Klimaforandringer kan komme til at koste liv

En gruppe forskere har sammenholdt mængden af dødsfald i USA med temperaturer og fundet, at år med anormalt høje temperaturer kostede flere liv. Særligt dødsfald i trafikken og selvmord steg. Det skræmmende er, at de høje temperaturer ikke er mere end vi kan forvente som resultat af klimaforandringer.

Naturen er et fint økosystem, hvor alt har sin plads og passer sammen. Den historie har de fleste nok hørt. Det er derfor at alt fra den store løve til de små insekter er vigtige. Men vi snakker tit om det på en måde, hvor vi ser dyr i relation til hinanden. En fødekæde. Men faktisk lader det til, at dyr og natur også er skabt til at passe sammen, og at ændringer i eksempelvis temperatur kan påvirke os negativt.

Forskere har tidligere fundet at temperaturstigninger gør det svært for visse insekter at formere sig, men nu er der også fundet en sammenhæng mellem menneskers funktion og vejret.

[relateredehistorier]

En forskergruppe i USA har nemlig kigget på, om usædvanlige vejrforhold i form af varme påvirker mængden af dødsfald et givet år. Med det menes ikke, om vi simpelthen kollapser af hedeslag, men om der sker flere ulykker og selvmord. Og ja, det gør der. Med det kan de også konkluderer, at temperaturstigninger, som dem, vi ser ud til at kunne forvente som resultat af klimaforandringer, kommer til at betyde flere dødsfald.

Ekstrem varme kan blive det nye normal

Studiet er publiceret i Nature Medicine og bygger på data fra det Nationale Center for Sundhedsstatistik over en periode på 38 år fra 1980-2017. Målet var som nævnt at undersøge, om der var en sammenhæng mellem usædvanlige temperaturer i form af ekstrem varme. Men faktisk var den såkaldte ekstreme varme slet ikke så ekstrem, set ud fra et fremtidsperspektiv.

Forskerne sammenholdt nemlig dødsfald i områder i USA med temperaturer, der var bare halvanden grad varmere end normalen i samme måde i det pågældende område. Halvanden grad er det mål, man med Paris-aftalen stræber efter.

De fandt, at der i løbet af de 38 år døde mere ned 4,1 millioner mænd og drenge og 1,8 millioner kvinder og piger som resultat af uheld. De fleste af disse skyldtes trafikulykker, fald, overgreb, selvmord og drukneulykker. De fandt desuden, at de største temperaturudsving var i december og januar og at de var større nord på og inde i landet.

Da de så sammenholdt antallet af dødsfald en given måned et givent sted i år med normale temperaturer med samme måned og sted på et år med temperaturer, der var bare halvanden grad højere, tegnede der sig et mønster.

Kulde gør os til bedre billister

1.601 dødsfald. Så mange flere var der i årene med udsving. Forventningen er, at tallet vil stige hvis temperaturerne er højere endnu. Særligt antallet af dødsfald i trafikken og selvmord steg. Det er især mænd, som ser ud til at lide under temperaturstigningerne. Flere især yngre mænd lod og vil ifølge forskerne lade livet i trafikken, hvis der bliver halvanden grad varmere, ligesom mange begår selvmord. Blandt mænd i alderen 35 – 74 år døde flere mænd som resultat af selvmord end ulykker.

Drukneulykker forventes dog at stige proportionelt mest. Blandt unge mænd forventes det, at tallet kan stige med op til 13,7 procent, hvis temperaturerne stiger med halvanden grad.

Stigningen i drukneulykker tilskrives især at flere svømmer, når det er varmt. Ulykker i trafikken forklares med, at vi simpelthen er dårligere bilister i varmen, og at vi drikker mere. Dertil kommer, at der er flere biler på vejene, når det er varmt, samtidigt med at flere er ude på gåben. De faktorer sammenholdt øger risikoen for uheld.

Hvorfor mængden af overgreb og selvmord stiger, når det er varmt, er mere uklart. En mulig forklaring er dog, at vi grundet mere til ude, møder flere mennesker og er hidsigere, når det er varmt, som så kan lede til overfald. I forhold til selvmord er en hypotese, at højere temperatur påvirker særligt unges mentale tilstand negativt. Der mangler dog forskning på dette.

En halvanden grads temperaturstigning er ikke et utopisk scenarie med de klimaforandringer, vi ser nu. Og konsekvensen ser ud til ikke kun at ramme naturen, insekterne og havmiljøet, men – naturligvis – også os.