Tøjindustrien er fyldt med kemi. Det er både skadeligt for kroppen og miljøet. Desværre fylder bæredygtighed og miljøpåvirkning forbavsende lidt for danskerne, når de skal købe nyt til klædeskabet. Det viser flere undersøgelser. En del af forklaringen er uvidenhed og forvirring, og det vil ny kampagne gøre op med.
De fleste kender godt lugten, der spreder sig, når man åbner pakken med en ny fjernbetjening eller noget billigt plastikudstyr. Uden at kunne sætte en finger på det, kan man nærmest instinktivt fornemme kemien, som begynder at afgasse og finder vej til næseborene. I den slags situationer er kemiens spor tydelige. Men andre gange er kemien mere usynligt til stede. Du kan ikke hverken se eller lugte det. Men måske kommer du til at kunne mærke det.
Tøjproduktion er et eksempel på det. For langt det meste tøj produceres med brug af kemi. Faktisk kræver det omkring tre kilo kemikalier at skabe et kilo helt almindelige bomulds t-shirts. Nogle vil kunne mærke det på huden, hvis de bruger nyt tøj uden at vaske det først. Så kan man blive rød og irriteret. Andre vil ikke bemærke det i samme grad, men de bliver stadig eksponeret for kemien, som i nogle tilfælde mistænkes for at være hormonforstyrrende. Og som i alle tilfælde er belastende for miljøet.
Der er måder at mindske sin kemipåvirkning og eksponering, og det er faktisk ikke så svært. Alligevel er det ikke noget, mange danskere gør. En del af forklaringen handler om pris, mens det for andre i høj grad handler om uvidenhed.
Det er i hvert fald det billede, som to forskellige undersøgelser tilsammen tegner. Blandt andet har 63 procent af unge mænd i alderen 16–22 år begrænset eller ingen viden om kemikalier i tøj. For unge kvinder af andelen 70 procent.
Tager man så derudover med i betragtningen, at en rundspørge foretaget af YouGov viser, at 30 procent af europæere synes, det er svært at afkode, hvilke miljømæssige hensyn der er taget, når tøj er produceret bæredygtigt. Og at 28 procent har svært ved at afkode, hvilke mærker der er miljøvenlige, så tegner der sig altså et tydeligt billede af forvirring og af, at der er behov for mere oplysning på området.
Det vil Miljøministeriet nu gøre op med i en ny kampagne. Her sættes der netop fokus på, hvor meget kemi der indgår i tøjproduktion, samt hvordan man kan undgå kemien og minimere kropslig eksponering. Kampagnen er særligt målrettet de unge.
Men selvom indsatsen primært er rettet mod de 16–22-årige, så fremhæver kampagnen tre gode råd, som alle kan benytte sig af. For det første kan man gå efter tøj, som er udstyret med særlige mærker. Det kan være Svanemærket, som er Nordens officielle miljømærkning. Hvis man ser Svanemærket på tøj, så er det en garanti for, at der er brugt så få kemikalier som muligt, og at miljøpåvirkningen i produktionen er minimeret.
EU-blomsten er et andet eksempel på et mærke, man kan gå efter, hvis man vil minimere både sin egen og naturens eksponering for skadelig kemi. Der er samtidig kvalitetskrav, som tøjet skal leve op til, hvis det skal mærkes med EU-blomsten.
[relateredehistorier]
Slutteligt kan man se efter GOTS-mærket, som er en hvid t-shirt i en grøn cirkel. Mærket dækker blandt andet over økologi, så mindst 70 procent af tøjets fibre er økologiske, ligesom der er krav til arbejdsforhold og miljø under produktionen.
Ud over mærkerne bør man altid vaske nyt tøj inden brug for at rense eventuelle kemikalierester ud. Sidste anbefaling i kampagnen er genbrug. Ved i højere grad at genbruge og bytte tøj mindsker man behovet for at producere nyt. Dermed sænker man den samlede kemikaliepåvirkning fra tøjindustrien.
De gode råd er ikke raketvidenskab. Og når danskerne ikke ændrer mere ved deres forbrugsmønstre, end tilfældet er, så skyldes det ikke kun uvidenhed, selvom det er en del af forklaringen. For en del ved nemlig godt, at det kræver kemikalier at fremstille tøj, og at det både er skadeligt for miljøet og kroppen. Men de er simpelthen ligeglade.
Kun 24 procent af danskerne svarer til YouGov, at det er vigtigt for dem at købe bæredygtigt tøj. Gennemsnittet på tværs af 10 EU-lande er 42 procent. Vi ligger altså væsentligt under de øvrige lande – med undtagelse af Norge, som er på linje med Danmark, når det kommer til vigtigheden af bæredygtighed i tøjindustrien.