Siden 1993 har det været forbudt at bruge og handle med næsehorns- og tigerprodukter, men i sidste uge blev forbuddet ophævet. Det vækker frygt og harme blandt dyreorganisationer.
I 25 år har det været forbudt at bruge dele af næsehorn og tigre i kinesisk medicin og at handle med produkter fra dyrene. Nu bliver det tilladt igen.
Knogler, horn, knurhår, øjne og andre dyredele må bruges til forskning og behandling. Produkterne skal komme fra dyrefarme – det vender vi tilbage til – så det ikke går ud over de vilde bestande.
Det bliver også lovligt at eje ”antikke” genstande fra de to dyr og lave kulturelle udvekslinger.
Ifølge den kinesiske regering vil der blive holdt stramt tilsyn med, hvor dyrene stammer fra, og at det kun er læger og hospitaler med tilladelser, der må bruge og ordinere dem.
Men dyreorganisationer som WWF og WAP har udtrykt harme over for ophævelsen af forbuddet. De frygter, at det vil sætte fut under krybskytteriet mod dyrene. Tigerbestanden er i forvejen truet netop af den rovdrift, der er blevet drevet på dem, for at sælge deres skind og kropsdele videre. Man estimerer, at der kun er få tusind vilde tigre tilbage.
At bruge næsehorn og dele fra tigeren er en del af traditionel kinesisk medicin. De mener, at mennesker kan optage tigerens egenskaber – styrke og mod – ved at drikke tigervin eller på anden måde indtage dele af den store kat.
Det siges også at både tigerdele og næsehorn har en lang række medicinske egenskaber. Kur mod kræft, lindring af smerter, behandling af malaria, bumser og dovenskab, for ikke at glemme impotens.
Intet af det er medicinsk bevist, og i 2010 var the World Federation of Chinese Medicine Societies ude at anerkende det faktum.
Ikke desto mindre vil det igen blive brugt i behandling. Det kan virke som et mærkeligt tidpunkt for regeringen at tage et så stort tilbageskridt for dyrebevarelse, når de for ganske nyligt var ude at forbyde handel med elfenben.
Men ifølge Andreas Møller Mulvad, der er ekspert i politik og økonomi i Kina ved CBS, er der måske en forklaring.
– Jeg tror, det er en del af en bevægelse, hvor Kina genopdager deres traditionelle kultur. Det er et kulturkonservativt projekt som lederen, Xi Jinping står for, hvor Kina sætter deres egne regler og ikke vil dikteres af Vesten. Heller ikke i forhold til hvilke dyr, de må bruge i medicin.
Men der bliver også spået i økonomiske bagtanker.
For som nævnt skal dyreknogler og dele komme fra dyrefarme. Dyrefarme er steder, hvor man opdrætter tigre og næsehorn, så turister kan tage billeder med dem. Som regel vil ungerne blive taget fra deres mor tidligere end i naturen, så hun hurtigere kan få et nyt kuld.
I 2007 blev det slået fast, at tigre ikke måtte opdrættes for at blive solgt som dele, og at tigerfarme skulle skaleres ned. På trods af det, er salget steget, og man estimerer, at der bare i Kina er 5-6000 tigre i fangeskab – flere end der er i naturen i alt.
Men det er dyrt at opdrætte tigre, og i 2014 kom det frem, at profitten fra turismen ikke dækkede omkostningerne. Den blev suppleret med salg af dele af dyrene.
Og så til de økonomiske bagtanker. På grund af omkostningerne forbundet med tigeropdræt og det stigende antal farme, mener WWF, at der i en længere periode har været et pres på den kinesiske regeringen for at åbne op for lovligt salg. Leigh Henry fra WWF siger til National Geographic:
– Det er utrolig dyrt at fodre og pleje tigre i fangeskab, så i takt med at antallet af dem voksede, er presset på den kinesiske regering for at tillade reguleret handel med tigerprodukter vokset med. Kinas beslutning om at åbne op er præcist, hvad mange af os har frygtet i årtier.
https://news.nationalgeographic.com/2017/02/wildlife-watch-tigers-chase-drone-farm-china/
http://english.gov.cn/policies/latest_releases/2018/10/29/content_281476367121088.htm
https://abcnews.go.com/International/wireStory/china-reverses-ban-trade-tiger-rhino-products-58841151
Forrige artikelForskning: Mobiltelefoner giver hanrotter kræft
Næste artikelBlidt skub til blodcirkulationen