lagde ikke skjul på, at han var nervøs for, at de lysglimt, som hun have oplevet, var tegn på nethindeløsning.

”Men efter han havde undersøgt mig grundigt, siger han, at det ikke er nethindeløsning, men noget der hed glaslegemesammenfald. Det skulle jeg ikke være nervøs for, for det var ikke farligt, men blot generende,” fortæller Karen-Margrethe.

Lægen sagde også, at det måske ville fortage sig lidt over tid, men nok aldrig helt gå væk. Det var noget, hun måtte lære at leve med. En lidt nedslående besked, syntes hun.

Læs også: Knogleskørhed kan bedres via kosten

Glaslegemesammenfald

Det Karen-Margrethe oplevede er noget, som rammer cirka 5000 danskere om året. Primært ældre over 50 år, men det kan forekomme allerede fra 40-års alderen.

Glaslegemet er en geleagtig substans, som udfylder det meste af øjeæblet. Den gele bliver med alderen mere flydende, og man kan opleve bevægelige uklarheder i øjet. De kan pludselig tiltage i mængde og ledsages af lysglimt. De glimt opstår, fordi glaslegemet er hæftet til nethinden bagerst i øjet. Når der kommer træk i nethinden, så giver det lysglimt, og det kan være første tegn på nethindeløsning.

Men når vedhæftningen holder, så bliver der ikke nethindeløsning. Og Karen-Margrethes vedhæftning holdt.

”Jeg havde det så ubehageligt i mit øje, at jeg ikke kunne holde ud at have mit øje åbent. Så jeg lavede en interimistisk klap for øjet, som jeg gik med hele dagen. Når jeg lukkede øjet, så var alle streger og prikker væk. Så det gav mig lidt ro,” fortæller hun med et stort smil.

Læs også: Kage med blåbær og sveskecreme

Blåbær tilskud hjalp

I dag smiler hun nemlig, og der er en helt speciel grund til, at hun har inviteret Naturli hjem i sin dejlige have. Hun vil gerne fortælle, hvad hun gjorde for at blive generne i øjet kvit.

”Jeg har læst Naturli i lige så mange år, som det har eksisteret. Og jeg har lært så meget, om vitaminer og naturlige midler, der kan hjælpe kroppen, når der er ubalancer eller sygdomme. Derfor vil jeg gerne fortælle, at jeg prøvede noget af det, jeg havde læst om. Måske jeg kan hjælpe andre,” fortæller hun.

Allerede dagen efter besøget ved øjenlægen, tog hun ned i Helsekosten og købte kosttilskuddet Blue Berry, som hun havde læst kunne være godt for synet.

Hun tog to tabletter hver dag, og allerede efter en uge kunne hun mærke bedring.

”14 dage efter var det blevet meget bedre og omkring 10. januar, var jeg næsten helt euforisk over, at det havde hjulpet mig så meget,” fortæller hun.

Karen-Margrethe er overbevist om, at det er Blue Berry, der har hjulpet. Selvom hun fik at vide, at generne kunne forsvinde over tid. Og selvom hun ved, at det for mange, der oplever glaslegemesammenfald, bliver meget bedre, dels fordi man også vænner sig til prikkerne og det slørede syn.

”Nej, fordi det gik så hurtigt, så ved jeg, at det er pillerne. I dag har jeg næsten ingen gener, ” siger hun.

Skulle have været naturlæge

At Karen-Margrethe tyer til naturmedicin, er bestemt ikke noget tilfælde. Hun har brugt naturmedicin i snart 40 år og var hun ikke blevet uddannet pædagog, og havde hun mulighed for at starte om igen, så ville hun nok være blevet naturlæge eller noget i den stil, mener hun.

”Jeg bliver ked af det, når jeg hører læger sige, at vi bare skal spise sund kost, så behøver vi ikke ekstra vitaminer. Jamen så skal vi jo spise i kilovis af sund kost, hvis vi skal have nok af de vitaminer, vi har brug for. For vitaminer har altså en stor betydning,” slår Karen-Margrethe fast.

Hun tager selv vitaminer hele året afhængig af vejr og kost. Og så sørger hun for at sidde rigtig meget i solen, så hun får en masse D-vitamin. Hun er blevet et omvandrende leksikon i vitaminer, mineraler og urter. Det nyder veninder og familie godt af, for de tyer tit til Karen-Margrethes gode råd, når de rammes af livet.

Den første interesse for alternativ medicin kom, da hendes mindste datter blev født med eksem.

”Der fik vi noget binyrebark fra lægen, vi kunne smøre med. Men jeg kunne jo se, at hendes hud blev tynd og blødende af det. Det hjalp jo kun, når vi brugte salven,” fortæller Karen-Margrethe.

Hun opsøgte en homøopat – og der i 70’erne var det noget meget nyt og meget alternativt. Han fik kureret datterens børneeksem, og han blev i 40 år den, som Karen-Margrethe tyede til, når der var noget galt med helbredet.

Karen-Margrethe spiser stadig Blue Berry for synet.

”Det gør jeg på grund af de gode stoffer, der er i tabletten og for at vedligeholde den gode bedring, jeg har oplevet,” fortæller hun.

 

 

 

Forrige artikelSpinatomelet med laks, peberfrugt og dild

Næste artikelPopulære gummies er elsket og kritiseret