Kend din hormontype – og lær at balancere!

Hormonerne er involveret i næsten alle kropslige funktioner og kan betegnes som indre kemiske budbringere, der sætter processer i gang. De har også betydning for, om du føler dig godt tilpas og aktiv, eller ked af det og energiforladt. Dine hormoners signaler afgør ofte din sindstilstand og følelse af overskud i hverdagen.

Hormoner fungerer bedst i balance. Din hormonbalance kan sammenlignes med et symfoniorkester. Her har hvert eneste medlem af orkestret og hvert eneste instrument betydning. Mangler der et instrument, eller spiller et medlem falsk, så påvirker det hele orkestrets præstation negativt. Sådan er det også med dit hormonsystem. Har du for lidt af et enkelt hormon, eller fungerer det ikke efter hensigten, så påvirker det alle andre hormoner også.

Vi er alle vidt forskellige, også hormonelt. Derfor findes der heller ikke en facitliste for hormonel balance, men der er derimod lige så mange forskellige løsninger, som vi er mennesker.

Vi har i Danmark ikke tradition for at arbejde med individuelt skræddersyede behandlingsformer, men i relation til hormonelle udfordringer, så er det nødvendigt. Ikke to mennesker er ens, og vores hormonbalancer er slet ikke. Vi må derfor håbe, at vi om kort tid vil opleve en ændret praksis på dette område, så vi fremover bedre kan forebygge og behandle den stigende mængde danskere, der rammes af hormonelle ubalancer og sygdomme.

 

Uanset om det er dine kønshormoner, stofskiftehormoner eller stresshormoner, der spiller falsk, så vil du mærke, når de ikke er i balance. Nogle typiske tegn på hormonelle ubalancer kan eksempelvis være:

1. Uregelmæssige menstruationer og PCO.
2. Stor træthed, oppustethed og uoplagthed.
3. Uren hud og trist hår.
4. Irritabilitet og humørsvingninger.
5. Vægtøgning og vanskeligt ved at tabe sig.

 

Østrogen og progesteron tilhører begge gruppen af såkaldte kvindelige kønshormoner. De indgår i reguleringen af blandt andet kønsmodningen, regelmæssige menstruationer og evnen til at blive gravid. Disse to kønshormoner skiftes til at regulere cyklus med dominans af østrogen i første halvdel, hvorefter progesteron udskilles under ægløsning. På samme tid udskilles lidt testosteron (mandligt kønshormon), og hvis ikke du er gravid, så menstruerer du, og cyklus starter forfra.

Dette fine samarbejde styres af et fintfølende feedback-system, der henholdsvis stimulerer eller tilbageholder udskillelsen af de respektive hormoner.

Kønshormondannelsen og dermed også en regelmæssig cyklus er afhængig af tilstrækkelige mængder mættet fedt, idet kønshormonerne blandt andet dannes ud fra mættet fedt.

 

Stofskiftehormonerne dannes i skjoldbruskkirtlen, der er en lille, sommerfugleformet kirtel på forsiden nederst på halsen. Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne thyroxin (T4), som omdannes til triiodthyronin (T3). Frigivelsen af disse hormoner fra skjoldbruskkirtlen reguleres af TSH (thyreoidea-stimulerende hormon). Velafbalancerede stofskiftehormoner er væsentlige for vores velbefindende, energiniveauer og vægt, da de blandt andet regulerer cellernes energiomsætning.

Årsagerne til det stærkt stigende antal danskere (flest kvinder), der oplever stofskifteubalancer, er ukendte, men mere end to tredjedele af alle, der lider af stofskiftesygdomme, har såkaldte autoimmune stofskiftelidelser som eksempelvis Graves eller Hashimotos.

Autoimmune lidelser opstår, når immunforsvaret bliver forvirret og fejlagtigt angriber kroppens eget væv – i disse tilfælde skjoldbruskkirtlen. Mulige årsager kan være mangel på mikronæringsstoffer, eksempelvis selen og jod, samt allergier. Særligt indtag af gluten er under mistanke for at kunne foranledige autoimmune reaktioner og føre til stofskiftesygdomme. Hormonelle forstyrrelser i hypofysen eller i hypothalamus kan ligeledes forårsage stofskifteubalancer.

Stofskiftehormonerne har behov for tilstrækkelige mængder organisk jod og selen for at kunne dannes i tilstrækkeligt omfang.

Stress er vor moderne tids svøbe, og føler du dig under pres, så udskiller du stresshormoner.

Stresshormonerne dannes i binyrerne og kan opdeles i korttidsstresshormonerne adrenalin og noradrenalin samt langtidsstresshormonet kortisol. De kan hjælpe dig til at klare opgaverne og finde ekstra ressourcer frem, men er du meget stresset over lang tid, så kan de foranledige lige det modsatte, nemlig udbrændthed og tidlig aldring.

En høj produktion af stresshormoner over lang tid kan dræne din krop for mikronæringsstoffer, men det kan også påvirke din produktion af kønshormoner. Dermed kan det påvirke din grad af overskud og energi samt din evne til at menstruere og blive gravid. Stress kan også øge graden af inflammation i kroppens væv, og inflammation indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme som eksempelvis gigt, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.

