Opskrifter

Knasende mysli med mandelmælk

Foto: Fra bogen 'Vegansk LCHF'
1. november 2019

At have hjemmelavet mysli og mandelmælk i huset er altså ren luksus og selvforkælelse. Så bliver morgenen ikke nemmere!

Du skal bruge:

Mysli – ca. 550 gram

100 g hasselnødder

100 g solsikkekerner

100 g græskarkerner

70 g hørfrø

70 g sesamfrø

60 g kokosmel

2 spsk. kokosolie

1 spsk. sukrin

1 knivspids fint salt

1 tsk. kanel

Mandelmælk – ca. 1 liter

200 g mandler (med skal)

1 liter vand

Sådan gør du:

Mysli – Tænd ovnen på 150°.

Smelt kokosolien, og bland alle ingredienserne sammen i en skål.

Put bagepapir på en bageplade, og fordel mysliblandingen på bagepapiret. Bag myslien i 15-20 min.

Tag myslien ud af ovnen, og lad den køle af. Når den er kølet helt af, puttes den i en lufttæt beholder.

Holdbarhed: ca. to uger.

Mandelmælk – put mandler og vand i en blender, og blend, indtil mandlerne er meget findelte. Det tager ca. 2-3 min. ved høj hastighed.

Du kan vælge at filtrere mandelpulpen fra ved hjælp af et osteklæde eller en fin si, eller du kan drikke mælken, som den er.

Hvis du foretrækker, at mandelmælken har en smule naturlig sødme, så blend mandlerne og vandet med 1-2 dadler eller figner, men vær opmærksom på, at det øger sukkerindholdet i mælken. Det er bedre at bruge stevia eller sukrin eller simpelthen vænne sig til at spise mindre sødt.

Holdbarhed: ca. tre dage (halvér opskriften, hvis du ikke kan nå at drikke én liter inden for tre dage).

Anretning:  Put en portion mysli i en skål, og hæld mandelmælk på. Spis med det samme, da nødderne og kernerne hurtigt suger mælken til sig.

Du kan give myslien lidt ekstra sødme ved at tilføje granatæblekerner (friske eller fra frost).

TIP! For en endnu mere cremet mandelmælk, så lad mandlerne stå i blød i vand natten over i køleskabet. Dagen efter hælder du vandet fra og følger opskriften.

Fra bogen ‘Vegansk LCHF’ af  Henriette Vesterbak.

Forrige artikelVed du, hvor meget radon, der er i dit hjem?

Næste artikelModstå forkølelser og influenza: Pimp dit immunforsvar!