Kirurgi kurerer diabetes type 2

Det overrasker naturligvis ikke, at fedmeopererede med diabetes 2 oplever en bedring af deres sygdom i takt med et vægttab. Endokrinologer og kirurger har imidlertid observeret, at effekten accelereres dramatisk, hvis indgrebet er en gastric bypass, hvor de nederste to tredjedele af mavesækken og tolvfingertarmen sættes ud af spil, i modsætning til en gastric banding, hvor mavesækken blot snøres ind med et justérbart bånd. Ved en indsnøring opnår 45-50 procent af patienterne en total remission af deres diabetes 2, mens procentdelen er hele 80-90 efter en gastric bypass.

Fysiologisk forandring Mange internationale studier peger således entydigt på, at det er selve den fysiologiske forandring af mavetarm-kanalen, der får diabetessymptomerne til at forsvinde få dage efter indgrebet. Hvilke hormoner og molekylære mekanismer der er involveret i processen, er langtfra klarlagt, men resultaterne har overbevist eksperterne; på en international konference blev forsamlingen enig om, at ’metabolisk kirurgi’ bør have en væsentlig plads i behandlingen af – i første omgang – svært overvægtige diabetespatienter med et BMI over 35. Men at indgrebet også bør overvejes for udvalgte, mere moderat overvægtige patienter, der har problemer med at regulere blodsukker med medicin og livsstilsomlægning alene.

»Paradigmeskifte er et stort ord, men der er ingen tvivl om, at en gastric bypass giver noget ekstra, som ikke kun skyldes den mekaniske blokering af mavesækken,« siger Sten Madsbad, professor, dr. med. og overlæge på endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital.

Godt resultat i 19 ud af 20 tilfælde Han har siden 2006 fulgt 20 fedmeopererede diabetespatienter, hvoraf de 19 slap af med deres type 2-diabetes umiddelbart efter operationen. På trods af, at flere var i behandling med insulin. Den sidste havde sygdommen i et langt mere fremskredent stadie end de øvrige.

Hvidovre Hospital skal sammen med blandt andre professor Jens Juul Holst fra Panum Instituttet nu stå i spidsen for en gennemgribende undersøgelse af en ny række diabetespatienter, der er visiteret til en gastric bypass, som i dag er den foretrukne operationsmetode de fleste steder.

Formålet med projektet, der støttes af Novo Nordisk og Diabetesforeningen, er at analysere på alle tænkelige parametre for at studere, hvordan peptider, hormoner og molekyleprofiler arter sig før og efter indgrebet.

»Perspektivet er naturligvis, at vi kan isolere ét enkelt molekyle med henblik på at udvikle en ny medicinsk behandling,« forklarer Sten Madsbad.

Forskere arbejder p.t. ud fra to teorier: Den ene, at selve det, at føden ledes uden om tolvfingertarmen, normaliserer blodsukkeret; den sammenhæng er påvist i såvel dyremodeller som i et forsøg, hvor diabetespatienter fik indlagt et kunststofrør i tolvfingertarmen, så føden ikke kom i kontakt med slimhinden. Den anden teori baserer sig på, at når føden hurtigere bringes ned i den nedre del af tarmsystemet, påvirkes sekretionen af både insulin og en række appetitregulerende hormoner i heldig retning. Man leder dog stadig efter den eller de X-faktorer, der udløser en akut normalisering af blodsukkeret umiddelbart efter indgrebet.

Peter Funch-Jensen, professor, overlæge, dr.med. fra mavetarmkirugisk afdeling L på Århus Universitetshospital, har fulgt udviklingen inden for metabolisk kirurgi i flere år og deltog i september i den første verdenskongres som expert discussant.

»Jeg er overbevist om, at diabeteskirurgi pludselig vil eksplodere. Vi har hidtil betragtet diabetes 2 som en kronisk lidelse, der ikke kunne kureres. Nu kan vi i alt fald tilbyde meget svært overvægtige at lukke en del af deres tarmsystem ned, så de ikke længere har kliniske symptomer eller behøver at tage insulin,« siger han.

Funch-Jensen er desuden interesseret i at deltage i en international, klinisk afprøvning af en stent eller et ’ærme’, som lægges ind i tolvfingertarmen. Pointen er, at strømpen, som lægges ind via munden og kan fjernes igen, forhindrer føden i at komme i kontakt med slimhinden, men tillader galdevæsken at strømme uhindret på ydersiden.

På samme hospital iagttager Bjørn Richelsen, overlæge og professor i endokrinologi, også udviklingen: »Endnu er der ikke grund til at lægge hverken insulin eller tabletter på hylden. Men jeg støtter, at man anvender denne behandling meget mere til type 2-diabetes-patienter med svær overvægt. Efter min vurdering er de faktisk primærgruppen for fedmekirurgi i det hele taget,« siger han.