Stresshormonerne har behov for tilførsel af tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer af høj kvalitet som for eksempel magnesium, B-vitaminer, D3-vitamin, selen og C-vitamin samt gode fedtstoffer for at være i balance.

 

For at illustrere vores store forskellighed, så kan visse hormonelle dominanser afspejle sig i vores kropsform. Derfor vil du herunder kunne læse om forskellige hormontyper, der hver især illustrerer eller henviser til et dominerende hormon, der enten kan være i balance eller i ubalance.

Der er selvfølgelig tale om en temmelig grov opdeling. Trods generalisering og forenkling vil du givetvis kunne nikke genkendende til flere af beskrivelserne, og måske er der særligt en af hormontyperne, som passer på dig.

Ved at kende til disse dominanser og kropslige signaler vil du i højere grad kunne hjælpe dig selv til større hormonel balance gennem livsstilstilpasninger; mad, motion og afstressende tiltag etc.:

Hormontyperne er delt op efter din kropsform:

1. Æble
2. Pære
3. Blanding Æble-Pære

 

Denne hormontype kaldes også for den mesoderme kropstype, og betegnelsen refererer til binyrerne. Æbletypen er nemlig domineret af stress og vil dermed have tendens til en øget udskillelse af stresshormoner, der blandt andet produceres i binyrerne.

Personer i denne kategori er som udgangspunkt slanke og muskuløse af bygning, og de har let ved at slippe eventuelt overflødigt fedt. Et højt niveau af stresshormonet kortisol over længere tid kan dog dræne kroppen for vitale næringsstoffer, øge risikoen for insulinresistens, sænke stofskiftet og føre til store ubalancer i den indre biokemi.

Et af de første tegn på ubalance i dette område er fedtdeponering lige midt på maven, i kombination med udvikling af tynde ben og arme. Heraf associationen til et æble.

Symptombilledet suppleres ofte af dårlig nattesøvn, dårlig hukommelse, ustabilt blodsukker eller insulinresistens, forvirring og bekymring.

Det kan du gøre: Tilhører du denne hormontype, så er det afgørende, at der afsættes tid til afstressende tiltag hver dag. Find ud af, hvad der virker mest afstressende for dig. Er det trave- eller cykelture i naturen, er det meditation eller yoga eller noget helt andet?

Når du har fundet din metode til effektiv afstresning, så udøv den hver eneste dag. For denne hormontype er det også væsentligt at spise blodsukkerstabiliserende, for høje stresshormonniveauer øger risikoen for udvikling af type 2 diabetes. Du kan læse mere om blodsukkerstabiliserende kost på www.madforlivet.com

 

Denne hormontype kaldes også for den ektoderme hormontype, og betegnelsen refererer til kønsorganerne. Denne hormontype er ofte domineret af østrogen og vil have tendens til at ophobe fedt på lår og hofter. Heraf associationen til en pære.

Den østrogendominerede pærekropstype har færre fedtceller og færre muskler i forhold til æbletypen. De spiser ofte meget, og hvis ikke de sørger for daglig motion, så kan det føre til overvægt, hvilket kan være risikoen for denne hormontype.

Denne hormontype har vanskeligere ved at slippe en eventuel overvægt end Æbletypen, idet høje østrogenniveauer stimulerer fedtaflejringer på lår og hofter.

Symptombilledet suppleres ofte af jævnlige hovedpiner, ustabile eller kraftige menstruationer, PMS, uren hud, osteoporose, oppustethed samt depression eller svingende humør.

Det kan du gøre: Spis masser af økologiske, fiberrige grønsager (fibre binder brugte østrogener til sig, og transporterer dem ud af kroppen), drik rigeligt vand og undgå påvirkninger fra østrogenforstyrrende kemikalier i mad, cremer, makeup, plastprodukter, tøj og medicin.

Pesticider er ofte den dominerende kilde til såkaldte xenostrogener, der kan have en særdeles forstyrrende og endog sygdomsfremkaldende effekt i vores kroppe. Derfor anbefales det, at du prioriterer økologisk mad, der ikke indeholder hormonforstyrrende pesticidrester eller GMO-soja.

Find også den motionsform, der passer dig, og prioriter mindst en halv times motion dagligt.

 

Denne hormontype kaldes også for den entoderme kropstype, og betegnelsen refererer til skjoldbruskkirtlen. Denne hormontype er ofte domineret af stofskifteproblematikker og vil have tendens til enten at være meget slank eller overvægtig. Symptomerne er ofte en blanding af såvel Æble- som Pæretypen udfordringer.

Symptombilledet suppleres ofte af tyndt hår, skøre negle, forstoppelse og træthed sammen med fedtaflejring omkring nakke, hals og underarme.

Det kan du gøre: Spis masser af økologiske, fiberrige grønsager, undgå påvirkninger fra østrogenforstyrrende kemikalier i mad, cremer, makeup, plastprodukter, tøj og medicin. Vær opmærksom på gluten som en mulig faktor og tilfør tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer i form af højkvalitets-vitaminer, -mineraler og essentielle fedtsyrer. Find også den motionsform, der passer dig, og prioriter mindst en halv times motion dagligt.

