Kløe uden årsag?

Jeg vil høre dig, om du har et rigtig godt råd mod eksem på arme og i ører.

For ca. 6 år siden begyndte det at klø på mine arme. Det var uudholdeligt, og kløen holdt først op, når jeg havde kløet mig så meget, at der gik hul på huden. Men så startede det bare et endet sted på armen med samme resultat.

Til sidst var jeg et stort sår på begge arme og gik til hudlæge, hvor jeg fik noget binyrebarkhormon. Salven fik kløen til at stoppe, og armene blev pæne igen.

Men så startede det i mine ører. Jeg gik til ørelæge og fik igen hormonsalve. Men denne gang ville salven ikke hjælpe – kun ca 14 dage af gangen.

Så fik jeg et råd om at dryppe ørerne med rødvin. Det prøvede jeg i ca 3 mdr. også uden resultat.

Mit sidste forsøg har været en kinesiolog, som har fjernet det værste i ørerne, men ikke det hele. Og nu er det så startet på armene igen.

Jeg er ved at fortvivle, for da jeg jo husker, hvordan mine arme så ud sidst, så tør jeg dårligt klø på dem, og det stikker, svier og klør mere eller mindre hele tiden. Indtil videre har jeg smurt mig med solsikkeolie, da det kan tage noget af toppen.

Håber inderligt du kan hjælpe med et godt råd. Da jeg sidste gang var hos min læge, spurgte jeg, om man dog ikke kan få undersøgt, hvad det er, der ligger til grund for lidelsen, men hun sagde, at det gjorde man ikke. Kan det være rigtigt. Kan man ikke forlange, at det bliver undersøgt af professionelle?

Den kløende


Tak for mailen. Se artiklen om eksem. Det er meget vigtigt, at du ændrer din kost og genopbygger din tarmslimhinde (modvirker utæt tarm). Det vil nok være en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET).

Overvej også, om der er noget i dit miljø (hjem og arbejdsplads) der kan være medvirkende til din allergi/dit eksem.

Solsikkeolie er bestemt ikke den bedste olie, da det er omega-6 fedtsyrer, som forværrer inflammationen i huden. Den eneste omega-6 fedtsyre, der gavner huden, er gammalinolensyre -GLA, f.eks. i kæmpenatlysolie. Du skal derimod have et stort tilskud af omega-3 fedtsyrer hver dag. Læs mere om det sunde fedt og om uinflammation på i min artikel.

Når kosten er i orden, vil rødvin i ørerne sikkert hjælpe dig godt.

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*