Kløende pigmentpletter hos 4-årig

Jeg søger råd om lyse pigmentpletter, der klør på min datter.

Hun er 4 år og har haft det indimellem på ryggen og benene, og jeg har smurt med kokosolie, kolloid sølvvand og aloe vera, som har hjulpet lidt, men ikke helt. 

Vi spiser økologisk og vegansk, ingen færdigprodukter, ingen gluten, spiser ingen sukker og tager Spektro Kids multi-vita-min, Probiotic Panda 2-7 og Eskio-3 Vegan. 

Råd til creme, salve eller vitaminer?

Måske BioGaia? 

Hilsen fra K 

 


 

Hudproblemer er ind imellem lidt drilske at få skovlen under. Man kan nemlig ikke bare se på pletterne, hvad årsagen er til dem. 

Eksem, pigmentpletter o. lign. kan have forskellige årsager. Det kan f.eks. dreje sig om mangel på vitaminer og mineraler til at holde huden sund. Det kan også være mangel på fedtstoffer, der skal holde huden smidig. Især de essentielle fedtsyrer EPA, DHA og GLA er vigtige. 

Ofte er immunforsvaret også på spil i form af overreaktioner. Immunforsvaret sidder overvejende i tarmen. Derfor kan ubalancer i tarmbakterierne og/eller fødevarereaktioner være mulige medvirkende årsager. 

Jeg er stor tilhænger af at arbejde med årsagerne, og derfor vi jeg først og fremmest råde jer til, hvad I kan gøre indefra. 

Du har allerede gjort mange flotte ting for at afhjælpe de kløende pigmentpletter. I spiser sundt og tager nogle tilskud. Fortsæt endelig med multivitamin og probitika. 

Jeg vil foreslå at I udskifter Eskio-3 Vegan med et omega-3 tilskud, der har DHA og EPA i direkte form. 

Eskio-3 Vegan har andre typer af omega-3, som først skal omdannes til EPA og DHA i kroppen. Langt fra alle kroppe omdanner lige godt, og der skal meget store mængder til for at få nok DHA og EPA.   

I kan f.eks. bruge Nordic Naturals Algae Omega. 2 kapsler dagligt. I kan evt prikke hul på dem og presse indeholdet ud.   

Derudover kan I give GLA i form af kæmpenatlysolie. Det fås som flydende. 

Hvis ikke I oplever en forbedring i løbet af nogle uger, kan det være en overvejelse værd, om der er nogle fødevarereaktioner på spil. Natskyggefamilien er kendt for at kunne give bl.a. hudproblemer. Natskygge er bl.a.: Kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine og chili. Dem kunne I prøve at udelukke i 3 uger og se, om det giver en forbedring. 

I kan også vælge at få lavet en IgG-blodprøvetest for fødevare-reaktioner. Her kan I få testet for 90 forskellige fødevarer vha en fingerblodprøve. I skal dog selv betale for testen, f.eks. via hjemmesiden Hankomedico.dk 

For at lindre og også behandle lidt udefra kan I prøve den homøopatiske salve Fidesan. 

God bedring. 

De bedste æblehilsner fra Anette Straadt 

Naturlig sundhedsplejerske 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*