 

Har du et ønske om hormonel balance, så er det således en rigtig god ide at starte med at rydde op i din indre biokemi. Det er ikke gjort i et snuptag, det kan tage et år eller to, før du er på plads, men det er til fulde indsatsen værd. I processen kan flg. anbefales:

• Vælg økologisk. Det omfatter alt lige fra mad til cremer, shampoo og meget mere. Pesticider og parabener kan have en særdeles hormonforstyrrende effekt i vores kroppe. Derfor anbefales det, at du prioriterer økologisk mad og cremer med mere, der ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer eller GMO-soja.
• Opbevar eventuelle madrester i skåle med en tallerken over. Undgå genbrug af mademballager af plast og anvend økologisk bagepapir.
• Brug økologiske rengøringsmidler, vaskemidler og opvasketabs.
• Drik masser af rent vand, gerne to liter dagligt. Anvend eventuelt en kulstang eller en vandrensemaskine til at rense vandet med.
• Suppler med relevante kosttilskud af høj kvalitet. Læs eventuelt mere på www.madforlivet.com.
• Undgå så vidt muligt kontakt med hormonforstyrrende kemikalier i dit hjem.
• Luft ud hver dag.
• Vær yderst selektiv og kritisk med hensyn til indtag af medicin.

 

---

Rundt ansigt kan signalere stress Har du et rundt ansigt og tendens til at lagre fedt på overkrop og mave, så kan det være tegn på stress- og kortisoldominans. Denne tilstand kan modvirkes ved blodsukkerstabiliserende, grøn og fiberrig mad og afstressende tiltag.

Hormonerne fra kemien Vi bærer stort set alle sammen rundt på en cocktail af kemi i vores indre. Kemiske stoffer, som vi har fået ind igennem maden, medicinen, vandet, luften, omgivelserne og det, vi smører os ind i og vasker os med. Vi er ofte uvidende om disse forhold, og det kan være vanskeligt gennemskueligt, i særlig grad, fordi selv ganske bittesmå doser ophobes og kan have en hormonforstyrrende effekt. Det kan være en rigtig god ide at være opmærksom på at manøvrere udenom disse såkaldte xenoøstrogener i din dagligdag, hvilket du gør, hvis du vælger økologiske fødevarer og cremer etc.

Pærer skal være knogleopmærksomme Tilhører du Pæretypen, så skal du være særligt opmærksom i forhold dine knogler, da der ofte for denne type ses en hurtigere afkalkning i forbindelse med overgangsalderen. Når organismen danner mindre østrogen, så udfordres knoglesundheden, idet østrogen er med til at transportere kalk ind i knoglerne. Det kan derfor være en fordel at tage et kvalitetstilskud af organisk calcium og magnesium, D3, K2, bor og silicium til natten.

Ubalancer i overgangsalderen Der sker noget med kvindekroppens hormonbalance i forbindelse med overgangsalderen, østrogenniveauerne falder, og kroppen skal til at finde en ny balance med en mindre østrogenproduktion. Overgangsalderen markerer en afslutning på vores fertile periode, men også overgangen til en – for mange – livsperiode med mere ro og tid til egenomsorg og fordybelse. Østrogentabet – for nogle kvinder også progesterontabet – kan medføre uønskede gener, og det kan påvirke nattesøvnen, vægten, temperaturfølsomheden, stressniveauerne, humøret, stofskiftet, energiniveauerne samt udtørre huden og slimhinderne. Heldigvis er der råd at hente i økologisk og fiberrig mad, motion, afstressende tiltag, optimering af nattesøvnen samt i vitamin- og mineraltilskud. Det kan først og fremmest betale sig at prioritere en økologisk levevis. Vores kroppe er nemlig ikke designede til den massive kemiske eksponering, som den udsættes for. Graden af hormonforstyrrende stoffer i vores mad og miljø er voldsom, og disse stoffer betegnes som xenoøstrogener. De forstyrrer og forvirrer din hormonbalance, og det er bedst i videst muligt omfang helt at undgå dem, idet de er er påvist kræftfremkaldende og de kan også beskadige dit immunsystem. Lider du af svære overgangsalder gener, så kan du prøve følgende tiltag: Rødkløversaft. Forskere på Aarhus Universitet har fundet frem til, at kvinder kan mindske gener som hedeture og afkalkning af knoglerne i forbindelse med overgangsalderen ved indtag af rødkløverekstrakt. Hedeturene blev mindsket med en tredjedel blandt de kvinder, der indtog rødkløversaft i studiet. Tangtabletter indeholder såvel mineraler som jod og stoffet fucoidan. Indtag af tangtabletter kan således have en god effekt på hormonelle ubalancer under overgangsalderen. Bidro med rødkløver og salvie kan have en gavnlig hormonregulerende effekt hos kvinder under overgangsalderen. Bidro er bidronningeføde og ved at tilsætte rødkløver og salvie, vil et dagligt tilskud kunne yde en effektiv og naturlig hjælp, når temperatursvingninger og hedeture er en uønsket del af dagligdagen.