Kloden har ikke mere at give af

Vi har nu nået det punkt, hvor klodens ressourcer for i år er opbrugt. Resten af året tager vi altså mere fra jorden, end den har at give. Og selvom Danmark bevæger sig i den rigtige retning på listen over storforbrugere, er det langt fra en solskinshistorie.

Global Footprint Network udgiver årligt en rapport, der beregner, hvornår vi mennesker har opbrugt klodens ressourcer for et år. Helt lavpraktisk betyder det, at vi 29. juli eksempelvis havde fældet så mange træer og fanget så mange fisk, som jorden kan producere på et år. Resten af året tager vi altså mere, end der kan regenereres, så ressourceregnskabet går i minus. 

Dagen falder tre dage tidligere end sidste år, og det vækker bekymring hos WWF Verdensnaturfonden.

– Rapporten viser tydeligt, at vi er tilbage på et meget kritisk spor med et ekstremt overforbrug af jordens ressourcer og en accelererende ødelæggelse af vores natur, udtaler generalsekretær Bo Øksnebjerg. 

[relateredehistorier]

Og ser man på tallene, er bekymringen ikke ubegrundet. Med den fart, vi forbruger, skulle vi bruge 1,7 jordklode for bare at gå i nul. Der er dog også håb at spore hos Øksnebjerg. Han forklarer nemlig, at coronakrisen har vist os, at vi kan omstille os – og endda omstille os meget hurtigt, hvis vi er nødt til det.

Krisen viser sig allerede

Rapporten udkommer næsten på samme tidspunkt, som IPCC’s klimarapport også er på gaden. Rapporten giver et dystert indblik i den verden, vi kan se ind i, hvis vi ikke formår at passe bedre på klima og miljø. Der er i rapporten i år fokus på, hvad det vil komme til at betyde for vejrforholdene, hvis udviklingen fortsætter, og takterne er ikke positive. Vi har hen over sommeren set eksempler på ekstrem varme og ekstreme mængder regn, der har kostet liv i blandt andet Paris, USA og Tyskland. Den slags, forudser IPCC, vil blive mere normalt, hvis ikke der sker noget snart. 

Samlet giver de to rapporter et indblik i en skræmmende fremtid og kalder på handling. Nu. Den grønne tænketank Concito siger i kølvandet på IPCC-rapporten, at der er behov for en mere ambitiøs klimapolitik, og at den såkaldte hockeystavs-model skal forkastes. Modellen betyder i grove træk, at man beslutter at reducere lidt i CO2-udledningen nu og trapper gradvist op, efterhånden som teknologien gør det muligt.

Noget af det, der ofte skaber tøven, når det kommer til omstillingen i en grønnere og mere bæredygtig retning, er, hvad det vil betyde for økonomien. Her byder World Economic Forum i år ind med et indspark. 

De har nemlig regnet på, hvad det vil betyde for verdensøkonomien, hvis vi netop investerer mere i naturen og tænker naturen ind i vores forbrugsmønstre.

Omstilling kan gøre os rigere

Konklusionen er, at det faktisk vil skabe enormt mange penge og arbejdspladser at lave den nødvendige omstilling. World Economic Forum estimerer, at det vil generere ikke mindre end 10 billioner kroner årligt og tæt på 400 millioner jobs frem mod 2030, hvis vi investerer i stærkere økosystemer. 

– Mange tror, at det vil kræve et drastisk indhug i vores velfærd og føre til en økonomisk krise, hvis vi skal passe på naturen. Men nu har vi økonomernes ord for, at det forholder sig fuldstændig omvendt. Gør vi det rigtigt, bliver vi rigere, samtidig med at vi beskytter naturområder og de millioner af planter, dyr og mennesker, der er afhængige af dem, siger Bo Øksnebjerg. 

Herhjemme har klima, natur og biodiversitet været et varmt politisk emne ved de seneste valg, og et borgerforslag har også betydet, at politikerne har underskrevet en klimalov. På trods af det, så viser Global Footprint Network, at vi endnu ikke formår at skære ned på vores negative indvirkning på klodens ressourcer.

Symbolsk fald

I rapporten kan man se en rangeret liste over hvert lands forbrug, og her falder Danmark fra en 12. til en 14. plads, hvilket umiddelbart lyder positivt. Ser man nærmere på tallene, fortæller de dog en anden historie. For det er nemlig ikke et udtryk for, at vi forbruger mindre, men derimod at andre lande forbruger mere, som er skyld i den lavere placering. Og selvom vi udleder en smule mindre CO2 sammenlignet med 2020, så ville klodens ressourcer allerede være opbrugt i slutningen af marts, hvis alle mennesker levede som os. 

– Det går den forkerte vej for planeten som helhed, og Danmark bevæger sig kun væk fra toppen, fordi andre gør det endnu dårligere. Hvis vi for alvor skal vende udviklingen, skal vi gøre endnu mere, så vi giver tilbage i stedet for bare at plyndre planeten for sine rigdomme, siger Bo Øksnebjerg om udviklingen.