I den kommende weekend bliver der afholdt cannabis-messe i København med smagsprøver, debatter og oplæg. Et af de store emner er adgangen til cannabis.
Cannabis-debatten er ikke hverken ny eller stille. Den har larmet i de danske medier i en længere perioder, og forskellige kendte ansigter har også kastet deres besyv i bokseringen, hvor lægerne ser ud til at stå på den ene side og patienter på den anden.
Forsøgsordningen med medicinsk cannabis har kørt i otte måneder. I løbet af de første seks måneder havde 551 patienter fået recepter på den medicinske cannabis. 20 virksomheder har fået tilladelse til at dyrke og håndtere det.
Nogle af dem er importører, andre er danske producenter, der i fremtiden kan fodre markedet med dansk dyrket cannabis.
Det var et enigt folketing, der stemte forsøgsordningen igennem. Siden da er ordningen blevet kritiseret for en række punkter, blandt andet tilskudsordningen og udbuddet, og det prøver man fra politisk side at tage hånd om.
Men debatten raser stadig. Lægerne buldrer frem med, at de ikke ved nok om den medicinske cannabis. Og det er også rigtigt, at medicinsk cannabis ikke har været igennem den samme testprocedure som andre lægemidler har. Derfor er de tilbageholdende med at udskrive den.
De vil have mere dansk forskning på området, der kan give en bedre indsigt i alle planternes stoffer, hvad de som læger skal være opmærksomme på og hvilke bivirkninger, der kan være.
Nyligst var lægerne ude med kritik, da det kom frem, at der i fremtiden måske kan være pesticidrester i den medicinske cannabis.
– Vi har at gøre med en plante med en masse indholdsstoffer, hvis effekt vi ikke kender til bunds, og nu skal vi også forholde os til, at medicinen kan indeholde sprøjtegift. Det er en absurd situation, siger praktiserende læge Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin til Politiken.
På den anden side af debatten står Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen
Klaus Høm mener, at det er vigtigt med en nem adgang til medicinsk cannabis, og at det – når lægerne har taget deres standpunkt – stadig er nødvendigt at diskutere det. Derfor deltager han også i en paneldebat om emnet til cannabis-messen.
– Mange af vores patienter har brugt mange konventionelle midler mod eksempelvis de spasmer, man får af sclerose, uden at det har hjulpet. Til gengæld kan vi se, at medicinsk cannabis virker, siger han.
En amerikansk undersøgelse konkluderer netop også, at medicinsk cannabis virker smertelindrende hos sclerosepatienter og kvalmelindrende for kræftpatienter.
Derfor synes han også, at alle burde gå mere positivt ind i forsøgsordningen og ikke stille sig på bagbenene, som er det, han oplever, at lægerne gør.
– Jeg hører, at det handler meget om principper – fordi medicinen ikke er godkendt på samme måde som andre lægemidler, vil de ikke udskrive det – og det synes, jeg lægerne skal holde sig for gode til. Det afsporer debatten, som i forvejen er blevet meget skinger.
En ting er lægerne og Klaus Høm dog enige om: Mere forskning. Men hvor lægerne ser manglen på dansk forskning som et problem i sig selv, ser Høm lidt anderledes på det.
– Jeg forstår til dels lægerne, og at de kan være nervøse for at udskrive cannabis, men jeg synes, det er at leve i en osteklokke, at der skal være dansk evidens.
Han peger på, at lægerne kan benytte sig af informeret samtykke. Det er den samme procedure, der gælder, når man eksempelvis har fundet klinisk erfaring, for at et lægemiddel, der er lavet til en sygdom, kan virke på en anden. Fordi det ikke er klinisk testet, skal lægen informere patienten om erfaringerne og usikkerhederne, og så må patienten selv tage stilling.
Forsøgsordningen strækker sig frem til 1. januar 2022, hvorefter den skal evalueres, og måske har vi fået helt nye forskningsgennembrud til den tid.
Forrige artikelTid til hudbeskyttelse: Sommeren er forbi
Næste artikelHvad betyder pesticidfri cannabis egentlig?